Hverdagsdansk – Det perfekte nytårsforsæt

i Debat & Klummer/Liv & Mennesker/Tro og eksistens af

KLUMME – Tiden mellem jul og nytår er noget helt særligt. Her mister ugedagene deres betydning, og vi oplever et lille åndehul uden deadlines, møder og virksomhedsmål. Her er der plads og ro til refleksion. Vi mærker efter, tænker os om og gør op. Bevidst eller ubevidst skaber vi fragmenterne til et nytårsforsæt.

I tiden mellem jul og nytår fremstår det nye år jomfrueligt og fuldt af løfter. Alt kan lade sig gøre. Vi kan skrive lige, hvad vi ønsker på dette ubeskrevne blad. Som de evolutionsbetingede væsner vi er, ønsker vi noget, der er bedre, end det vi har.

Måske kommer vi frem til, at vi gerne vil indføre sunde vaner, fokusere mere på det, der giver os glæde, eller gøre et uvenskab venskabeligt igen. Vi ønsker med andre ord en forvandling af tingenes tilstand. Denne forvandling kræver handling, og det er her, nytårsforsættet kommer ind i billedet.

Jeg vil til enhver tid sætte mine penge på et nytårsforsæt, der udspringer af taknemmelighed

Et nytårsforsæt er et forsæt – en forsætlig handling – for det nye år. Handlingen er nøje udvalgt ud fra det resultat, vi forventer, den vil skabe.

Sagen er bare, at alt for mange nytårsforsætter må vige pladsen, når deadlines, møderne og KPI’erne (virksomhedsmålene) igen tager herredømmet over vores hverdag. At bryde en vane og skabe forandring kræver vedholdende opmærksomhed, og vores hjerne er skabt til at lade sig distrahere. Vi har så at sige vores natur imod os. Når vi en gang imellem alligevel lykkes med vores forsætter, er det fordi, vi har lavet dem om til nye vaner og dermed inkluderet dem i tingenes tilstand.

Vi skal altså skabe en ny automatiseret reaktion, der stemmer bedre overens med det resultat, vi ønsker. Og hvordan gør vi så det?

Som jeg ser det, er der tre elementer, der skal være tilstede i det perfekte nytårsforsæt: Taknemmelighed, ønske og intention – plus en hemmelig ingrediens, som jeg løfter sløret for til sidst.

Det perfekte nytårsforsæt er skabt ud fra de mest optimale betingelser: Ro, taknemmelighed og positive forventninger. Men udførelsen må ofte foregå under stressede betingelser med skyklapper på

Det første element er taknemmeligheden. Den kan genkendes på følelser af fredfyldt fryd, glæde og lykke. Den kræver ofte et roligt sind, før den virkelig giver sig til kende. Det sind kan mange af os få kontakt til i perioden mellem jul og nytår, hvor vi er sammen med familie og venner, og der er tid til at mærke, på hvilke områder vi er velsignet i vores liv.

Med tanke på alt det, der er os givet, kan vi udstikke en retning for det nye år ud fra en følelse af overflod, ikke mangelenergi. Jeg vil til enhver tid sætte mine penge på et nytårsforsæt, der udspringer af taknemmelighed.

Det næste element er selve ønsket. Her er vi nødt til at være realistiske. Der er jo en grund til, at vi ikke har indfriet vores ønske endnu. Det har sikkert mere at gøre med ydre krav og indre begrænsninger, end det har at gøre med, hvorvidt ønsket objektivt set kan lade sig opfylde.

Det særlige ved ønsker er, at vi i princippet kan bede om alt mellem himmel og jord. Men jo længere væk ønsket er fra vores nuværende udgave af tingendes tilstand, jo mere arbejde kræver det at indfri det. Det er alt andet lige nemmere at tabe fem kilo end femogtyve. Måske er det endda nemmere at tabe fem kilo fem gange, end det er at tabe femogtyve kilo på én gang?

Det sidste element er intentionen. Det handler om, hvad vi så har tænkt os at gøre. Her må vi trække på fornuften og erfaringen og praktisere strategisk tænkning. Når vi har lagt en strategi, må vi holde os til den og ikke skifte hest i vadestedet. Husk på, at det perfekte nytårsforsæt er skabt ud fra de mest optimale betingelser: Ro, taknemmelighed og positive forventninger. Men udførelsen må ofte foregå under stressede betingelser med skyklapper på.

Det er desværre ikke nok at beslutte sig. Vi er nødt til at smøge ærmerne op og praktisere selvdisciplin

Det er interessant, at den traditionelle aftenbøn faktisk også består af disse tre elementer: Vi takker for dagen, der er gået og beder om velsignelse af vore kære. Vi nævner det, vi ønsker os, og til sidst fletter vi en intention ind om, hvordan vi vil handle, så vi kan gøre os fortjent vores ønske.

Ligesom aftenbønnen skal nytårsforsættet siges højt. Det kræver et vidne. Om vidnet er Gud, din bedste ven eller dit spejlbillede er op til dig – du er blot nødt til at se nogen i øjnene, mens du forpligter dig på at skabe den forvandling, du længes efter.

Og så kommer vi til nytårsforsættets sidste hemmelige og alt for oversete ingrediens: handling. Det er desværre ikke nok at beslutte sig. Vi er nødt til at smøge ærmerne op og praktisere selvdisciplin.

Løbeskoene skal snøres – ikke én gang, men måske hundrede gange. Slikskålen skal tømmes ud i skraldespanden ­– sikkert også flere gange end én. Beslutninger skal følges op. De svære samtaler skal tages. Det kommer til at gøre nas, for hvis det var nemt, havde vi allerede gjort det.

Når vi står dér, helt stresset midt i vadestedet, og skyklapperne forhindrer os i se målet, må vi tænke os tilbage til denne særlige tid mellem jul og nytår og låne lidt af den tiltro til os selv, som vi havde, da vi gav os selv løftet om at skabe bedre dage. Da vil disse dage komme, før vi aner det.


Foto: Wikimedia Commons.

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned for en tid i Brabrand med sin tyrkiske mand, Cem. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Med klummeserien Hverdagsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.

Seneste artikler om Debat & Klummer