Demokratiet til eftersyn

i Børn & unge/Civilsamfund af

POV SAMFUND // KRONIK – En række svindelsager, som er kommet op til overfladen i det seneste år svækker tilliden til ”systemet”. Deltagelsen i politisk arbejde er lav og politikerne afskærmer sig mere og mere fra medierne og foretrækker egne kanaler for kommunikation. Svindelsagerne svækker demokratiet, men mange danskere deltager på den anden side fortsat i foreninger og bevægelser. Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har haft en opfattelse af, at demokratiets holdbarhed trængte til et eftersyn, og gennem det seneste år har DUF’s demokratikommission derfor taget temperaturen på demokratiets tilstand. Kommissionens betænkning offentliggøres i dag, onsdag den 22. januar ved et større arrangement i Landstingssalen på Christiansborg.

Husker du sætningen: ”Der er ikke noget at komme efter”. Sætningen endte som et mantra for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og blev brugt flere gange, bl.a. for at affeje en nærmere diskussion om masseødelæggelsesvåben og begrundelsen for Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

Blot et fåtal af politikere stiller spørgsmålet: har demokratiet det godt og kan/skal vi gøre noget ved tilstanden?

En sådan sætning virker affejende og stopper en diskussion, som ellers kunne have ført til forståelse og i bedste fald afklaring. “At lukke en debat svækker troværdigheden”, sagde tidl. udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R), da Fogh afviste mere snak om Irakkrigen.

De to politikere er historie i dansk politik, men deres tema lever endnu: åbenhed, lukkethed, tillid, troværdighed, demokrati. Statsminister Mette Frederiksen (S) er ikke historie. Da Nordisk Råds litteraturpris blev uddelt holdt prismodtageren, Jonas Eika en takketale, hvori han betegnede forholdene for flygtninge i Danmark som statsracisme. Talen blev samme dag offentliggjort af Eika i POV. Statsministeren var tilstede og hørte talen, men orkede ikke at forsvare sig: “Jeg kommer ikke til at gå i polemik med en prisvinder”, sagde hun.

Hvordan med demokratiet?

Sagen er, at blot et fåtal af politikere stiller spørgsmålet: har demokratiet det godt og kan/skal vi gøre noget ved tilstanden?

Statsminister Mette Frederiksen nærmede sig emnet i åbningstalen til Folketinget i oktober 2019, da hun drømte sig tilbage til en tid, da barnevognen med barn kunne stå uantastet udenfor Brugsen og jordbærboden ikke behøvede videoovervågning:

Åbningstale: Folketinget åbner 2019

I dag åbner Folketinget officielt. Hør blandt andet statsminster Mette Frederiksen holde den traditionelle åbningstale, hvor hun giver sit bud på rigets tilstand.

Posted by Folketinget on Tuesday, October 1, 2019

Tilliden – en del af den demokratiske fortælling – er stor i dansk selvforståelse, men et faktum er, at tilliden til de folkvalgte og til systemet er svækket.

Et par dage efter var det tilliden til regeringen, der ifølge Venstre og radikale ligefrem var brudt, fordi regeringen i disse partiers opfattelse ikke havde stemt i EU om budgettet i overensstemmelse  med det mandat, den fik af Folketinget.

Dansk ungdoms Fællesråd (DUF) nedsatte for et år siden en såkaldt demokratikommission. Udgangspunktet er, at demokratiet hviler på en høj grad af tillid, som befolkningen har betroet politikerne at bestyre. Men tilliden er dalet og daler yderligere, hver gang ”systemet” afslører ny brodne kar

Folketinget har imidlertid svært ved at tage demokrati-problemet op. Og så er det godt, at andre har gjort det:

Dansk ungdoms Fællesråd (DUF) nedsatte for et år siden en såkaldt demokratikommission. Udgangspunktet er, at demokratiet hviler på en høj grad af tillid, som befolkningen har betroet politikerne at bestyre. Men tilliden er dalet og daler yderligere, hver gang ”systemet” afslører nye brodne kar

Kendte eksempler er tilstanden i SKAT, ejendomsvurderingerne, jobcentrene, socialstyrelsen (”Britta-sagen”), forsvaret, regionerne (Sygehus Lillebælt) og Seruminstituttet. Bare for at nævne nogle stykker, der er identificeret. Der kan selvsagt være flere.

