POLITIK // ANALYSE – Coronakrisen og den måde, de forskellige lande tackler den på, vil blive den nok største stresstest af de forskellige samfundssystemer i nyere tid. Den danske model – det danske velfærdssamfund – oplever i disse dage og uger en af sine fineste stunder, skriver Bjarke Larsen.
Det var et forunderligt syn at se samtlige Folketingets medlemmer fra det yderste højre til det yderste venstre rejse sig og i enighed stemme for den meget omfattende lovgivning, der blev gennemført i sidste uge i lyset af Coronakrisen:
Lukning af skoler og uddannelsesinstitutioner samt en ny epidemilovgivning med vidtrækkende beføjelser til regering og myndigheder.
Systemet reagerer hurtigt og effektivt, sundhedsvæsenet fungerer, alle trækker på samme hammel, fordi man føler sig inkluderet i det store samfundsfællesskab
Reaktionen og vedtagelsen afspejler, hvor velfungerende det danske demokrati er. Vi har en tradition for at lave forlig hen over midten og inddrage også de yderligtgående partier som Enhedslisten og Nye Borgerlige i lovgivningen frem for at stigmatisere dem, som man gør med især det yderste højre i flere andre lande.
Den danske model – det danske velfærdssamfund – oplever i disse dage og uger en af sine fineste stunder: Systemet reagerer hurtigt og effektivt, sundhedsvæsenet fungerer, alle trækker på samme hammel, fordi man føler sig inkluderet i det store samfundsfællesskab.
Der iværksættes omfattende hjælpepakker til at afbøde de værste virkninger af første bølge af den økonomiske krise, vi nu uundgåeligt er på vej ind i. Lønmodtagerne er også parate til uden store protester og demonstrationer at bidrage i form af 5 ferie/fridage, fordi man føler sig tryg ved, at velfærdsstaten gør sit bedste.
Svenskernes blinde tillid
I modsætning hertil står f.eks. USA med et fragmenteret og privatiseret sundhedsvæsen, der efterlader mange millioner uden mulighed for at få langvarig hjælp (selvom alle nu kan blive testet og akutbehandlet gratis, hvis de udviser symptomer), hvor konspirationsteorierne blomstrer, og hvor store dele af diskussionen igen, igen er endt som et uforsonligt politisk slagsmål.
Endelig er der den svenske model, hvor man overlader ansvaret for at træffe vidtgående beslutninger til en embedsmand, hvilket sammen med det polariserede, politiske klima i landet, har ført til omfattende utilfredshed og kritik af regeringen for ikke at gøre nok.
Det er ikke lykkedes den svenske embedsmand at banke krisebevidsthed ind i svenskerne. Selvfølgelig ikke – for det kræver en leder, folk selv har været med til at vælge, også selv om de måske ikke har stemt på vedkommende
Det er, set fra Danmark, underligt at opleve den blinde tillid, mange svenskere har til, at embedsmænd altid træffer de rigtige beslutninger, og blindheden for, at der i enhver krisesituation er mange andre hensyn, der skal afvejes mod hinanden end de rent fagprofessionelle, inden den endelige beslutning træffes.
I denne uge er jeg i frivilligt eksil i sommerhuset i Blekinge, og da jeg købte ind i det lokale ICA onsdag sidst på dagen, stod folk lige så tæt i kassekøen som normalt.
Det er ikke lykkedes den svenske embedsmand at banke krisebevidsthed ind i svenskerne. Selvfølgelig ikke – for det kræver en leder, folk selv har været med til at vælge, også selv om de måske ikke har stemt på vedkommende.
Kriser styrker fællesskabet
Kriser og krige styrker altid fællesskabet, og får folk til at søge sammen. På samme måde vil Coronakrisen styrke opbakningen til det danske fællesskab og den danske samfundsmodel. Det store flertal af danskere kan se, hvor effektiv og velfungerende velfærdsstaten trods al kritik er, og hvor vigtigt det er at have en velfærdsstat til at afbøde de værste virkninger af en sådan krise.
Den samme effekt er klimakrisen begyndt at få. Samtidig vil befolkningen have troværdige partier til at styre os gennem disse kriser.
Det var derfor, Alternativet tabte så meget ved sidste valg, og det var derfor et flertal i partiet valgte Josephine Fock til ny formand: Ud med de grønne tylskørter og bullshit-lingo og ind med god, gammeldags politik, hvor man kan se konkrete resultater.
Store kriser kræver fælles løsninger. Det kræver, at fællesskabet (Folketinget) går ind og udpeger retningen og de midler, der skal bruges for at nå målet .. og hverken Coronakrisen eller klimakrisen kan løses uden omfattende statslig intervention
Store kriser kræver fælles løsninger. Det kræver, at fællesskabet (Folketinget) går ind og udpeger retningen og de midler, der skal bruges for at nå målet. Det kræver, at den enkelte virksomhed og det enkelte individ må ofre noget for at nå det fælles mål.
Vi kan ikke blindt overlade det meste til erhvervslivet, og når det samtidig er tydeligt, at erhvervslivet skal trække langt det største læs, er det vigtigt med en central styring i form af tilskud og/eller afgifter for både at adfærdsregulere og fremme forskning i og udvikling af den relevante teknologi og de millioner af ”smarte” løsninger, der er nødvendige.
Derfor var de borgerlige, individorienterede partier så længe om at komme ind i klimakampen. Man vil pr. rygmarvsrefleks helst have erhvervslivet/markedet til at løse problemer, og man er i udgangspunktet imod adfærdsregulerende afgifter og øgede skatter.
Men hverken Coronakrisen eller klimakrisen kan løses uden omfattende statslig intervention.
https://www.instagram.com/p/B9wjAdDgX-w/
Coronakrisen: Følelsen af ”vi” er afgørende
I hvor høj grad det lykkes, afhænger ikke mindst af, i hvor høj grad folk føler sig inkluderet i det nationale fællesskab; i hvor høj grad der er en følelse af ”vi” og ikke af ”dem mod os”.
Her står Danmark i en unik situation med en lille, og trods omfattende indvandring, ret homogen befolkning, hvor der er en høj grad af lighed og tryghed ved velfærdsstaten.
I øjeblikket er der en “Mette eller kaos”-stemning, der vil holde i lang tid
På den baggrund er Coronakrisen og klimakrisen også en gylden mulighed for Socialdemokratiet.
Også selv om regeringen senere i forløbet vil få kritik for dele af håndteringen (og det vil næsten uundgåeligt ske).
I øjeblikket er der en “Mette eller kaos”-stemning, der vil holde i lang tid. Ikke mindst, hvis Mette Frederiksen fortsætter med at lede landet så godt, som hun gør i øjeblikket:
”Mette Frederiksens lederskab er suverænt i forhold til, hvad vi ser i andre lande”, som den erfarne kommunikationsrådgiver Kresten Schultz Jørgensen har udtrykt det.
LÆS BJARKE LARSENS ØVRIGE INDLÆG I POV HER.
Foto: Mette Frederiksen tackler Coronakrisen overbevisende. Instagram.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
