DELEØKONOMI – Verdens kriser kan ikke løses af regeringer eller af en håndfuld store virksomheder. Vi er på vej mod forandring med en sådan fart, at vi har chancen for at komme til at leve i den verden, vi ønsker os. Det er ideologien bag deleøkonomien. Sammen vender vi strømmen. Udbuddet af ressourcer er for småt til individuel efterspørgsel.
Lige nu deler folk med hinanden for at spare penge, og fordi det gør deres hverdag lettere. Sådan er alle gode forretningsideer altid opstået.
Den gensidige digitale tillid, der bliver stærkere og stærkere efterhånden, som vi fortæller alt om os selv til livets internet, giver os en mulighed for at se hinanden i øjnene og vurdere, om vi vil dele mere end bare vores hjem eller bil med hinanden. Vores arbejdskraft, vores energi, vores viden og netværk. Arbejdet er begyndt med deleøkonomien.
Den del af deleøkonomien, som indbefatter AirBnB og Uber, burde rettelig hedde dele-data-økonomi. Den del af dele-data-økonomien, hvor man lige nu selv skal uploade sin egen lejlighed og sit eget kørekort, er kun forspillet på den kommende dele-tingene-automatisk-internet-data-økonomi. Det er kun en overgangsperiode på ti år, hvor vi skal dele vores personligt ejede ting med hinanden. Til vi ikke længere ejer noget som helst, der er en trussel for klimaet. Det handler nemlig ikke om glæden ved at eje sine ting. Det handler om glæden ved at undgå en klimakatastrofe.
Deleøkonomi er glæden ved at undgå en klimakatastrofe
Tingene kommer til at dele sig med os. Ikke den anden vej rundt. Ejerskab bliver kun for de få, som har råd til at købe ting ind i meget stor skala, for at tingene automatisk kan uddeles kortvarigt, når vi har brug for dem. Hvorefter tingene vil finde frem til en ny, midlertidig lejer. I hvert fald i begyndelsen. Til vi selv begynder at lave lokale aftaler og bygge de ting og skabe den energi, som vi har brug for i vores lokale fællesskaber. Men først skal vi aflæres ejerskab, hvis vi skal overleve som art. Fordi 2,5 milliard fattige er på vej ind i middelklassen og ikke kan forbruge på samme måde, som vi gør i dag. Ikke uden et klimatisk ragnarok som konsekvens. Vi skal kort sagt alle sammen holde op med at købe hver vores ting for at bruge dem og smide dem væk. Kooperationerne og andelsselskaberne vender tilbage om et øjeblik. Digitalt.
Vi har brug for en helt ny form for infrastruktur, hvor ingenting bliver skabt af fossil energi for at blive parkeret i en garage eller gemt væk i et skab eller efterladt på en genbrugsplads
Den såkaldte deleøkonomi er en helt ny, økonomisk model for verden. Den vokser eksponentielt, men det er også nødvendigt. For verden skal være fri for fossil klimabelastning om tredive år. Udover en voksende, global middelklasse, bliver vi over en milliard flere mennesker på vores lille blå prik i verdensrummet. Derfor er der ikke plads til, at vi hver især ejer noget, som kræver olie for at blive til. Alt er lavet af olie. Vi har brug for en helt ny form for infrastruktur, hvor ingenting bliver skabt af fossil energi for at blive parkeret i en garage eller gemt væk i et skab eller efterladt på en genbrugsplads.
Deleøkonomi skal bringe alt i bevægelse mellem os
Alle ting skal i bevægelse mellem os, og det kræver internet i alle ting. Så alt ved, hvor det skal bevæge sig hen. For at kunne bevæge sig, skal alt være mobilt og førerløst kørende, flyvende og sejlende. Det vil kræve så meget energi, at ikke om vi så frackede hele kloden, ville der være nok til at drive værket. Derfor skal solenergi drive den nye økonomi (og jeg skal huske at sige vind, fordi vi bor i Danmark). Altings internet førerløst bevæget kloden rundt ved hjælp af solenergi er vores eneste måde at overleve på. Det bliver der arbejdet på med stormskridt (så fik jeg vinden med igen).
