Dansen med far – Fader vor, du som er så svær at leve med

af i Kultur/LIGESTILLING/Mænd/Scenekunst

TEATER // ANMELDELSE – Fadervor … kan være svært at bede, når Far har svigtet for ofte. Pointen er klar, når datter og barnebarn står ved den gamle patriarks og hustyrans dødsleje i forestillingen ‘Dansen med far på Folketeatret. Det er en smuk, poetisk og sigende rejse gennem tre generationers forhold til fædre, skriver Steen Blendstrup, der tildeler klokkeklare seks stjerner til følsomt spil af alle tre generationer af skuespillerinder og til de mesterlige dukkeførere og scenografer.

 

 

Det handler om kærlighed og svigt. Om det særlige bånd mellem fædre og døtre, der ofte udvikler sig til en kampzone, når ”fars lille pige” ikke længere er lille, eller når faderen styrter ned fra den piedestal, hvor pigen har sat ham op.

Slægt skal følge …

Det starter i det ældste led med faderen, der forlod familien, fordi han skammede sig over, at hun ikke kunne forsørge den – siger han i hvert fald. Og datteren går i seng med deres lille hemmelighed, at hun elsker sin far, og han elsker hende.

Det er bare ikke noget, de nogensinde har sat ord på.

Sonja Oppenhagen med tredje generation af fædre … og datteren (Laura Allen Müller) som vidne til en scene mellem far og mor, som hun sikkert gerne ville have undværet

Er der noget at sige til, at hun som ung vælger en mand, der fylder. Han er sjov og elsket af alle, og han feterer hende gerne og roser hendes skønhed. Eller al kvindelig skønhed. For han er mand og har et mægtigt revir. Livsnyder, kunstner, elsker … men også med en inderlig frygt for at være alene.

Nu er far blevet vor tids mand, der går op i børnenes opdragelse. Han går også tur med barnevognen. Eller rettere sagt: han løber tur med den

Han er en stjerne i sit eget liv, og bliver det selvfølgelig også i datterens. Han hæver hende op ved at fremhæve, at hun ligner ham … men ydmyger hende andre gange ved at kritisere hendes næse. Det er had og kærlighed. Det er også et barn, der skal navigere i et voldeligt parforhold med en brølende far og en kuet mor.

På sin side finder datteren, da hendes tur kommer, en god og ansvarsfuld mand. Her kan hun endelig få lov til at skinne – til at være hende, der fylder. Også selv om det fylder hendes mands øjne med tårer.

Nu er far blevet vor tids mand, der går op i børnenes opdragelse. Han går også tur med barnevognen. Eller rettere sagt: han løber tur med den, for han skal jo også holde sig i form, og fritiden skal udnyttes, så han kan leve op til sine forpligtelser på arbejdsmarkedet.

Faderfiguren

De tre generationer kvinder spilles i Dansen med far præcist af Rikke Wölck, Sonja Oppenhagen og Laura Allen Müller. ”Far” derimod er tre dukkehoveder, der animeres og tales af Rolf Søborg Hansen og Morten Hauch-Fausbøll. Derved understreges hans rolle som faderfigur mere end menneske. Altså den måde han fremstår for barnet (barnebarnet, oldebarnet).

Nogle scener forlægges tildet overdimensionerede dukkehus på scenen – her Laura Allen Müller og Sonja Oppenhagen, der lægger bedstemor i seng

Der sker noget magisk på scenen, når hovederne sættes på mandsstore dukker, udskiftes med mindre hoveder og figurer, der kan optræde i scenens dukkehus, og animeres af Hansen og Hauch-Fausbøll … og nogle gange af de tre skuespillerinder.

Men barnet – datteren – der så brændende ønsker at blive set, og faderen, der ikke ser … det helt almengyldige behov for nærvær i relationen mellem forælder og barn … det ætser sig helt ind i sjælen på publikum

Kvinderne har også deres dukke-alter-egoer; dem selv som børn. Det illustrer spontant, hvornår de taler med voksen stemme, og hvornår de taler med barnets stemme.

Måske ikke alle mænd i publikum vil være fædre, men alle kvinder må nødvendigvis være døtre. Men barnet – datteren – der så brændende ønsker at blive set, og faderen, der ikke ser … det helt almengyldige behov for nærvær i relationen mellem forælder og barn … det ætser sig helt ind i sjælen på publikum.

Ånden i flasken

I Dansen med far får konflikten et ekstra drej ved at lægge et misbrugsmønster ind – alkohol, vold, arbejde. Det dysfunktionelle forhold går i arv. Det er der ikke noget nyt i. P

å den ene side kunne det have været interessant at se far-datter forholdet belyst i en ”normal” situation. På den anden side understreger afhængighedsmønstrene, at kærligheden vil være der uanset, hvilket misbrug der måtte være.

Det handler om fædre og døtre, men også om fædre og svigersønner, hvilket kan føre til rav i familiefesten … især når der er rigeligt med flasker på bordet.

Jo, Dansen med far spørger også, hvorfor Jeppe drikker. Men i forhold til far-datter-relationen er det sådan set ligegyldigt. Der er altid en historie, altid en grund, altid en undskyldning. Det ændrer ikke på effekten.

Dansen med far formår med sine drømmesyn og tableauer mellem dukker og mennesker at skabe et rum, hvor vi hver især kan fylde egne erfaringer på og komme klogere ud på den anden side

Dansen med far vil være stærk kost for alle, der har været i berøring med familievold, alkoholisme og andet misbrug. Men også rensende, fordi forestillingen udkrystalliserer essensen af dysfunktionen. Aha-oplevelserne står i kø for den, der vil se.

Aldrig sentimental

Men også uden den problematik inde på livet er Dansen med far en prisme, man kan se sit eget forælder-barn forhold gennem. Selvfølgelig primært far-datter forholder, men da teaterpublikummet alligevel har kvindelig overvægt, er der ikke tvivl om, at Dansen med far har en stor målgruppe. I alle aldersklasser.

Rikke Wölck og hendes barnlige alter ego deler en hemmelighed i et intimt øjeblik på scenen

Dansen med far bliver aldrig sentimental. Tårerne står parat i øjenkrogen, men fordi dukkerne trods alt er dukker, er der en befriende komik. Måske også en afvæbning af faderfiguren, fordi har aldrig bliver kød og blod, så han på en og samme gang er ingen og alle.

Uanset om Far er lagt i graven, om alle forbindelser er brudt, om han er en aktiv del af familie … eller om han er en ukendt donor. Dansen med far formår med sine drømmesyn og tableauer mellem dukker og mennesker at skabe et rum, hvor vi hver især kan fylde egne erfaringer på og komme klogere ud på den anden side.

Det bliver klokkeklare seks stjerner til Dansen med far, til følsomt spil af alle tre generationer af skuespillerinder og til de mesterlige dukkeførere og scenografer.


Holder du af artikler om teater og kultur, og er du glad for Steen Blendstrups anmeldelser og artikler, bliver han vældig glad for et tilskud til sin løn fra læserne på MobilePay 25 46 42 68.


Fotos: Thomas Petri

Dansen med Far spiller på Hippodromen (Folketeatret) til 23. marts

Forestillingen er udviklet i samarbejde mellem Folketeatret og High Noon Teaterprodution

Med: Sonja Oppenhagen, Laur Allen Müller, Rikke Wölck, Morten Hauch-Fausbøll og Rolf Søborg Hansen (dukkemager og-fører)

Dramatiker: Rikke Wölck

Instruktion: Madeleine Røn Juul

Steen Blendstrup er freelance journalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Kultur