LYKKE // KRONIK – Danmark ligger stadig på en imponerende andenplads i FN’s World Happiness Report. Men en undersøgelse viser, at økonomisk vækst ikke nødvendigvis øger livskvaliteten. For at fremme både individuel trivsel og fællesskab kræves et paradigmeskift, der sætter sociale relationer og bæredygtighed i fokus. Hvordan kan vi skabe et samfund, der værdsætter både økonomisk sikkerhed og menneskelig lykke?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er ikke mindre end imponerende, at Danmark i flere år har indtaget andenpladsen i FN’s World Happiness Report, kun overgået af Finland. Det gælder også i år. Samtidig har Realdania gennemført en omfattende undersøgelse af danskernes livskvalitet, baseret på svar fra over 120.000 deltagere.
Disse resultater giver anledning til en dybere refleksion over de systemiske faktorer, der påvirker Danmarks kollektive velbefindende, og hvordan vi kan navigere mod en endnu mere bæredygtig og retfærdig fremtid. For man vinder jo ikke en sølvmedalje, man taber en af guld.
Hvordan måler vi egentlig lykke?
FN’s World Happiness Report vurderer nationers lykke baseret på faktorer som bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger, social støtte, forventet levetid, frihed til at træffe livsvalg, generøsitet og fravær af korruption. Danmark scorer konsekvent højt på disse parametre, men overgås af Finland, der udmærker sig i aspekter som social tillid og lav korruption.
Dette rejser spørgsmålet: Måler vi de rette parametre for den dybe trivsel? Er vores fokus på økonomiske indikatorer som BNP tilstrækkeligt til at fange essensen af menneskelig lykke? Eller bør vi udvide vores forståelse til at inkludere mere kvalitative aspekter som mening, fællesskab og forbindelse til naturen?
Økonomisk vækst versus livskvalitet
Realdanias undersøgelse afslører, at danskernes oplevede livskvalitet er faldet over de sidste 10 år, selvom økonomien er vokset. Dette indikerer, at økonomisk vækst ikke nødvendigvis fører til øget trivsel. Det er altså en kompleks relation.
Diskrepansen kan skyldes, at vores nuværende økonomiske system prioriterer kvantitativ vækst over kvalitativ udvikling.
Hvordan vi skal designe vores byer og lokalsamfund for at fremme sociale forbindelser, miljømæssig bæredygtighed og individuel trivsel, må være vores næste spørgsmål som samfund
Når økonomisk succes primært måles i monetære termer, overser vi ofte de immaterielle værdier, der beriger vores liv, såsom sociale relationer, kulturel identitet og miljømæssig bæredygtighed. Og det kan jo synes lidt underligt, da politikere, alt andet end lige, elsker de gratis glæder.
Aldersmæssige dynamikker i livskvalitet
Undersøgelsen viser, at livskvaliteten er lavest omkring 30-årsalderen og topper ved 74 år. Dette mønster kan afspejle de forskellige livsfaser og de forventninger, der er knyttet til dem. Den yngre generation står over for unikke udfordringer i dagens samfund, herunder jobusikkerhed, boligpriser og et konstant pres for at præstere. Dette rejser spørgsmål om, hvordan vores samfundsstrukturer understøtter eller hæmmer individers trivsel i forskellige livsfaser. Hvordan kan vi skabe et miljø, hvor unge mennesker føler sig støttet og værdsat, og hvor ældre generationer kan dele deres visdom og erfaringer?
Både FN’s rapport og Realdanias undersøgelse understreger vigtigheden af sociale relationer for trivsel
Det er dem i mellemkanten, der trives mest
Interessant nok finder undersøgelsen fra Realdania, at de højeste niveauer af livskvalitet ikke findes i storbyerne eller på landet, men i omegnskommuner og mindre byer som Favrskov, Skanderborg, Egedal, Lejre og Mariagerfjord.
Disse områder tilbyder en balance mellem adgang til faciliteter og en tættere forbindelse til naturen, hvilket fremmer en følelse af fællesskab og tilhørsforhold. Dette indikerer, at vores fysiske omgivelser og den måde, vi organiserer vores samfund på, har en dyb indvirkning på vores trivsel. Hvordan vi skal designe vores byer og lokalsamfund for at fremme sociale forbindelser, miljømæssig bæredygtighed og individuel trivsel, må være vores næste spørgsmål som samfund.