Ingen forudså, at dampmaskinen ville køre på skinner. Ingen forudså, at bilen ville skabe forstæderne. Ingen forudså, at internettet ville skabe sociale medier. Ingen kan forudse, hvordan en førerløs og internetforbundet verden vil ændre vores liv i en grad, så vores børnebørn vil se tilbage på vores tid, som vi ser tilbage på attenhundredetallet. Vi lever håbløst analogt. For kun 1% af alle mennesker og alle ting er i dag forbundet via internettet. Vi kan ikke forestille os, hvordan verden ser ud, når vi overgår fra menneskehed til flydende informationsstrøm.
Deleøkonomi skal forbinde os allesammen
Vi bliver alle sammen forbundet med hinanden og med alle ting. Uden mellemmænd, der holder på deres værdier for at sælge dem videre. Der bliver ingen centraler. Så de vil kæmpe for deres liv og med al magt forsøge at undgå, at alt og alle bliver forbundet med hinanden uden brug af mellemstationer, som vil tage deres cut af transaktionen. Her vil staterne fremover få en meget vigtig rolle for at sikre, at internettet ikke bliver ejet af de få. Det vil føre til krig. Men ikke med bomber og blod. Det vil føre til krigen mod kryptovaluta, som vi allerede ser den stødvist udkæmpet nu.
Deleøkonomien kan vitterlig blive for det 21. århundrede, hvad olieøkonomien var for det 20. Men kun hvis vi alle sammen får fri adgang til infrastrukturens internet og tingenes internet
Distribuerede netværk af værdier og tillid skal for alt i verden gøres usikre af mellemmændene, så mennesker ikke tør handle med hinanden uden central styring. Det vil føre til krig om, hvem der ejer vores data. Så vi ikke selv kan sælge den videre, men fortsat gratis skal forære den væk gennem mellemmænd. Det vil føre til krig om internettet, og millioner af nye ninja-net vil skyde op overalt, som i deres grundfundats ikke kan ejes af nogen, og derfor ikke kan centraliseres. Decentraliseringen vil føre til mange års uro og ublodig krig. Kampene om altings internet. Hvis de gode vinder krigen, er det fordi alle mennesker vinder retten til frie internet og til at eje deres egne data og bevægelsesfrihed og energi. Hvis de gode taber, bliver vi alle slaver. Uden måske endda at vide, at vi er blevet det. Fordi vi får digitalt brød og skuespil at overleve af.
Uden deleøkonomi bliver alting kaos
Deleøkonomien kan vitterlig blive for det 21. århundrede, hvad olieøkonomien var for det 20. Men kun hvis vi alle sammen får fri adgang til infrastrukturens internet og tingenes internet. Hvis for eksempel den førerløse bil er ejet af sig selv og ikke af en virksomhed. Det vil kræve, at vi kan gå sammen og investere i en 3D-printer, der bygger sig selv for herefter at printe bilen, som selv kobler sig på det frie internet og infrastrukturens internet og køber sin strøm og sine reparationer og herefter bliver helt sin egen autonome enhed. En absurd tanke. Ligesom Wikipedia for 25 år siden. Det ville kræve, at pengene mistede deres værdi, og blev afløst af en anden form for tillidsvækkende skyldnerprincip. Så det stadig ville kunne betale sig, at være opfindsom og bedrive kreativ destruktion for en ny form for betaling: Endnu bedre og hurtigere adgang til alt og alle. Evigt liv eller virtuelle statuer.
Facebook kan have adgang til nok så mange to milliarder brugere, men hvor mange i dit lokalområde har du brug for at forbinde dig med for at få en skøn tilværelse?
Vi skriver artikler, og komponerer musik og laver film for ingen verdens penge og deler det ud til alle gratis, så vi er glade og ingen kan leve af det. Udover mellemmændene og platformsejerne. Skulle det virkelig være rigtig, at det ikke er muligt kreativt at destruere Spotify, YouTube og Facebook? Eller var de bare nogle af de første, små spillere i internettets tidligste cowboyår? Alternativt skulle det ikke længere være muligt for os at leve af vores løn. Så skal vi vitterlig være slaver. Så skal vi finde høtyvene frem. Der er intet, der skaber lighed som en rask lille verdenskrig. Vil milliarder af mennesker betale prisen? Vil de velhavende? Eller vil nye og meget mere geniale distribuerede netværk opstå? Med en helt ny form for adgang, der umuliggør ejerskab.