Omvendt synes politikerne heller ikke at have overdreven tillid til befolkningen. Hver gang der indsættes mere kontrol og flere barrierer og vedtages nye regler, er de udtryk for politikernes) mistillid til, at folk er ordentlige og ærlige.

Det er ikke uden grund, og problemet er nok gensidigt, men har ikke lige stor magt i begge lejre.

Vi har de politikere, vi fortjener, siges det, og ”vi” fortjener måske også at blive holdt i snor.

For politikerne klandres også, når de viser tillid ved at dæmpe kontrollen, som så kan føre til, at borgernes skattepenge går til fusk, svindel og i de forkerte lommer. Omvendt kritiseres politikerne igen, når de vil øge kontrol og overvågning.

Magten til at sætte demokratiske spilleregler ligger hos politikerne, som også forvalter og fortolker f.eks. konventioner, de selv har tilsluttet sig. Det sker også, at de går til grænsen uden tilsyneladende at tænke det store på menneskerettighederne.

Mørklægning

Folketinget har f.eks. mørklagt folks adgang til at kigge politikere og administrationen i kortene med ”Lov om offentlighed i forvaltningen”. Hér opererer lovgiverne med et luftigt begreb som ministerbetjening, og det kan bruges til at sige: den sag må du ikke se, for det kunne være, ministeren skal kigge på den en dag.

Journalister med Christiansborg som arbejdsområde noterer, at der holdes kortere og kortere pressemøder, politikerne er blevet mere utilgængelige for interviews, og sender i stedet korte e-mails som svar eller styrer selv kommunikationen via sociale medier eller egne kanaler

Desuden er sagsgangen mellem departementer, styrelser og direktorater gjort ”intern” ved at slå disse enheder sammen. Dermed er muligheden for at se dokumenter, der udveksles, lukket.

Der er så vidt vides ingen offentliggjorte eksempler på, at den gamle offentlighedslov var uhensigtsmæssig. Så stramningen hvilede formentlig på gedulgte følelser og irritation over de nysgerrige blikke.

Engang var svarfristen 10 dage, nu kan der gå flere måneder, før en myndighed reagerer på et ønske om aktindsigt. Ombudsmanden har kritiseret, ja tordnet, men lige lidt hjælper det. For Folketingets to store partier, S og V, blokerer for lempelser.

Flere og flere journalister med Christiansborg som arbejdsområde noterer, at der holdes kortere og kortere pressemøder, politikerne er blevet mere utilgængelige for interviews og sender i stedet korte e-mails som svar eller styrer selv kommunikationen via sociale medier eller egne kanaler, hvor de slipper for at blive krydsforhørt af journalister. I stedet er de, som de siger, i “direkte kontakt med vælgerne” – som vi kender det fra Donald Trumps foretrukne kommunikationsform på Twitter.

Det giver ringere oplysning. Og den, der så kommer, er filtreret af spindoktorer og kommunikationsmedarbejdere.

Regeringens forslag til finanslov blev fx. præsenteret af finansminister Nicolai Wammen (S) på en halv time, hvorefter avisjournalisterne fik fire minutter til spørgsmål.

Kommer politiet og fanger tyvene? Næh. Er politiet tilstrækkelig oplysende om efterforskning af forbrydelser? Ja, når de skal have pressens hjælp. Journalister registrerer stigende lukkethed også ved retsmøder

Finans- og justitsministrene har besvaret kritikken fra journalisterne med, at de selv synes, de gør, hvad de kan. Det kan godt være, de er blevet mere bebyrdede eller også prioriterer de kontakten til presse/offentlighed lavere.

