Den nye mand siger farvel til karrierefængslet

af i EU/Liv & Mennesker/Mænd/Politik & Samfund

DAGENS POV // LIGESTILLING – Regeringen stemte imod EU’s omsorgsdirektiv om øremærket forældreorlov til fædre i Bruxelles, men de nye fædre vil gerne være mere sammen med deres børn og handler på det, så slipseklædte virksomheder sveder, skriver Hanne Dam. Men hvorfor kommer håndsrækningen til ligestilling fra EU, og hvorfor bør kvinder glæde sig over udviklingen?

Nybagte fædre i eftertragtede jobs er begyndt at droppe karrieren, når de returnerer fra barsel og har fået deres eget lille barn under huden. Der er for eksempel tale om mænd i revisions-, advokat- og konsulentbranchen, hvor det hedder sig, at en mand med en 40 timers arbejdsuge er på deltid.

Det er således ikke uden grund, at unge ansvarlige fædre bryder sammen, når de taler om problemerne med at få karrieren til at hænge sammen med familielivet. Ingen kan være parat og fleksibel både ude og hjemme.

Kig dig selv omkring, og lyt til mændene. Se, hvordan de er begyndt at svinge pander og gryder med børnene inden for rækkevidde, mens mor er på konference i Jylland

Når mænd tager mere ansvar i forhold til familien og kommer tæt på deres børn, aktiveres deres følelser, hvilket ikke overraskende betyder, at de begynder at reagere ligesom de kvinder, der har haft hovedansvaret hjemme og for længst har forladt de samme karrierevirksomheder for at få bedre sammenhæng mellem familie og job.

Det er organisationsforsker fra CBS, professor Sara Louise Muhr, der i Berlingske bekræfter, at flere mænd end tidligere begynder at sætte spørgsmålstegn ved jobbet, når de får deres første barn. ”Det sker ofte, at de mandlige advokater, revisorer og konsulenter, jeg interviewer, græder under interviewet og siger, at de ville ønske, de var en kvinde, eller at de blev syge, så de kunne tage orlov. Flere kalder det endda ‘karrierefængslet’,” siger hun til Berlingske.

Kig dig selv omkring, og lyt til mændene. Se, hvordan de er begyndt at svinge pander og gryder med børnene inden for rækkevidde, mens mor er på konference i Jylland. De har aktivt og nærværende støttet deres kærester i at bringe børnene til verden i en svangreomsorg, som helt naturligt inddrager mændene. Og nu vil de gerne både bringe og hente, lege hest, spille Uno, kysse de små på maven, bygge borge og læse godnathistorie for at blive ved med at være tæt på dem.

Noget må ske

En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2016 viser, at mere end hver femte mand gerne vil holde mere barsel, end han gjorde. Mænd i dag ønsker et andet arbejdsliv, end for bare et par år siden. De vil for eksempel også kunne hente deres store børn fra skole. Men ligesom med kvinder handler det ikke om, at de er ligeglade med deres arbejde. De er stadig ambitiøse, men har bare knyttet sig til deres børn og vil gerne helt fundamentalt give den tryghed, som de kan mærke, at de selv og børnene trives med.

Det kan man som kvinde kun fryde sig over. Fordi to nærværende forældre er dobbelt op i kvalitet. Og fordi vi så får udsigt til ligeløn og mere frihed til for eksempel vores egen karriere. Men det udfordrer os også, for mændene er tit sjovere end den kvinde, der styrter rundt og rydder op og i øvrigt generelt mener, hun tager ansvar på et noget højere niveau.

Tiden har længe været inde til at gøre noget for mænds ligestilling – og dermed kvinders

Virksomhederne er kede af at miste talentfuld arbejdskraft, men gør de sig anstrengelser for at se den nye mand? Tilsyneladende ikke. Tre ud af fire af DJØF Advokats medlemmer har givet udtryk for, at de, da de blev spurgt, overvejede at forlade advokatbranchen inden for et år.

Noget må ske.

Og noget sker måske, når og hvis vi omsider får den øremærkede barsel/forældreorlov, som fagforskellige eksperter i ti år har efterlyst som det afgørende næste ligestillingsskridt. Fordi mange virksomheder vånder sig ved at lade mænd tage del i omsorgen for samfundets børn, og fordi kvinders økonomi efter bare det første barn slingrer i modsat retning af ligestilling: I gennemsnit tager danske kvinder 231 dages barselsorlov og danske mænd omkring 25 dage. Det gør man ikke økonomisk og karrieremæssigt ustraffet.

Tiden har længe været inde til at gøre noget for mænds ligestilling – og dermed kvinders.

En joke af et ligestillingsministerium

Fornyelsen ser ud til at komme fra EU, der endnu engang har erkendt ikke at ville vente på historiens langsommelige gang. Efter to store direktiver – et ligelønsdirektiv i 1975 og et ligebehandlingsdirektiv i 1976, samt diverse opstramninger – sparker EU igen til medlemslandene. Nu med et såkaldt omsorgsdirektiv, som tilbyder fædre to måneders øremærket forældreorlov.

