De forhutlede: Far sad altid med en skarpladt pistol

i Bøger/Kultur & Medier/Liv & Mennesker af

FOTOBOG – “Det er sjældent, hvis overhovedet nogensinde, at jeg har fået direkte kvalme af at se i en fotobog, men Magnus Cederlunds “Skin Close” er den undtagelse”, skriver Thomas Milsted i sin anmeldelse af fotobogen om de forhutlede mennesker, der ser ham ‘alarmerende klart i øjnene’: “Man siger, at et samfund skal kendes på den måde, det behandler de svageste på. At vi lader mennesker leve på denne måde, og det at vi ikke griber ind og kaster alt, hvad vi har af resurser ind i kampen mod denne armod og fornedrelse, er mig en gåde.”

Der er fotos, der ikke forsøger det mindste at forføre mig til en verden, som ikke eksisterer. Tværtimod er de forbandet realistiske og det er skræmmende, at vi ikke behøver at tage længere væk end Christiana eller Sundholm i København for at opleve skæbner så langt nede, at man tænker, at det ikke er muligt i et land, hvor vi får velfærd til morgenmad.

“Disse fotos må være fra slumkvarterer i Rio eller Kolkata ikke i Danmark”, tænker man.

Magnus Cederlund har arbejdet som socialarbejder i København i 20 år. Han har haft sin daglige gang på metadonklinikker, behandlingshjem og andre institutioner for personer med misbrugsproblemer af enhver slags – mellem mennesker, der ikke bare kan siges at være på bunden af samfundet men et godt stykke under.

At vi lader mennesker leve på den her måde, at vi ikke griber ind og kaster alt, hvad vi har af resurser ind i kampen mod denne armod og fornedrelse, er mig en gåde

Det arbejde er han stoppet med for længe siden, og han har nu udgivet en fotobog hvor han med sit fotografiapparat har portrætteret de skæbner, han mødte dengang – de relativt få der stadig var i live:

”Mine tanker om, hvorfor jeg valgte at tage de billeder, er, at det er nogle spændende mennesker, som ikke bliver set og som ofte dør relativt unge. Så de er hurtigt glemt. Jeg synes, det vigtigt, de ikke bliver glemt,” siger han.

Jeg har spurgt Magnus Cederlund om, hvorfor han har valgt at søge tilbage til de mennesker, som er så forhutlede, og med blik så skarpe og intense, at de skærer sig igennem enhver umiddelbar forargelse; ind til benet, hvor det må vække selv den mindste lille rest af empati.

Når man ser de her billeder, er det første jeg umiddelbart tænker: ”Her ligger de, som de selv har redt”. Ingen kan ville sådan et liv, ingen kan besidde sådan grad af selvdestruktion, uden at der ligger en frygtelig historie bag.

Posted by DN Stockholm on Wednesday, September 26, 2018

Men går man bag om disse mennesker, junkier og alkoholikere, hører man også historien om en brutalitet, der trodser enhver beskrivelse.

Jeg spurgte Magnus Cederlund, om han kunne løfte sløret for nogle af de begyndelser i livet, som kunne ende så galt, som det er endt for dem, Magnus har taget billeder af.

Disse 00’ernes almue, som end ikke Grundtvig ville nære nogle forhåbninger for, er et kollektiv af armod og opgivenhed

”En fortalte mig om, at når familien var samlet til aftensmad, så sad faderen altid med en skarpladt pistol, så børnene opførte sig ordentligt.”

“En anden fortalte, at han blev tæsket meget af sin far, og faderen sagde, ‘hvis du nogensinde bliver kriminel og havner i spjældet, så har jeg ikke en søn mere’, så han gjorde alt, han kunne for at havne i spjældet, så han slap for sin far”.

De forhutledes øjne

De ser mig i øjnene, disse forhutlede mennesker. Direkte i øjnene og med et blik så stift, at jeg ikke kan se væk. Det nemmeste ville være at blive forarget. Disse 00’ernes almue, som end ikke Grundtvig ville nære nogle forhåbninger for, er et kollektiv af armod og opgivenhed.

Det kan aldrig være selvforskyldt at ende som junkie, eller alkoholiker, fordi man blev stopfordret med ydmygelser og krænkelser, hvor andre fik mælk ved deres moders bryst.

Disse skæbner for hvem selvansvarlighed er uoverstigeligt, har ikke sig selv at regne med. Derfor ville det rigtigste være at se på dem med kærlighed. Et blik for disse mennesker, der også i handling gjorde alt for at kompensere for den elendige begyndelse, de havde.

Det kan aldrig være selvforskyldt, hvordan ens liv begynder. Det kan aldrig være selvforskyldt at ende som junkie, eller alkoholiker, fordi man blev stopfordret med ydmygelser og krænkelser, hvor andre fik mælk ved deres moders bryst.

I november udstiller Magnus Cederlund i Alternativets gang på Christiansborg med 30 billeder fra bogen. Men du kan også tage til Stockholm på Fotografiska og se udstillingen der:

Man siger, at et samfund skal kendes på den måde, det behandler de svageste på. At vi lader mennesker leve på denne måde, og det at vi ikke griber ind og kaster alt, hvad vi har af resurser ind i kampen mod denne armod og fornedrelse, er mig en gåde.

At vi er mere optaget af skattelettelser og bilafgifter, så længe vi ikke har de bagerste med, er simpelthen uretfærdigt. I en tid hvor alle iscenesætter sig selv, skulle man måske tænke på dem, for hvem denne mulighed ikke en gang er i overvejelse.

Skulle vi til at være mere for andre end for os selv. Måske skulle vi også til at drage ud i de mørke afkroge i Danmark og medvirke til at samle dem op, som har det mere end svært? I sådan situation kan selv et smil gøre godt, og så kunne vi rive siderne ud af denne bog og sende dem til vores politikere og gratulere med deres fornemme indsats for de fattigste og meste udstødte i dette samfund.

Magnus Cederlunds bog får 6 stjerner for at vise den del af Danmark, vi ikke vil være ved. For at vise, at der stadig er folk, der har det elendigt og trænger til hjælp. For at have viet så meget af sit liv på at opbygge den tillid, der skal til for overhovedet at kunne få lov til at tage så intime billeder. Foto der i sin gru og voldsomhed må få os til at overveje, om vi kunne nøjes med bare lidt mindre, så andre kunne få det bare lidt bedre.

Magnus Cederlund: Skin Close, journal. 2018 Pris: 299 kroner.

Foto: Magnus Cederlund

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.

Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Seneste artikler om Bøger