Stigende lukkethed

De sociale platforme indebærer imidlertid åbenlyst mere envejskommunikation end dialog.

Samtidig er Statens Information – gennem annoncering i trykte medier – afskaffet. Borgerne må ty til digitale medier for at få besked, hvis de magter det og kan finde det.

Kommer politiet og fanger tyvene? Næh. Er politiet tilstrækkelig oplysende om efterforskning af forbrydelser? Ja, når de skal have pressens hjælp. Journalister registrerer stigende lukkethed også ved retsmøder.

Ministre sender ofte udkast til lovforslag ud for at få forskellige interesseorganisationers mening og input. Det kan være nyttigt for lovgivningen med den dialog/høring, men nytteværdien forringes, når fristerne for svar på ofte komplicerede problemstillinger bliver meget korte. Fordi en regering har travlt med at få en lov vedtaget.

Politikere siger, de har svært ved at følge med. De føler magtesløshed, ja forsvarsminister Trine Bramsen (S) følte sig direkte ført bag lyset af sine egne embedsmænd, der ikke holdt hende orienteret om uregelmæssighederne (mildt sagt) i Forsvarets Ejendomsstyrelse: – “Det er et demokratisk problem, at jeg ikke blev informeret tidligere”, sagde hun behersket, mens vreden ikke kunne skjules i tonefaldet.

Nu har man fået en sekretariatschef i Statsministeriet, som deltager i regeringens koordinationsudvalg angiveligt på statsministerens ministeransvar, men det er ret meget i periferien af, hvad magtens tredeling kan bære, og ydermere nægter han at stille op til interview

Problemet løses ikke med flere taleskrivere, spindoktorer og kommunikationsfolk til at sortere henvendelser udefra; og indførelse af junior- eller viceministre til aflastning, som har været nævnt, er der intet flertal for.

Nu har man fået en sekretariatschef i Statsministeriet, som deltager i regeringens koordinationsudvalg angiveligt på statsministerens ministeransvar, men det er ret meget i periferien af, hvad magtens tredeling kan bære, og ydermere nægter han at stille op til interview. For det modtog han journalisternes fagblads “lukkethedspris” i december:

Dødt ord: regelforenkling

Måske kunne arbejdsbyrden blive lettet, hvis der blev ryddet ud i love og regler. Det smukke, lovende ord regelforenkling har været luftet mange gange uden særlige resultater. Men hvorfor skulle man også det, så længe politikerne ikke magter det, og embedsværket næppe ser en interesse i, at dets arbejdsfelt bliver mindre.

Er der så nogen begyndelse og ende på indsnævring af demokratisk samtale og indflydelse?

Hvis man vil se, hvor det kan føre mod enden, skal man blot kigge på EU-landene Polen og Ungarn, hvor dommere og kulturliv underlægges restriktioner – for slet ikke at tale om stormagterne, hvor magthaverne i stor stil favoriserer ”vennerne” og chikanerer dem, de ikke kan lide.

Den danske ungdom er gået på banen indenfor mange områder bl.a. i demokratispørgsmålet og med hensyn til miljøet,  resurse(over)forbruget og det grønne

Det foregik mindst to steder:

  1. Partiernes medlemstal faldt markant og kontingentet kunne ikke dække deres behov for penge. Politikerne greb så ned i statskassen, og siden 1987 har partierne fået stigende årlige tilskud. I 2020 får de 33,50 kr. for hver kryds til seneste folketingsvalg, 4,75 kr. per kryds ved regionsrådsvalget og 7,50 kr. per kryds ved seneste kommunalvalg. Det gælder også partier, der ikke blev valgt ind.
  2. Da tjenestemænd blev overenskomstlønnede korttidsansatte, nogle med klækkelige fratrædelsesordninger trods genansættelse og bonusser, selv om de træder i spinaten. Ændringen øger næppe loyalitet og pligtfølelse hos medarbejderne, mens skatteborgernes tillid svækkes af de store udbetalinger.

