DEBAT: Berlingske laver uhæderlig journalistik om Radio24Syv

i Medier/Politik & Samfund af

24Syv // KOMMENTAR – Der er intet – som i nada, rien, zero – i Berlingskes meget lange artikel, der dokumenterer, at der har været tale om urent trav i denne sag, skriver Bjarke Larsen i dette indlæg i kølvandet på Berlingskes aktuelle dækning af sagen om Radio 24syv, der ikke fik fornyet sin licens og lukkede 31. oktober. Berlingske begår vold mod sine egne journalistiske standarder.

Berlingske bringer i dag – på forsiden, samt hele fem sider i deres Magasin-tillæg – en historie om Radio 24Syv, som er noget af det mest tabloide og uhæderlige journalistik, jeg har set i lang tid.

Vinklen er, at det ikke er Radio- og TV-nævnets medlemmer, der i efteråret sagsbehandlede ansøgningerne om den fjerde FM-kanal, der endte med, at Radio 24Syv tabte og ungdomskanalen Radio Loud vandt. Det er derimod de embedsmænd i Kulturministeriet, der sekretariatsbetjener nævnet. Det ”rejser spørgsmål om mulighed for politisk indblanding”, som avisen skriver – uden at frembringe skyggen af en flig af et bevis på, at det er sket.

De fem siders gennemgang af sekretariatsbehandlingen er fyldt af den slags kreative formuleringer og antydninger af, at der nok er sket noget skummelt, man normalt kun finder, når Ekstra Bladet eller BT er i gang med at karaktermyrde en person eller blæse en historie op uden at have noget egentlig konkret at hænge den op på. Det er rendestensjournalistik, når det er værst og i strid med de etiske og journalistiske principper, man normalt holder i hævd hos Berlingske, som i andre sammenhænge i disse år er landets bedste og mest troværdige avis på nyhedsfronten.

Berlingske har lidt for mange kasketter på. Alene det forhold, at mediekoncernen fra starten var medejer af Radio 24syv burde gøre, at man var ekstra omhyggelig med at sikre, at der er tilstrækkeligt meget kød på de historier, man skriver om sagen

For sandheden er, at det er helt normalt, at det er ministeriets embedsmænd, der realitetsbehandler ansøgninger til diverse udvalg. Det gælder også, når der f.eks. uddeles produktionsstøtte og innovationsstøtte til de danske medier.

Det kan jeg sige med stor overbevisning, for jeg har selv oplevet at få afslag på ansøgninger om mediestøtte, hvor jeg som chefredaktør for et brancheblad har været helt uenig i de konklusioner, nævnet (embedsmændene) er nået frem til, og hvor jeg (og mange andre i mediebranchen) generelt kan have svært ved at forstå, hvorfor nævnet f.eks. er nået frem til, at medie X har en troværdig finansieringsmodel, mens medie Y vurderes til ikke at have det.

Men det er et (frustrerende) grundvilkår for den slags ansøgninger, og der er intet – som i nada, rien, zero – i Berlingskes meget lange artikel, der dokumenterer, at der har været tale om urent trav i denne sag.

Berlingske forsøger behørigt at dække sig ind ved rundt omkring i artiklen i bisætninger at skrive, at der intet unormalt er i proceduren, men gennem hele vinklingen af den meget lange artikel lykkes det behændigt at efterlade et tydeligt indtryk af, at ”der er nok noget om det”.

Er De holdt op med at slå Deres kone?

Til brug for det interviewer man et par forvaltningseksperter, hvor den ene f.eks. er citeret for følgende:

»Men det viser, at såfremt man ønskede en bestemt vinder, så har det ikke været umuligt at påvirke processen. Det er langt hen ad vejen subjektive skøn og vurderinger, som har afgjort, hvem der vandt dette udbud, og disse skøn er foretaget af embedsmænd. Herefter har det uafhængige nævn blindt lænet sig op ad disse anbefalinger,« siger hun.

Altså: Vi har godt nok ingen dokumentation overhovedet, men ”det har ikke været umuligt at påvirke processen”. Nej – det er aldrig umuligt at påvirke en proces, hvis man ønsker det. Det gælder også i ministerier, og det sker jævnligt. Men er det sket her? Tilsyneladende ikke – for så havde man vel fremlagt dokumentationen?

