coronavirus

Diskussionen om coronavirus er for lukket – det er tid til en ny samtale

i Politik & Samfund/Debat af
CORONAVIRUS // DEBAT – Samfundsdebatten om coronavirus graver grøfter i befolkningen, og frustrationerne vokser på flere niveauer, siger Søren Jensen. Problemet løses ikke gennem myndighedsdekreter og statsministerens pressemøder. Kunne man forestille sig, at samtalen blev mere rolig og mindre aggressiv både mellem politikerne og os andre?

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Debatten om coronavirus er desværre blevet en, hvor man anbringer hinanden i kasser, inden en eventuel samtale overhovedet er startet. Så lad mig slå fast: Jeg er hverken corona-kyniker eller corona-hysteriker. Jeg ved slet ikke, hvad der er rigtigt og forkert. Måske gør du heller ikke?

Afstanden fra daglige samtaler til retorikken fra politikere, eksperter og myndigheder vokser stille og roligt dag for dag

Men når jeg ser kommentartråde på bl.a. Facebook og hører samtaler med mennesker i dagligdagen, hører jeg andre stemmer end dem, jeg hører i medierne. Og jeg har bemærket, at afstanden fra de daglige samtaler til retorikken fra politikere, eksperter og myndigheder vokser stille og roligt dag for dag.

Vi skal vænne os til ”ikke at være sociale”, måske i lang tid, lyder det. Men folket vil helst ikke være asociale – de vil fællesskabet. Er det egentlig ikke vidunderligt?

Måske skulle vi så tale på en helt anden måde – om hvordan vi opretholder det sociale liv og fællesskabet uden at udsætte andre for risici.

Jeg har spurgt mange mennesker, hvad de tænker om corona. Til min overraskelse har jeg hørt også sundhedspersonale, jeg kender, sige med en let hovedrysten: ”Søren, det er politisk besluttet, at man ikke må dø af corona i Danmark”.

Andre stemmer: En hospicesygeplejerske og en musiker

De samtaler, jeg hører, virker som emner, ”man helst ikke må tale om”, og som ingen politikere ønsker at tale om. Lad mig give nogle eksempler:

Zetland har bragt et interview med en hospicesygeplejerske, der bl.a. siger: ”Og når vi isolerer gamle på plejehjem. Det skærer mig i hjertet. At de skal leve deres sidste år alene, fordi de skal beskyttes mod en sygdom, som formentlig kan tage livet af dem. Jeg er nødt til at sige, at i vores land er det simpelthen næsten blevet forbudt at dø”.

Musikeren Rasmus Nøhr har lagt sin stemme ud som almindeligt menneske som debattør på Facebook om, at han vil have love at tale som menneske om corona uden at blive udskammet.

Han skriver bl.a.: ”Hørte jeg lige statsministeren sige ingen kys og kram og håndtryk, før vi har en vaccine som kan tage mange år?”

“Når vores statsminister i en bisætning afskiller os, fra det fineste og mest grundlæggende i selve menneskesjælen, nemlig kærlighed, at skabe den og udtrykke den, så er det den mest massive kulturelle påvirkning siden introduktionen af helvede, som martrede os med frygt i 500 år”.

Du kan læse hele hans kommentar her:

Hørte jeg lige statsministeren sige ingen kys og kram og håndtryk før vi har en vaccine som kan tage mange år? Jeg er…

Geplaatst door Rasmus Nøhr op Vrijdag 18 september 2020

Det bør ikke være tabu at diskutere tal

Coronavirus påvirker vores liv og samfund så meget, at det må være tid at være lydhøre overfor nye, fornuftige og rolige samtaler og dialog.

Også vores politikere og vores statsminister må turde tale om det allersværeste. ”Hvert eneste dødsfald er en tragedie”, udtalte Mette Frederiksen tilbage i foråret 2020. Jeg er enig.