”Demokrati er samtale”

Professor Hal Koch var inde på, at demokrati skal holdes ved lige af hver generation, demokratiet er ikke statisk. Koch formulerede påstanden om, at “demokrati er samtale”. Han stod bag dannelsen af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) efter besættelsen, og den danske ungdom er da også gået på banen indenfor mange områder bl.a. i demokratispørgsmålet og med hensyn til miljøet,  resurse(over)forbruget og det grønne.

Og for et år siden besluttede DUF sig for at nedsætte Demokratikommissionen for at kigge det danske demokrati efter i sømmene. Demokratikommission har chefredaktør Lisbeth Knudsen som formand og udgangspunktet er, at demokratiet er mere udfordret end før, men at der kan gøres noget.

Kommissionens anbefalinger lanceres onsdag i denne uge ved et møde i Landstingssalen i Folketinget fra 13-15.

Lancering af Demokratikommissionens betænkning d. 22.01.20

SKAL DU MED? 💥🎉Der er få pladser tilbage til lanceringen af Demokratikommissionens betænkning. 🔥 Kom og få dit eksemplar af bogen med 27 anbefalinger til et styrket demokrati❗❗HVOR: Landstingssalen, ChristiansborgHVORNÅR: Onsdag d. 22.01.20 fra 13.00 til 15.00HVORFOR: Der er er brug for unges stemme i debatten, når demokratiet skal udvikles.TILMELD DIG HER: https://duf.nemtilmeld.dk/289/

Posted by DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd on Monday, January 20, 2020

Ambitionen er at komme med forslag til at sikre et stærkt, tidssvarende demokrati med bud på, hvordan det kan udvikles, så det fortsat er den bedste ramme for udviklingen af det danske demokratiske fællesskab og unges samfundsengagement, hedder det.

En foreløbig konklusion på arbejdet er, at demokratiet såmænd har det godt. Men det kan snildt blive bedre.

Politisk handling

Kommissionen er bredt sammensat af politikere fra alle partier, forskere, organisationsfolk, højskolen, kirken og pressen.

Den har drøftet tendenser og billeder af demokratiets tilstand.

64% af danske politikere er helt eller delvis enige i, at demokratiets tilstand kræver politisk handling, og at der er behov for, at der prioriteres nye resurser, ændres på lovgivningen og igangsættes nye tiltag for at styrke demokratiet. (Megafon).

De politiske partiers medlemstal falder drastisk, vælgerne er mere flytbare og ønsker ikke hele pakken hos partierne, og de føler deres indflydelse svækket af topstyring i partierne.

Oplevelsen af politik via medierne er ofte negativ og konfliktpræget og kan koges ned til: hvem vandt og hvem tabte?

I stigende omfang får de unuanceret oplysning om politik via sociale platforme – blandet med moster Bertas feriebilleder – uden redigerende indflydelse, som der er i de traditionelle medier.

Oplevelsen af politik via medierne er ofte negativ og konfliktpræget og kan koges ned til: hvem vandt og hvem tabte?

Troværdige informationer blandes med fake news på sociale platforme. Mediernes stigende brug af politiske analytikere, kommentatorer og eksperter reducerer politik til en tilskuersport, som fremmer politiker- og medieleden, hedder det i en analyse.

Troldefabrikker griber ind i digitale platforme og spreder misinformation. Det opfattes negativt, hvis politikere har “afvigende holdninger”.

Ingen nytænkning

Politikernes ønske om politikudvikling er hæmmet af brede forlig, og de føler sig bebyrdet med mange komplekse sager, der ikke giver luft til at tænke nyt.

Når de vedtager noget, kan det møde kritik, alene fordi folket ikke var med i processen og bakkede op. Til gengæld har man set politikere udfolde og berette om denne og hin dårligdom, som man gerne vil gøre noget ved. Og pludselig ligger der færdige politiske forlig – men uden offentlig debat.