Der er altså ikke tale om tvangs-barsel, som det er blevet udlagt. Men om to måneders frivillig forældreorlov til faderen, som ikke kan tages af moderen, hvis faderen vælger den fra. Deraf tvangstankerne.

“Attituden kender vi fra for eksempel regeringens håndtering af det ligestillingsministerium, som Eva Kjer Hansen (V) pt er chef for, og som – ja, er en joke”. Foto: News Øresund, Flickr

Medlemslandene opfodres nu til at implementere direktivet – altså forhandle sig frem til, hvem (af de private og offentlige arbejdsgivere m.fl.), der skal punge ud med hvor meget til dagpengeydelserne. Og imens kan vi andre så rive os i håret, undre og græmme os over en dansk regering, der stemte imod den øremærkede fædreorlov i Bruxelles.

Jamen, er den danske regering imod ligestilling?

Åbenbart.

Holdningen er, at det skal vi nok selv finde ud af, hvilket forekommer at dække over en arrogant ligegyldighed overfor kønsligestilling som sådan. Men ikke egentlig overraskende, for attituden kender vi fra for eksempel regeringens håndtering af det ligestillingsministerium, som Eva Kjer Hansen (V) pt er chef for, og som – ja, er en joke.

Ministeriet ikke engang foregiver at skabe politik. Med sine manglende lovinitiativer klinger Ligestillingsministeriet lige så hult som Ældreministeriet og min sparebøsse tilsammen.

Fanget i konkurrencesamfundets hamsterhjul

Som økonomen, tidligere vismand Nina Smith, har påpeget i årevis, er øremærket barsel/forældreorlov til mænd den mest afgørende ligestillingsfaktor i dag. Fordi det lange og seje træk handler om at få gjort noget ved hjemmefronten.

Et typisk forløb i en småbørnsfamilie i dag er: 1) Kvinden ligger ifølge Kvinfo omtrent på linje med sin mands indtjening (løngabet er dog på 14 procent). 2) Hun tager sin barselsorlov og bliver hjemme i op til et år. Når barnet er sygt, tager hun (atter ude på arbejdsmarkedet) som den tætteste omsorgsperson barnets første sygedag – og så er den karriere røget.

Når familien snubler i konkurrencesamfundets hamsterhjul, går hun på deltid (fordi manden nu tjener mest).

Herefter er kønsarbejdsdelingen lagt fast.

Kvinderne bliver straffet for deres omsorgstilbøjeligheder på lønnen. Udsigten er blandt andet lavere pension. Nina Smith, der selv har fire børn, opfordrer derfor kvinderne til at skære ned på barslen for at komme på omgangshøjde på arbejdsmarkedet. Det er vi ikke mange, der har lyst til, men vil vi have ligestilling eller hva’?

Et spørgsmål om kultur

Hvad sker der lige her, spørger jeg – med tanke på det nye omsorgsdirektiv, regeringens attitude og de unge fædres forelskelse i familien – socialdemokraten Helle Degn, sådan som jeg som journalist har gjort så mange gange før. Lige fra vi arbejdede sammen i 80’erne, hvor hun var formand for Ligestillingsrådet. Senere blev hun formand for Udenrigspolitisk Nævn, udviklingsministerminister i Nyrup-regeringen osv, men har aldrig mistet sit engagementet i kønspolitik.

”Jeg tolker det sådan, at de unge mænd er længere fremme end de gamle partier. Det samme ser vi i forhold til kvinderepræsentation: Her er vælgerne også længere fremme og stemmer kvinderne op i rækkerne i forhold til, hvordan partierne stiller dem op,” slår hun fast.

Når drivkraften i disse år kommer sydfra, er det, fordi landene i Sydeuropa har været bagud på ligestillingen som følge af beskytterholdningen, men nu gerne vil have kvinderne, der i dag er uddannelsesmæssigt parate, ud på arbejdsmarkedet

Men hvorfor er det EU, der går forrest i ligestillingsarbejdet?

”Det handler om kultur,” siger hun – om at vi har en skillelinje i Europa, som følger katolikker og protestanter. De sydeuropæiske lande skaber beslutninger om ligestilling og familie ud fra et andet grundsyn end i Norden. Beslutninger i Sydeuropa tages for at beskytte kvinder og familien – beslutninger i Norden for at skabe retfærdighed og lighed.

Når drivkraften i disse år kommer sydfra, er det, fordi landene i Sydeuropa har været bagud på ligestillingen som følge af beskytterholdningen, men nu gerne vil have kvinderne, der i dag er uddannelsesmæssigt parate, ud på arbejdsmarkedet. Modsat Norden, der selv klarede ærterne i 70’erne og 80’erne.

”Og det er jo godt,” synes Helle Degn, ”at når Danmark og den nordlige halvdel af Europa ligger ligestillingsmæssigt mellem stendød og pause, så er der gang i den sydlige del af Europa, hvor mine kolleger i de socialdemokratiske partier er utålmodige og vælger at springe vores udviklingsproces over, til fordel for initiativer, der hurtigt får kvinderne aktiveret – krav om kvoteordninger, opstillingsregler osv.”