Kernen i menneskelig trivsel er vores sociale relationer
Både FN’s rapport og Realdanias undersøgelse understreger vigtigheden af sociale relationer for trivsel. Stærke bånd til familie, venner og naboer er afgørende for vores mentale og følelsesmæssige sundhed. I en tid med stigende digitalisering og individualisering er det essentielt at genopbygge og værdsætte disse forbindelser. Hvordan kan vi som samfund skabe rum og muligheder for meningsfulde interaktioner? Hvordan kan vi fremme en kultur, der værdsætter fællesskab over individuel konkurrence?
Sundhed og trivsel
Sundhed er en central komponent i både Realdanias og FN’s rapporter. Danmark har et robust sundhedssystem, men mentale sundhedsudfordringer, især blandt unge, påvirker den samlede livskvalitet negativt.
For at adressere de udfordringer, som både FN’s World Happiness Report og Realdanias undersøgelse fremhæver, er et paradigmeskift måske nødvendigt
Dette understreger behovet for en meget bredere tilgang til sundhed, der integrerer fysisk, mental og social trivsel. Hvordan kan vi skabe sundhedssystemer, der ikke kun behandler sygdom, men også fremmer forebyggelse og helhedsorienteret trivsel?
Økonomisk sikkerhed er vigtigt, men det er mere end bare indkomst
Økonomisk sikkerhed er vigtigt for trivsel, men efter et vist punkt bidrager yderligere indkomst ikke væsentligt til øget livskvalitet. Dette peger på behovet for at redefinere vores forståelse af økonomisk succes. I stedet for at fokusere på konstant vækst bør vi overveje, hvordan ressourcer fordeles, og hvordan økonomien kan tjene menneskelig og miljømæssig trivsel. Hvordan kan vi skabe et økonomisk system, der prioriterer bæredygtighed, retfærdighed og livskvalitet over materiel akkumulation?
Hvis trivsel skal være bæredygtig, trænger vi måske til et paradigmeskift
For at adressere de udfordringer, som både FN’s World Happiness Report og Realdanias undersøgelse fremhæver, er et paradigmeskift måske nødvendigt. Vi skal bevæge os væk fra en ensidig fokusering på økonomisk vækst som målestok for succes og i stedet omfavne en helhedsorienteret tilgang, der integrerer sociale, miljømæssige og økonomiske dimensioner af trivsel.
Dette indebærer en omstilling, hvor bæredygtighed og livskvalitet bliver centrale pejlemærker i vores samfundsudvikling. Virksomheder og organisationer spiller en afgørende rolle i denne transformation ved at integrere bæredygtighed i deres kerneforretning og strategier. Dette skifte er ikke blot et etisk imperativ, men også en kilde til innovation og konkurrencefordel.
Desuden kræver en bæredygtig fremtid, at vi gentænker vores forbrugsmønstre og produktionsmetoder. Implementeringen af cirkulære økonomiske modeller, hvor ressourcer genbruges og affald minimeres, er afgørende for at reducere vores miljømæssige fodaftryk. Dette kræver samarbejde på tværs af sektorer og en vilje til at investere i langsigtede løsninger.
Målet må ikke være at blive nummer et, men at trække alle lande op på en førsteplads
Endelig er det essentielt at fremme en kultur, hvor sociale relationer og fællesskab værdsættes højt. Dette kan opnås gennem byplanlægning, der understøtter fællesskaber, investering i offentlige rum og initiativer, der fremmer social interaktion. Ved at styrke vores sociale bånd kan vi skabe et samfund, hvor individets trivsel er tæt forbundet med fællesskabets sundhed.
Ved at omfavne dette paradigmeskift kan Danmark ikke blot forbedre sin egen befolknings livskvalitet, men også tjene som et forbillede for andre nationer i bestræbelserne på at skabe en bæredygtig og lykkelig fremtid. Men målet må ikke være at blive nummer et, men at trække alle lande op på en førsteplads.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og