CORONALIV // KLUMME – Livet efter at have været syg med covid19 ser meget anderledes ud for sygeplejerske Mette Eigaard Hansen, der blev smittet med sygdommen for et år siden, og som fortsat lider af en række mærkelige og alvorlige symptomer, som ingen rigtig kan hjælpe hende med. Følelsen er, at covid som en anden tyv har røvet hende for energi, en velfungerende krop og visse evner. Alt hun ønsker sig er at kunne overkomme basale gøremål i hverdagen og igen være noget for sin lille familie, der har været bekymret og forsømt siden mødet med “covidtyven”, skriver hun.
For et år siden kom jeg til at tage noget med hjem fra arbejde. Det var ikke med vilje. Jeg var ikke en tyv, der tog noget med hjem. Men en virus indtog min krop.
Nogle påstår, at det bare er en ufarlig mild influenza. Jeg er ikke enig. Den er en uhyggelig og skræmmende besætter.
Først stjal den lidt energi. Så tog den appetitten, smags- og lugtesansen. Den stjal min hukommelse, koncentrationsevne og evne til at formulere mig. Den tog det halve af mit hår
For det er virussen, der er tyven, og den stjal noget fra mig. Først stjal den lidt energi. Så tog den appetitten, smags- og lugtesansen. Den stjal min hukommelse, koncentrationsevne og evne til at formulere mig. Den tog det halve af mit hår.
Og sidst, men ikke mindst, har den taget en stor del af funktionen i mine ben, min balance og endnu mere energi i hele kroppen.
Den var også lusket og gav mig bl.a. hoste og vejrtrækningsbesvær, træthed, feber og svedeture, smerter i nerver, led og muskler, kvalme, svimmelhed, brystsmerter og hjertebanken. Den udstyrede mig med en enerverende hovedpine, tinnitus og med en trykkende ”osteklokke”, som mit hoved skulle navigere rundt med i 6 måneder.
Det har været – og er stadig – en lang og ofte ensom kamp mod denne tyv.
For sygdommen er ny for alle, og ingen ved, hvorfor der kommer så mange mærkelige symptomer, eller om nogen/noget kan hjælpe. Lægerne, jeg har mødt, har nærmest givet op.
Jeg har prøvet mange nye ting. Spist mange nye vitaminpiller. Gået på kommunikationscenter for at lære at forvalte den smule energi, jeg har tilbage. Jeg går til kommunal genoptræning og har været på et kort rehabiliteringsophold.
Nogle evner har jeg heldigvis fået tilbage, noget bliver nærmest værre og værre, og jeg mangler nok stadig cirka halvdelen af alt det, covidtyven tog fra mig.
Mit liv blev ændret radikalt – og ingen kan fortælle mig, om jeg nogensinde får dét tilbage, som covid tog fra mig.
Selvom jeg føler mig 30 år ældre og fortsat ikke kan gå en kilometer, håber jeg stadig på, at denne tyvagtige og uønskede besætter flygter, og at min krop en dag bliver sig selv igen
Og det er jo desværre sjældent, at en tyv leverer sine tyvekoster tilbage. Så måske skal jeg lære at leve med savnet af det, jeg har mistet, som var det arvestykkerne, den ”almindelige” tyv stjæler ved et indbrud.
Men jeg vil ikke give op. Selvom jeg føler mig 30 år ældre og fortsat ikke kan gå en kilometer, håber jeg stadig på, at denne tyvagtige og uønskede besætter flygter, og at min krop en dag bliver sig selv igen.
Jeg ville blot ønske, at jeg havde lidt mere overskud til at klare de basale ting i hverdagen.
Jeg ønsker inderligt at være mere for min meget tålmodige og omsorgsfulde familie, som jeg både fik givet smitten videre til, og som jeg nu har forsømt og givet mange bekymringer det sidste år.
Topillustration: Mette Eigaard Hansen, der et år senere stadig lider alvorligt af følger efter covid19, siger, at det er som om, hun er blevet røvet af en tyv. Alles fotos: Skribenten selv
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