At nævnet ”til punkt og prikke” har fulgt embedsmændenes indstilling er heller ikke usædvanligt. Det sker i så godt som alle sager af denne type. Alt andet ville være usædvanligt – og bekymrende

At der er tale om subjektive skøn og vurderinger er der heller ikke noget usædvanligt i. Det er altid tilfældet, hvor som helst embedsmænd skal tolke udmøntningen af nogle rammer og regler. De kriterier kan – og skal – man til enhver tid diskutere, men det er nogle objektive rammer, der er udstukket på det pågældende område, og som alle kender.

At nævnet ”til punkt og prikke” har fulgt embedsmændenes indstilling er heller ikke usædvanligt. Det sker i så godt som alle sager af denne type. Alt andet ville være usædvanligt – og bekymrende. Det ville dels sandsynligvis være udtryk for, at nævnet ikke havde tillid til, at embedsmændene udførte deres arbejde ordentligt, dels ville det om noget kunne give anledning til tvivl om, hvorvidt nævnet lavede politisk usaglige afgørelser frem for at følge embedsmændenes tolkning

Satire som eksempel

Der var i sin tid meget debat om de kriterier, der var opstillet, da Radio- og TV-nævnet skulle træffe sin afgørelse. Herunder ikke mindst vægtningen af ansøgernes evne til at levere forskellige typer indhold. Især vakte det opsigt, at ”Radio Loud og Radio24syv (blev) tildelt lige mange point i kategorien »satire«, hvor Radio24syv de senere år har høstet betydelig succes med satireprogrammet »Den Korte Radioavis«. Radio Loud bød ind med et aftenkoncept med komikeren Sebastian Dorset i spidsen,” som Berlingske skriver i dag. Det har senere vist sig, at aftalen med Sebastian Dorset var meget løs, og i dag har han helt trukket sig fra at medvirke.

Den del af fladen skulle dækkes af Radio Sydhavnsøerne og andre lokalradioer, man dengang havde med i den oprindelige ansøgning som samarbejdspartnere, men som fra starten blev kørt ud på et sidespor, og som ingen har hørt noget til siden

Men Berlingske glemmer, at Radio- og TV-nævnet skal se på, hvordan de på det pågældende tidspunkt, vurderer de forskellige ansøgeres evne til at udføre opgaven fremadrettet og i forhold til målgruppen, og det var først senere, det kom frem, at Dorsets tilknytning var så løs.

Endelig er kritikken på dette punkt udtryk for at kaste med sten, men selv bo i et glashus. For i den oprindelige ansøgning fra Radio 24Syv, da de fik den første licens (den de nu ønskede at få fornyet) var deres tanker om satire og humor mindst lige så løse og ukonkrete. Bl.a. regnede man med, at den del af fladen skulle dækkes af Radio Sydhavnsøerne og andre lokalradioer, man dengang havde med i den oprindelige ansøgning som samarbejdspartnere, men som fra starten blev kørt ud på et sidespor, og som ingen har hørt noget til siden.

For mange kasketter

Dagens historie er den seneste – efter alt at dømme langt fra den sidste – i en tilsyneladende endeløs føljeton, hvor Berlingske har lidt for mange kasketter på. Alene det forhold, at mediekoncernen fra starten var medejer af Radio 24syv burde gøre, at man var ekstra omhyggelig med at sikre, at der er tilstrækkeligt meget kød på de historier, man skriver om sagen. Hertil kommer, at avisens nyhedsredaktør kom til Berlingske direkte fra den tilsvarende stilling på Radio 24syv, og at en pæn del af avisens faste debattører også bidrog til programmer på 24syv.

Resultatet har været en massiv eksponering af hele processen op til lukningen, hvor der ifølge mediedatabasen Infomedia optræder ikke mindre end 72 nyhedsartikler og debatindlæg i Berlingske og på b.dk i de to måneder fra mandag den 2. september til mandag den 4. november 2019, hvor radioen var stoppet den 31. oktober.

Lige siden har en række mennesker fra personkredsen omkring Berlingske/Radio 24Syv, som også er aktive debattører på de sociale medier, ikke forsømt mange lejligheder til 1) dels at holde liv i myten om, at der er tale om et politisk bestilt mord på 24Syv, 2) dels at håne Radio 4 og Radio Loud for at være amatøragtig bonderøvsradio.

Bitre og sure gamle mænd (mentalt gamle uanset biologisk alder, og stort set alle mænd) kan være ulidelige at høre på. Det er de også i dette tilfælde, og det går formodentlig helt amok, når Radio Loud går i luften.


Illustration:

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste artikler om Medier