ITALIEN & KORRUPTION // KLUMME – Korruption og manglen på ansvar går hånd i hånd i Syditalien. Kenneth Wöhlisfelt er vendt hjem fra Sicilien, solbrun, men i fordærvet tilstand.
Temperaturen udenfor siger 22 grader. Her fra taxaen har vi udsigt til vulkanen Etna, mens vi lytter til italiensk popradio. Peppe, som er vores chauffør, har dog ingen problemer med at overdøve Eros Ramazzotti med sit maskingevær af en stemme. Det går stærkt, når han taler – og kører bil. Men det er nok også noget af det eneste, der er fart på i Syditalien.
Peppe, som jeg kender, ville godt køre os, selv om han skulle tidligt op denne morgen og tage turen til lufthavnen. Men han starter kun sin taxa på én betingelse: Han vil have kontanter!
”Jeg vil ikke betale til kommunen og politikerne. De arbejder ikke. Det er mig, der arbejder, så jeg skal have pengene,” siger han.
Ansvar i Syditalien er en lidt luftig størrelse og kan forsvinde som en flot sky hen over den smukke ø
Og et eller andet sted har han en pointe. For man skal ikke have tilbragt mange dage på Sicilien for at se, hvor dårligt eller ikke-fungerende systemet er. Peppe står ikke alene med ønsket om at se kontanter i stedet for kreditkort. I mange forretninger og restauranter på Sicilien får man besked om, at kort-terminalen desværre er ude af drift i dag. Men det venlige personale kan altid guide vej til en hæveautomat.
Er man turist, tænker man måske ikke over det, men jeg er kommet på den samme café i mere end 20 år, hvor terminalen desværre altid har været nede. Ja, pokkers også. Den teknik driller altid, smiler ejeren.
”Det er kommunens skyld, at alting er så dårligt: Skolerne, vejene, sygehusene, så derfor skal de ikke have mine penge,” mener Peppe.
Fra bagsædet prøver jeg at komme igennem med et modargument:
”At der ingen penge er, hænger måske sammen med at det kniber med skatten?”
Peppe siger ikke noget, og imens kommer jeg i tanke om en samtale, jeg havde aftenen før med en restaurantejer. Jeg spurgte ham, hvor meget han betalte i skat. Han trak på skuldrene.
Er det ikke den gamle historie om hønen og ægget? Hvad kom først: Kommunen har ingen penge til at løfte opgaverne for – og sicilianerne vil ikke betale skat for noget, der ikke virker. Begge dele giver jo god mening.
Kontant afregning
Ansvar i Syditalien er en lidt luftig størrelse og kan forsvinde som en flot sky hen over den smukke ø.
Vi har i flere år boet i den samme lejlighed ved vandet. Kvinden, der ejer boligen, er sød og rar. Gennem årene er jeg blevet ret fortrolig med el-installationen i kælderen, der altid driller.
Man behøver ikke være professor i økonomi for at opdage, at økonomien sejler på de kanter
Men denne gang brugte jeg ekstra mange timer i selskab med sikringer, ledninger og et relæ, der nok ikke havde mange chancer her. Relæet slår fra, hvis fjernsynet og vaskemaskinen kører samtidig. Sammenbruddet kan også opstå, hvis aircondition og kaffemaskine arbejder. Men kombinationen fjernsyn og aircondition fungerer. Det handler om at finde den rette kombination af el-artikler, der kan lide hinanden.
Jeg har påpeget problemstillingen for vores vært, men uden større held. Det er nemlig ikke hendes skyld! Nej, det er kommunens. Mine ord om, at det kunne være relæet, der vel er fra 70’erne, faldt helt til jorden.
En dag gik det hele ud igen, og jeg fik at vide, at det var et stort problem på hele øen – netop nu. Men på hotellet overfor var der lys og en koncert i gang. Vores vært rystede på hovedet og råbte noget om kommunen – og så skulle vi lige vide, at hendes egen mor heller ikke havde noget vand. Umiddelbart måske lidt svært at se sammenhængen, men jeg er jo heller ikke lokal.
Man behøver ikke være professor i økonomi for at opdage, at økonomien sejler på de kanter. Alle vil se kontanter, og ønsket breder sig fra syd mod nord.
Fortryder jeg? Ja, for jeg er blevet et korrupt menneske
Peppes tegnebog er også tyk som en bibel. På vej til lufthavnen fortæller han, at han har købt et flot hus i feriebyen nedenfor, et stenkast fra vandet. Han smiler og er stolt, for han er en god forretningsmand. Og det har han ret i. Blandt byens øvrige forretningsdrivende er han velanset – og så har han nok den største taxa i området, men uden taxameter. Hvad skal han også med det?
Korruption smitter
Forrige sommer måtte jeg til lægen på Sicilien. Jeg kunne intet høre på det ene øre. Lægen, en pæn ældre mand i hvid kittel og med en klinik, der lignede noget fra 60’erne, tog imod. Det lille indgreb koster 120 euro. Ja, desværre tog de ikke kort, eller kunne klare en bankoverførsel. Men kontanter var godt.
Jeg fik dog en kvittering og et dejligt stykke kage. Kagen spiste jeg og prøvede ved hjemkomsten at sende regningen til sygesikringen for at høre, om de ville refundere beløbet. Svaret var, at sådan en nota havde de aldrig før set – og de havde dog oplevet lidt af hver.
Denne tur bød desværre også på en parkeringsbøde i udlejningsbilen. Pokkers også. Jeg opdagede den fem sider fyldige rapport på viskeren på bilens bagrude. En venlig kvinde kom forbi og sagde, at hun lige havde set p-vagten længere fremme på gaden, og jeg skulle prøve at få ham i tale. Ja, hvorfor ikke?
Og det var bestemt en mand, man kunne tale med. Jeg beklagede min fejl, p-vagten nikkede og svarede, at jeg bare kunne afregne med ham. Her og nu. Så ville prisen være det halve. Men han tog desværre kun kontanter. Bøden smed han efterfølgende ud.
Fortryder jeg? Ja, for jeg er blevet et korrupt menneske. Men det er kommunens skyld. Er det ikke?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