Socialdemokratiet og skandalen om øremærket barsel

Socialdemokraten Helle Degn har aldrig mistet sit engagementet i kønspolitik. Foto: Wikipedia

Helle Degn er i sig selv en interessant profil, fordi hun trods 27 år i Folketinget som socialdemokrat i spørgsmålet om øremærket barsel og det nye omsorgsdirektiv har valgt at arbejde imod sit eget parti.

For ”hvis vi skal ændre på mændenes deltagelse, er vi nødt til at anbringe kampen ude i familierne frem for på skrivebordene. Mændene skal selv ønske børn, så vi får en folkelig mobilisering og opbakning. Og de skal måske også være parate til at undvære en rejse eller et fjernsyn for mere livskvalitet,” siger hun.

Mere overraskende end regeringens holdning er, at Socialdemokratiet vendte på en tallerken i 2013 og siden er blevet stående der. Hvad var det, befolkningen ikke måtte vide dengang, at den øremærkede barsel til fædre figurerede i både det socialdemokratiske partiprogram og regeringsgrundlag, og hvor Helle Thorning havde den med i ”Tårnet?” Men forslaget alligevel endte med at blive droppet?

Det var en skandale, at forslaget blev droppet, og sådan opfattede mange det også internt i Socialdemokratiet

Som jeg husker det, hed det sig, at socialdemokraterne ikke turde gennemtvinge øremærket barsel af skræk for befolkningens uvilje.

I det socialdemokratiske bagland, hvor mange stadig går ind for øremærket barsel til mænd, går forklaringen på, at den nuværende partiformand, Mette Frederiksen, der som Thornings beskæftigelsesminister i 2013 blev sat til at udtænke implementeringen, endte med at erkende, at ordningen økonomisk og socialt ville ramme de dårligst stillede for hårdt.

”Det var en skandale, at forslaget blev droppet, og sådan opfattede mange det også internt i Socialdemokratiet,” siger Helle Degn og vurderer, at Mette Frederiksen fik en forkert rådgivning. På trods af holdningen i blandt andet partiets hovedbestyrelse og på partiets kongres blev den øremærkede barsel til fædre droppet – af en snæver gruppe i regeringen.

Det kan stadig nå at gå galt

Effekten af EU’s omsorgsdirektiv er, at mens forældre hidtil har haft 32 uger at deles om, får de efter en eventuel vedtagelse af direktivet 20 uger. Fremskridt for ny struktur for fællesskab kan koste den enkelte.

Det har jeg det fint med, men jeg betragter det som en alvorlig mangel, hvis det nye omsorgsdirektiv med fædreorlov bliver implementeret herhjemme uden kompensation til de enlige mødre. Så skaber vi bare uligestilling et andet sted. Så ja tak til kompensation for de to måneders mulige orlov, enlige mødre ikke får glæde af.

Men bortset fra det, er det slet ikke sikkert, at omsorgsdirektivet når at blive udarbejdet inden valget til Europa-Parlamentet søndag den 26. maj. Og så falder det til jorden. BOM.

Så har vi det, politikere kalder ”en ny situation”.

Går der derimod ikke ”proces” i arbejdet – med al for megen intervenering i EU – får vi øremærket barsel til mænd om et par år på en baggrund af klappende kvindeorganisationer.


Topfoto: Pixabay

Hanne Dam er journalist, forfatter, foredragsholder og debattør. Hendes faglige specialer er kultur og kønspolitik med fokus på piger og kvinders vilkår og velbefindende i samfundet. Hun har arbejdet med køn hele sit liv og modtog i 1980 Cavlingprisen for at have moderniseret den kønspolitiske debat med afsmitning til de øvrige medier.
Hun interesserer sig bredt for nye trends i samfundet. Og har som studielektor og censor gennem 15 år i journalistik på RUC et bevidst forhold til journalistik og medier.
Uddannet journalist på Dagbladet, Ringsted. Kulturreporter i fem år på Berlingske. 21 år som kønspolitisk – og kulturreporter, samt lederskribent på dagbladet Information. Har sideløbende bl.a. haft sin egen klumme i Alt For Damerne, eget magasin på TV2 og medietrænet et hav af embeds-og erhvervsfolk og politikere. Var i to år informationschef i Forbrugerstyrelsen og har derudover undervist hundreder af journaliststuderende.
I disse år fokuserer hun på livets begyndelse – fødsler - i forbindelse med debatbogen ”Giv kvinderne fødslen tilbage” (Gyldendal). Bogen undersøger, hvorfor så mange unge kvinder i dag oplever at have dårlige fødsler og får en skidt start på moderskabet. Det skyldes besparelser, men også et lægestyret hospital, hvor jordemødre med kompetence i den naturlige fødsel deaktiveres i deres faglighed.
Hvis man vil honorere hende for hendes artikler i POV, kan det ske via hendes Mobile Pay: 2681 2464

Profilfoto: Pia Tromborg

Seneste artikler om EU