Mange medieplatforme beskæftiger sig med (lands)politiske emner og gjorde det næppe, hvis der ikke var et publikum. Mange græsrodsbevægelser arbejder også med politiske sager udenfor partierne, hvorved den folkelige deltagelse styrkes

Tillid, troværdighed og åbne diskussioner er en del af demokratiet, som altså blev angrebet af Fogh, der ikke ville have ”smagsdommere” og eksperter til at bestemme på folks vegne. Men den åbne diskussion har også sine begrænsninger i andre (topstyrede) partier som DF og Socialdemokratiet.

Det kan ekskluderede DF’ere tale med om, og bl.a. socialdemokraten Mette Gjerskov, der faldt i unåde, da hun brød partidisciplinen og stemte imod smykkeloven.

Bedre eller værre

Er demokratiets tilstand så bedre eller værre end tidligere?

Det er positivt, at over 80 % af befolkningen går til valg. Mange medieplatforme beskæftiger sig med (lands)politiske emner og gjorde det næppe, hvis der ikke var et publikum. Mange græsrodsbevægelser arbejder også med politiske sager udenfor partierne, hvorved den folkelige deltagelse styrkes.

Folketinget har indført en ordning med borgerforslag, der skal have 50.000 underskrifter for at blive behandlet af Tinget. I januar 2020  har ordningen eksisteret i to år, og så skal tinget se på, om den bør fortsætte. På en måde har den været en succes. Miljøloven og afskaffelse af uddannelsesloftet er skubbet i gang af et borgerforslag. Afskaffelse af ministerpension afviste Tinget trods 69.000 støtter. Andre forslag får ringe tilslutning og falder bort.

Som følge af den markante nedgang i medlemmer må partierne nu ofte betale sig fra at få hængt valgplakater op – og taget ned.

Venstre havde f. eks. tidligere et udbygget medlemsdemokrati. Hver valgkreds/kommune havde udvalg med forskellige emner, trafik, økonomi, sundhed, retsforhold, osv. Disse udvalg havde jævnlige møder med fagministre/folketingsmedlemmer indenfor deres emner for at inspirere, orientere.

Lancering af Demokratikommissionens anbefalinger d. 22.01.20

Hvad er vigtigt for et stærkt demokrati? 💪🏽Samtale! – både i den fysiske og digitale verden, mener Katrine. 👇🏽👇🏽👍🏽, hvis du er enig!

Posted by DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd on Monday, January 20, 2020

Politikerord koster

Venstres ordning er for længst afskaffet. Og erstattet af fora, hvor man betaler tusindvis af kroner for at gå til møder med toppolitikere.

Der er to sammenslutninger, Den Liberale ErhvervsForening og Den liberale ErhvervsKlub. Den ene blev i en årrække ledet af erhvervsmanden, kammerherre Fritz Schur, som bestred adskillige formandsposter i en række bestyrelser, da Venstre havde statsministerposten.

De konservative har en tilsvarende klub, C-business, og socialdemokraternes erhvervsklub hedder Erhvervsforum Vækst DK. Socialdemokratiet har ikke reageret på en henvendelse om indsigt i regnskabet.

Coop, brugsforeningsbevægelsen, har 1,7 mio. medlemmer, der ejer virksomheden. Det er Danmarks største medlemsforening, de fleste véd det næppe, men nu vil Coop revitalisere medlemsdemokratiet. I Ældre Sagen, der er Danmarks næststørste folkelige forening, er der over 20.000 frivillige.

Hvis man giver partierne over 21.400 kr. i 2020, skal ens navn eller organisationens navn offentliggøres. Men der er ikke pligt til at fortælle, hvor meget den enkelte yder. Et borgerforslag om ”Reel åbenhed om privat Partistøtte” fik 627 stemmer, som næppe siger ret meget om reel tilslutning.

