KONCERT // ANMELDELSE – Den Danske Strygekvartet i fuld udfoldelse fra nutid til wienerklassik over russisk modernisme til fri leg i et righoldigt spillemandsmedley.
Igen en mandag aften på allertætteste hold af en af tidens mest markante strygekvartetter, Den Danske Strygekvartet, som spillede sig totalt ud i Mogens Dahl Koncertsal med et generøst og bredspektret program, der rakte fra nykomponerede toner i tæt forbund med en kvartetsats af Haydn, for siden at bevæge sig videre ind i en af Sjostakovitjs mindre kendte strygekvartetter og til slut bød op til dans med løssluppen spillemandsmusik fra flere lande og riger.
Koncerten indledtes med den amerikanske violinist og komponist, Caroline Shaws variationslignende sats benævnt “Entre’acte”, men som var meget mere end titlens antydning af blot og bar mellemaktsmusik. Ja, snarere bestod den af en telegramagtig serie af gentagne motiv-variationer.
Med sit rytmisk prægnante ”da-da-da-dom” grundmotiv, der gentages overalt i de fire stemmer, virker satsen som en art let og lys version af Beethovens skæbnesymfoni-tema, men skulle i virkeligheden være direkte inspireret af koncertens efterfølgende værk. Shaws komposition blev således opført i direkte forbindelse med “Andante”-satsen fra Joseph Haydns Strygekvartet op. 77, nr. 2 fra 1799, der er hendes umiddelbare inspirationskilde. Begge værker udfolder sig som en munter og kontinuerlig musikalsk leg, der fortæller om humor og lyst til fri musikalsk udfoldelse, men adskilt i tid af mere end to århundreder.
En helt anden form for musikalsk intensitet blev udløst i koncertens måske vægtigste og centrale programpunkt, Dmitrij Sjostakovitjs 4. Strygekvartet op. 83, komponeret i 1949. Den fik sin uropførelse i Moskva i 1953, kun få måneder efter Stalins død og hans regimes mangeårige og svære undertrykkelse af Sovjets kunstnere og deres frie artistiske udfoldelse.
Kvartettens fire satser er bygget op som en konstant serie af akustiske effekter mellem de fire musikere og leder tanken hen på lyden af isskruninger op imod et skibsskrog eller af glasstumper, der gnides mod hinanden i skærende, knivskarpe dissonanser.
Først i slutsatsens “Allegretto” synes musikken langsomt at tø op fra sin frosne tilstand og opløse sig i en ophøjet, næsten overnaturlig ro og udånding, hvor alle hidtidige akkumulerede og fastfrosne spændinger forløses som i en tyst og fjern apoteose.
En rig overflodsballast af inciterende danserytmer og sylespidse dissonanser, der blev foredraget med stor kropslighed og buestrøg af adskillige arter og variationer
Denne udviklingshistorie blev både skarpt og præcist forløst af de fire musikere. Undertiden måske også lige vel skarpt nok gennem den noget rudimentære samspilsklang, der kendetegner netop dette strygerensemble. I Sjostakovitjs værk var det dog mere end på sin rette plads, fordi kvartettens medlemmer alle klart spiller efter devisen ”én for alle og alle for én” og er på så udpræget fælles tonebølgelængde.
Samtidig kan deres fortolkning dog også forekomme en anelse for ensformig i udtrykket med dens individuelle og bestandige pågåenhed. Når de udfører andre værker fra strygekvartetlitteraturens kernerepertoire, er ensemblets klangideal da også velkendt som udtryk for en både direkte og usminket, men måske også lidt for upoleret holdningstilgang til musikken, der dog altid forekommer at være et helt bevidst valg.
Klang og farver var der rigeligt af efter pausen i koncertens næsten timelange slutmedley af folkemusik i form af en jamsessionagtig afdeling med kvartettens egne arrangementer af springske dansesatser indhentet fra mange riger og lande. Vi kom her rundt om færøske sangmelodier, engelske gigue’er, en norsk hallingdans, træskoviolin-polska fra Skåne, irsk folkemusik og skotske reel-danse.
Festligt, friskt og maskulint fortolket var ligesom kodeordene for denne fyrige kavalkade, inden hele ballet brat afsluttedes af en tyst, inderlig og overmåde smuk koralharmonisering af den tyske 1500-tals folkemelodi “En rose så jeg skyde”.
Med den fik ørerne et eftertænksomt hvil, inden publikum igen kunne begive sig ud i decembers nattemørke, udstyret med en rig overflodsballast af inciterende danserytmer og sylespidse dissonanser, der blev foredraget med stor kropslighed og buestrøg af adskillige arter og variationer, men ikke mindst med en fælles og skarp musikalsk bevidsthed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
