MATEMATIKUNDERVISNING // ANALYSE – Fagligt forfald eller emnetrængsel? Digitale værktøjer eller fordybelse? Der raser en kulturkamp om et af gymnasiets vigtigste fag. Nu skal matematikfaget kulegraves for tredje gang på få år.
Gymnasiets matematiklærere er sjældent de mest højlydte på landets lærerværelser. De ved, at de repræsenterer et vigtigt fag, men de blander sig sjældent i den pædagogiske debat. Nye idéer kommer typisk fra humanister og samfundsfagslærere. Matematiklærerne gør, hvad der bliver sagt, men det lykkes dem ikke altid at undertrykke et lille ironisk smil over de nyeste pædagogiske påfund.
Men efter den seneste gymnasiereform (2017) er matematiklærerne begyndt at råbe op. Der er noget galt med fagets læreplaner. I sommeren 2019 – første gang, der var eksamen på B-niveau i det almene gymnasium (stx) – gik det helt galt. Halvdelen af eleverne stod til at dumpe.
Det var så graverende, at ministeriet så sig nødsaget til at nedsætte grænsen for at bestå: Kun 20,5 procent af opgaverne behøvede at være rigtige. Der har kun været afholdt denne ene skriftlige eksamen på B-niveau. I 2020 og 2021 blev der kun afholdt få skriftlige eksamener pÅ grund af coronasituationen.
Men matematiklærerne oplever en voldsom emnetrængsel. Der er ikke længere tid til fordybelse og repetition og træining.
2017-reformen har ellers som erklæret formål at styrke matematik. Der blev til formålet nedsat en decideret matematikkommission (2016-17) under ledelse af Niels Grønbæk, professor emeritus ved Københavns Universitet (KU). Det skete ikke for noget andet fag. Forud for kommissionsarbejdet blev faget gransket af Matematikudredningen (2015) under ledelse af Carl Winsløw, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik, KU.
Men matematiklærerne oplever efter reformen en voldsom emnetrængsel. Der er ikke længere tid til fordybelse, repetition og træning. Matematik er opbygget som et stillads, hvor nye elementer hviler på dele, eleven allerede har tilegnet sig. Læreplanen, som fagkonsulent Bodil Bruun er hovedansvarlig for, har tilført over 10 nye emner til B-niveauet, f.eks. sandsynlighedsregning, diskret matematik, videnskabsteori og -metoder samt vektorregning
Kun to emner er fjernet fra det tidligere B-niveau. Digitale værktøjer fylder ifølge mange matematiklærere alt for meget. Eleverne lærer nogle tasteoperationer, men forstår ikke den underliggende matematik, hævdes det.
Det svarer lidt til, at Google Translate blev omdrejningspunktet for sprogundervisningen. Formelsamlinger og vejledende opgaver forud for eksamen i 2019 kom i øvrigt så sent, at underviserne ikke havde noget præcist billede af, hvordan de målrettet kunne forberede eleverne. Det måtte gå galt.
Matematiklærerne på umulig opgave
Frustrationen blandt gymnasiets matematiklærere er så stor, at den faglige forening, Matematiklærerforeningen, har ladet konsulentfirmaet Morphic foretage en uvildig undersøgelse med særligt henblik på stx B.
Hovedkonklusionen er, at lærerne er blevet sat på en umulig opgave. 2017-reformen er for ambitiøs i forhold til den aktuelle virkelighed i gymnasiet. Eleverne har for dårlige basale færdigheder, når de forlader folkeskolen. Samtidig er matematik på B-niveau i realiteten blevet næsten obligatorisk. Kun de få elever, der vælger en såkaldt supersproglig studieretning, kan slippe med matematik på C-niveau.
Selvom FIP-kurset blev afholdt virtuelt, var der en mærkbar lettelse blandt kursusdeltagerne. Dette var, hvad faget, eleverne og lærerne havde brug for
Tidligere på året så den nødvendige forandring ud til at være på vej. Børne- og Undervisningsministeriet havde nedsat en arbejdsgruppe, der skulle revidere læreplanerne, herunder den oppustede læreplan på B-niveau. Resultatet blev præsenteret for landets matematiklærere på et såkaldt FIP-kursus (Faglig udvikling i Praksis) i begyndelsen af marts af den nyudnævnte fagkonsulent, Kim Bertelsen.
Læreplansgruppen havde fulgt anbefalingerne fra både Matematikkommissionen, Matematikudredningen og Morphic-rapporten. Man havde reduceret i mængden af emner, så der blev tid og plads til fordybelse. Der blev mindre detailstyring. Derudover fik de digitale redskaber en mindre dominerede plads i undervisningen, og en udskældt gruppe-delprøve blev fjernet.
Hvad skete der lige?
Selvom FIP-kurset blev afholdt virtuelt, var der en mærkbar lettelse blandt kursusdeltagerne. Dette var, hvad faget, eleverne og lærerne havde brug for. I forskellige undergrupper på ministeriets virtuelle platform, skype for business, gratulerede kursusdeltagerne hinanden. Realismen var vendt tilbage. Det var meningen, at udkastene allerede skulle gælde fra skoleåret 2021/22.
Men allerede få uger senere bremser børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil den proces, ministeriet selv har sat i gang. Udkastene til nye læreplaner tages af bordet. Hvad er der sket?