Spørgsmålet er, hvad politikerne, borgerne og organisationerne så gør ved problemet og om en egentlig interesse er til stede. Forudsætningen for at gøre andet end at analysere, undersøge og beskrive, er, at der også er en vilje til at ændre, og den er muligvis ikke stærk nok.

Dog ser jeg et engagement i befolkningen, mest blandt de unge, samt i visse miljø- og grønne bevægelser, der har organiseret sig på deres egen måde. Nogle taler højt, andre afdæmpet.

Coop, brugsforeningsbevægelsen, har 1,7 mio. medlemmer, der ejer virksomheden. Det er Danmarks største medlemsforening, de fleste véd det næppe, men nu vil Coop revitalisere medlemsdemokratiet. I Ældre Sagen, der er Danmarks næststørste folkelige forening, er der over 20.000 frivillige.

Jo, der ér bevægelse i demokratiet – sådan da.

Kun 7 dage til Demokratikommissionens anbefalinger lanceres! 💪🏽👏🏽Glæd jer til: "Er demokratiet i krise? Analyser og…

Posted by DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd on Wednesday, January 15, 2020


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis?
Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Kilder og mere at læse:

https://duf.dk/dufs-arbejde/demokratikommissionen/

https://duf.dk/nyhed/hvorfor-en-demokratikommission, Kronik, Politiken 2. oktober 2018

https://cms.polsci.ku.dk/publikationer/informationspaavirkning-som-demokratisk-udfordring/

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210143 (partistøtte).

https://www.ft.dk/da/Aktuelt/Tema/Borgerforslag

Coop: Gurli Jakobsen: ‘Socialøkonomi og EU-politik: fra foreningsbaseret erhverv til socialpolitik’ . www.civilsamfundet.dk.

Center for militære Studier, KU: Informationspåvirkning som demokratisk udfordring, 2019.

Lisbeth Knudsen og Chris Preuss: Folketinget og civilsamfundet (Kronik i Information, 2. september 2019).

S-regeringen får kritik for lukkethed: ”Kontrollen med magten bliver forringet”, Journalisten, nr. 11, 2019.

Eva Kjer Hansen og Morten Flindt : Det Forsømte Folketing. Gyldendal 2018.

Anna Libak: Forstå Populismen, 2018

Gert Tinggaard Svendsen: Tillid. Tænkepauser, Aarhus Universitet, 2015.

Rune Christiansen, Peter Lauritsen og Sofie Carsten Nielsen: Radikal. Forlaget Copenhagen Storytellers, 2018.

Udenfor DK:

DFs alliance i EU m europæiske nationalkonservative højrefløjspartier som AfD, Lega Nord og De sande Finner:

https://www.information.dk/udland/2019/04/dansk-folkeparti-indgaar-hoejrepopulistisk-alliance-italiens-matteo-salvini-redde-europa


Topillustration: Fra DUF’s hjemmeside – møde om demokratiet på Folkemødet 2019

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Erik Staffeldt, er journalist ML. Han bor på Frederiksberg.
Han har aftjent værnepligt og siden været på sergentskole og chefhovmester, Søværnet, Båring Højskole, mejerielev, journalistuddannelse, mesterlæren,
Dannevirke, Sønderjyden, journalist, ritzau, Politiken, herunder
politisk reporter, Folketinget 20 år, Middelfart Venstreblad
(redaktør), Fyns Stiftstidende og De bergske Blade, Skjern og
Ringkøbing (skrivende/redigerende). Pensioneret 2005.
Frivilligt arbejde: Københavns Marineforening (bestyrelsen), og Danske
Santiagopilgrimme (redaktør, web), Grønlandsjournalister, i
etableringsgruppe for Veteranhjem København, coach for
alkomisbrugere og Tour de Taxa-cykling til Paris (2011).
MobilePay: 2835 1772.

Seneste artikler om Børn & unge