Deleøkonomi skal umuliggøre ejerskab
Det skulle da være mærkeligt, hvis den teknologiske udvikling gik i stå på netop det tidspunkt, hvor der var flest ingeniører på kloden nogensinde. Teknologimastodonterne har ikke råd til at hyre alle verdens ingeniører. Eller at opkøbe alle deres opfindelser. Så kan Facebook have adgang til nok så mange to milliarder brugere, men hvor mange i dit lokalområde har du brug for at forbinde dig med for at få en skøn tilværelse? Sikkert ikke mere end nogle få tusinde. Kan vi lave vores energi selv, når ingeniørerne finder ud af at suge mere end tyve procent energi ud af solen? Kan vi have vores egen førerløse infrastruktur og gro vores fødevarer selv i lokale vertikale gartnerier – og hakkebøfferne ved hjælp af stamceller? Kan vi skabe selvstyre, kontrol og lokalt demokrati på et internet, som er tusinde gange mere effektivt end det, vi har til rådighed i dag? Er de unge i fuld gang med deleøkonomien, selvom den stort set ikke findes endnu? Absolut.
Dermed ikke sagt, at der ikke længere bliver plads til store virksomheder. Det gør der med alle de mange milliarder nye forbrugere, som kommer til. Selskaberne skal blot samarbejde med dem og tilføre værdi til de omsiggribende netværk. De skal stå for den store logistik imellem de små, distribuerede netværk. De vil som godsejerne under andelsbevægelsen opdage, at det giver højere produktivitet, når mennesker får medejerskab og dermed ansvar. Aktive mennesker producerer og forbruger mere end passive mennesker.
Deleøkonomi skal gøre alle mennesker aktive
Så man kan sagtens stadig fremover stræbe efter at blive rig på statusgivende artefakter. Spørgsmålet er bare, hvad der giver status i en verden, hvor man kan komme til alt stort set gratis. Måske udskæringer fra døde køer, mens de fattige stamcelleprinter deres bøffer, så metangas-udslippet nedsættes dramatisk. Måske en tung, forbrændingsmotordrevet town car med privatchauffør, mens de fattige deles om gratis, førerløse letvægtsbiler, så CO2-udslippet nedsættes dramatisk. Måske mastodontiske, gasfyrede murstensslotte, mens de fattige bor i små, 3D-printede energihuse med solceller på taget, så CO2-udslippet nedsættes dramatisk. Måske bliver det fortsat højstatus at være sig selv nærmest. Måske er dette netop ved at være passé.
De vil genopbygge den verden, som deres forældre ødelagde. De har styrken. De har bevidstheden. De har netværket. De har teknologien
Mennesker vil elskes og anerkendes af ligesindede. Det bliver ikke for deres ejede ting. Mennesker vil være sammen og skabe meningsfulde resultater sammen. Der vil blive skabt arbejdspladser, som aldrig før, og dermed vækst som aldrig før, ved at omstille den gamle egoistiske verden til en fællesskabt verden. Der er så ekstremt meget, der skal brydes ned og sorteres og genopbygges til den nye, bæredygtige virkelighed.
Deleøkonomi er forspillet til at bygge alting om
Alt skal bygges om. Ikke bare den måde, som vi tænker på i dag. Alle slags bygninger, alle slags veje, alle slags fysiske netværk. Alt skal genopføres. Det vil blive betalt af energi-effektiviteten af forbedringerne. Der vil blive brug for alles hjerner og hænder, som ved hjælp af robotter og kunstig intelligens lige nøjagtig vil gøre omstillingen mulig på de få år, vi har til rådighed, før klimaet bryder sammen. Hvis alt og alle samarbejder effektivt sammen, kan det nås. Det er et kæmpe netværksarbejde, som kræver alle planetens mennesker over de næste tredive år.
Det begyndte med, at alle børn forstod, at de selv har ansvaret for at undgå en klimakatastrofe. De ved, at de er en lille del af problemet, og at internettet er dér, hvor man går sammen og løser tingene i fællesskab. De vil deles om arbejdet. De vil genopbygge den verden, som deres forældre ødelagde. De har styrken. De har bevidstheden. De har netværket. De har teknologien. Lige om lidt har de også energien til at dele verden i småstumper og samle den igen.
Foto: by Vladislav Klapin on Unsplash.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