I vores del af verden er epidemien mere under kontrol, og det burde ikke være tabu at diskutere tal

I 2017/2018 viser tal fra Statens Seruminstitut, at 2822 mennesker døde i Danmark af influenza, heraf 29 børn. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad der vil ske med samfundsdebatten i Danmark, hvis bare ét barn dør af coronavirus i 2020.

Og nej – jeg foregiver ikke at kunne sammenligne coronavirus med influenza. Jeg er ikke ekspert, men jeg er klar over, at coronavirus er langt mere smitsomt end influenza, og at tallene samlet i verden er langt mere alvorlige – i USA dør der ca. 30-40.000 om året af influenza, men på 10 måneder er der omkommet 200.000.

Men i vores del af verden er epidemien mere under kontrol, og det burde ikke være tabu at diskutere tal, synes jeg.

Svenske dødsstatistikker – læs en seriøs blog

I Sverige styrer journalist og programleder på Sveriges Radio P1, Emanuel Karlsten, en seriøs og grundig blog om corona-situationen i Sverige.  I et nuanceret, detaljeret indlæg ”Antalet döda i Sverige under coronapandemin – jämfört med tidigare års dödlighet” skriver han bl.a.:

”Under vecka 15 uppmättes det högsta dödstalet i Sverige sedan millennieskiftet. Totalt 2505 personer, 358 per dag, dog då. Inte sedan vecka 1, år 2000 har det dött så många i Sverige”.

“Från att Sverige först har haft stor överdödlighet under pandemin har dödligheten under maj sjunkit för att till slut hamna på mer normala nivåer under juni. Från och med andra halvan av juni ser vi till och med underdödlighet, något som är förväntat efter en period av hög dödlighet i äldre åldersgrupper: Den tidigare befolkningsstatistikern Åke Nilsson har förklarat hur till exempel tio tusen döda med covid-19 inte nödvändigtvis kommer innebära att det dör tio tusen mer i Sverige i år, än förväntat”.

Det skader vel ikke også at følge debatten i Sverige. Måske kan vi lære noget?

Igen vil jeg opfordre dig til selv at læse artiklen. Der er ingen klare konklusioner, men bloggen åbner for den debat, jeg nævnte før, som jeg savner i det danske.

Jeg vælger at skrive dette indlæg, fordi jeg oprigtigt er bekymret for samfundsdebattens polariserede tilstand i Danmark.

Drop valgplakater i et års tid

Jeg har skrevet debatbogen ”TÆND – det digitale Danmark og ungdommens stemme” om, hvordan jeg oplever, at andre debatter – f.eks. om klima, flygtninge, unge, uddannelse og fodboldfans – også efter min mening ofte løber af sporet og trænger os op i hjørner, hvor mange er bange for at blive kaldt racister, klimatosser eller corona-kynikere.

Som jeg ser det, truer coronavirus potentielt med både at splitte os som folk og truer fundamentet i vores velfærdssamfund.

For selvfølgelig skal vi turde tale om de allersværeste emner, så ærligt talt Christiansborg: Det er alvorligt.

Måske er jeg naiv, men hvis politikerne kunne lægge popularitet og meningsmålinger til side et års tid og lade være med at hænge valgplakater af statsministeren og pensionsreformer på togperronerne og i stedet tage de debatter alvorligt, der huserer i folket, ville vi nå længere i forståelsen over hinandens situation og få debatter præget mere af åbenhed og nysgerrighed.

Og så skader det vel ikke også at følge debatten i Sverige. Måske kan vi lære noget?

LÆS MERE I POV OM CORONAKRISEN HER


Topillustration: Coronavirus – hvor skal vi hen og hvordan? Foto: Pixabay.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Søren Jensen skriver i POV som selvstændig i Jensen3460.dk med afsæt i sine erfaringer som redaktør og kommunikationschef gennem 25 år i flere forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Ingen synspunkter kan tages til indtægt for ét politisk ståsted.

Seneste artikler om Politik & Samfund