De mener, at det faglige niveau sænkes i betragtelig grad med udkastene til reviderede læreplaner. De taler om ”et administrativt kup”, der gennemføres uden om de sædvanlige procedurer med inddragelse af eksperter og uden politisk behandling
Der foregår – både foran og bag kulisserne – en benhård kamp om matematikfaget.
Den 16. marts skriver en række universitetsmatematikere – herunder Carl Winsløw og Niels Grønbæk – et debatindlæg i Berlingske under overskriften ”Stands den stille amputation af gymnasial matematik”.
De mener, at det faglige niveau sænkes i betragtelig grad med udkastene til reviderede læreplaner. De taler om ”et administrativt kup”, der gennemføres uden om de sædvanlige procedurer med inddragelse af eksperter og uden politisk behandling. Der kommer også en formel indsigelse fra medlemmerne af den tidligere nedsatte matematikkommission.
Andre udtrykker derimod tilfredshed med realismen i den påtænkte revision af læreplanerne. F.eks. tre matematikere fra Aarhus Universitet – Niels Lauritzen, Jacob Schach Møller og Steen Thorbjørnsen – som i et indlæg i Berlingske skildrer mødet med deres førsteårsstuderende således: ”selv studerende med et højt gennemsnit (…) benytter computere til at løse ligningen x + 1 = 2 og kan (ikke) gange ind i eller sætte uden for en parentes. Groft sagt svarer det til, at man som engelsklærer ikke kan føre en samtale med sine studerende på engelsk, uden at hver anden sætning skal gennem Google Translate”.
Debatindlægget udløser en skarp reaktion fra fagkonsulenterne i matematik gennem tyve år, Bjørn Grøn (2001-2012) og Bodil Bruun (2012-2020). De to tidligere fagkonsulenter, som begge er/har været ansat på Rysensteen Gymnasium – Grøn som ”projektleder” – fremfører, at de tre Aarhus-matematikere har lagt ”øre til den gruppe af gymnasielærere der kører en kampagne for at reducere læreplanerne fagligt og strippe dem for didaktiske krav til lærernes undervisning.”
Fire af fem pladser
De forhenværende fagkonsulenter sender deres tekst direkte til Lauritzen, Schach Møller og Thorbjørnsen med cc til en række andre interessenter – altså ikke til en debatredaktion på en avis: ”vores mål er ikke, at I eller andre skal tabe ansigt.” Sagen er imidlertid, at den gruppe, som havde hilst nye fagplaner velkomne – altså dem, der i Grøns og Bruuns optik ”kører en kampagne” – ser ud til at repræsentere langt de fleste matematiklærere.
Ved valget til Matematiklærerforeningens bestyrelse i slutningen af oktober fik de kandidater, der kollektivt stillede op med den erklærede hensigt at få ændret læreplanerne, således fire af fem pladser. Kandidaten fra Rysensteen Gymnasium blev ikke valgt.
Verden ser nok anderledes ud fra et gennemsnitligt gymnasium end på Rysensteen Gymnasium, som indtil for nylig havde status af såkaldt profilgymnasium. På Rysensteen har den særlige type ”undersøgende matematik”, som de to tidligere fagkonsulenter er eksponenter for, måske bedre udsigt til at lykkes.
Det hører med til historien, at den seneste gymnasiereform, som afskaffede Almen Studieforberedelse (AT) – en tværfaglig størrelse, som Bjørn Grøn også var fagkonsulent for i perioden 2004-2012 – for de fleste fag betød en tilbagevenden til faglighedens forrang for projekttankegangen. Matematik gik derimod endnu længere ad den ”undersøgende” vej.
Udover deltagelse i den offentlige og halvoffentlige debat aktiverer de to tidligere fagkonsulenter deres netværk i deres bestræbelser på at bremse den politiske proces. To Rysensteen-kolleger sender på vegne af en række matematiklærere fra hele landet et bekymringsbrev til ministeriet med cc til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og de uddannelsespolitiske ordførere. Af de 78 underskrivende matematiklærere fra 18 forskellige gymnasier er de 12 ansat på Rysensteen Gymnasium.
Det har ministeren selvsagt ikke. Hun tager de nye læreplansudkast af bordet. Formentlig uden at have forstået kompleksiteten i sagen
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil bliver præsenteret for en byge af spørgsmål fra både højre og venstre side af Børne- og Undervisningsudvalget. Blandt andet vil Enhedslistens Jakob Sølvhøj, som i gamle dage var partikammerat med Bjørn Grøn i DKP, gerne vide, om ministeren har til hensigt at sænke det faglige niveau i matematik.
Det har ministeren selvsagt ikke. Hun tager de nye læreplansudkast af bordet. Formentlig uden at have forstået kompleksiteten i sagen. Kampen om matematik handler ikke primært om det faglige niveau. Det er snarere en slags kulturkamp, hvor forskellige syn på faget står over for hinanden.
Ministeren har netop nedsat endnu en ekspertgruppe under ledelse af Charlotte Krog Skott fra Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning. Matematik skal med andre ord granskes for tredje gang på få år. Gruppen, som består af praktikere og teoretikere fra universiteter, professionshøjskoler og gymnasier, vil melde noget ud i maj 2022.
Same procedure as last year?
Mon ikke den nye ekspertgruppe vil konkludere det samme som de to tidligere: At elevernes basale matematikfærdigheder er for svage, computeren har en negativ effekt på undervisningen og pensum er for omfattende? Eventuelle ændringer i faget kan tidligst få virkning fra skoleåret 2023/2024.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her