Corona og korruption i Brasilien: Fra én epidemi til en anden

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af
BRASILIEN // ANALYSE – Corona-udbruddet i Brasilien ser endelig ud til at være på retur. Antallet af nye døde og smittede er fortsat højt, men har nu været faldende i en måned. Korruptions-epidemien fortsætter derimod, og både præsident Bolsonaro og Rio de Janeiros guvernør – Wilson Witzel – er i søgelyset. På trods af det, er Bolsonaros popularitet stigende.

Brasilien har længe været hårdt ramt af corona-udbruddet, og ifølge de officielle statistikker er der cirka 570 døde per million indbyggere. Det er på niveau med Sverige og USA, og hvis udviklingen fortsætter, vil Brasilien også snart overhale Italien og Chile. Hvis man ser bort fra småstaterne San Marino og Andorra, placerer det Brasilien på femtepladsen på listen over antallet af corona-dødsfald per million indbyggere i verden. Kun Belgien, Peru, Storbritannien og Spanien vil være hårdere ramt. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International, er det reelle antal dødsfald i Brasilien nok endda noget højere, end de officielle tal siger.

Velkommen til det nye normale. Spisekortet på en café i São Paulo er nu som QR kode
Velkommen til det nye normale. Spisekortet på en café i São Paulo er nu som QR kode

På trods af denne dystre statistik ser der nu endelig ud til at være basis for en forsigtig optimisme i Brasilien. Det skyldes, at antallet af nye smittede, nye døde og aktivt syge nu falder på landsplan. Det er vel at mærke en tendens, som har holdt sig nu i en måned.

Fald på over 20 procent i antallet af nye døde og smittede

I løbet af august er der sket et betydeligt fald i antallet af nye døde og smittede. Antallet af nye døde pr dag toppede den 25. juli med næsten 1.100 tilfælde. Ved udgangen af august er tallet nede på 866, hvilket svarer til et fald på 21 procent. Det sammen er sket med antallet af nye smittede pr dag. Her blev rekorden sat den 27. juli med over 46.000 tilfælde. Det tal er nu nede på godt 36.000 – igen et fald på 21 procent.

Endeligt var antallet af aktivt syge på sit højdepunkt den 8. august med næsten 820.000 tilfælde. Ved udgangen af august var det tal faldet til cirka 690.000, hvilket er en reduktion på 18 procent. (Som beskrevet i ”Faktabox om statistik” nedenfor er alle tal beregnet som løbende gennemsnit for de seneste 7 dage).

Udviklingen har dog ikke været jævnt fordelt. Graferne nedenfor viser, at den relative stigning i antallet af både smittede og døde har været størst i den centralt-vestlige del af landet omkring hovedstaden Brasilia, og i den sydligste del af landet ved grænserne til Uruguay, Paraguay og Argentina.

Udvikling corona Brasilien 2020

Corona smittede Brasilien 2020

I begge områder har den relative stigning i antallet af smittede og døde været højere end landsgennemsnittet, mens det kun har været tilfældet i nogle få delstater i resten af landet. Denne forskel afspejler, at pandemien ramte nogle dele af Brasilien senere end andre.

Præsident Bolsonaros popularitet er stigende

Generelt kan brasilianerne altså glæde sig over, at den værste del af pandemien ser ud til at være overstået. Den seneste tid har imidlertid også bragt gode nyheder specifikt for præsident Bolsonaro og hans regering.

En undersøgelse fra meningsmålingsinstituttet Datafolha fra 14. august viste, at 37 procent af brasilianerne nu synes, at Bolsonaros regering gør det godt eller udmærket. Det er det højeste niveau, som er målt af Datafolha, siden Bolsonaro kom til magten i januar 2019. Samtidig dalede andelen af brasilianere, som synes, at Bolsonaro og regeringen gør det dårligt eller elendigt, fra 44 procent i juni til 34 procent i juli. Der ser ud til at være flere årsager til Bolsonaros stigende popularitet.

Fra starten af corona-udbruddet har Bolsonaro gentagne gange talt pandemien ned, og han har været stor modstander af at indføre social isolation og delvis nedlukning af samfundet. Det bragte ham i et kraftigt modsætningsforhold til de fleste af de magtfulde delstatsguvernører, som har mandatet på området.

I de seneste måneder har Bolsonaro imidlertid skruet ned for retorikken og konflikten med guvernørerne. Samtidig har Bolsonaro også dæmpet konfrontationen med oppositionen og Højesteret. Alt i alt kan det have ført til, at færre nu ser negativt på Bolsonaro.

Hjælpeforanstaltninger øger popularitet

En anden faktor bag den stigende popularitet kan være de sociale hjælpeforanstaltninger, som er blevet indført under corona-krisen. Regeringen lagde oprindeligt op til at udbetale 200 reais – cirka 250 kroner – om måneden i nødhjælp til de fattigste brasilianere. Et flertal uden om regeringen hævede imidlertid beløbet til 600 reais per måned, hvilket regeringen var imod.

Modstanden skyldes for det første, at regeringen generelt ønsker at begrænse de sociale udgifter. For det andet er regeringen bekymret for at komme i konflikt med et udgiftsloft, som er tilføjet til Grundloven. Her er det fastlagt, at statens primære udgifter i et finansår ikke må være højere end udgifterne året før reguleret for inflation.

Nu ser det paradoksalt nok ud til, at det forhøjede tilskud til den fattigste del af befolkningen har givet Bolsonaro vind i sejlene. Bolsonaros stigende popularitet kommer især fra den fattige nordøstlige del af landet og generelt blandt den fattigste del af befolkningen generelt.

Nu står Bolsonaro overfor at skulle holde en balance mellem kravet til statens finanser og den popularitet, som hjælpen ser ud til at give ham. Det dilemma har han forsøgt at løse ved at foreslå, at hjælpen forlænges med yderligere fire måneder, men samtidig halveres til 300 reais om måneden.

Bolsonaros svindelproblemer

Selvom Bolsonaro er gået frem i meningsmålingerne er hans politiske fremtid dog fortsat usikker. Det skyldes især, at Bolsonaro fortsat er presset i en sag, hvor han og hans ældste søn Flavio er mistænkt for at have stukket offentlige midler i egen lomme.

Som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International drejer sagen sig om, at flere personer tilsyneladende har været proforma-ansat som politiske rådgivere og assistenter for præsidenten og hans søn. De ansattes løn har været betalt af det offentlige, og mistanken er, at en stor del er blevet sluset tilbage til Bolsonaro-familien.

En central person i sagen – Fabrício Queiroz – blev anholdt i juli, og det ser ud til, at han har betalt ting som Flavio Bolsonaros sygeforsikring og Flavios børns skolepenge med kontanter, hvilket kunne være et tegn på hvidvaskning. Det er også kommet frem, at Queiroz har indbetalt 89.000 reais – cirka 100.000 kroner – på Bolsonaros kones bankkonto.

Da en journalist fra avisen O Globo den 22. august spurgte Bolsonaro til denne transaktion, svarede Bolsonaro ved at sigea vontade que eu tenho é de encher sua boca de porrada” – jeg har lyst til at stikke dig et par på hovedet!

Korruption og rigsretssag i Rio

Det er  imidlertid ikke kun Bolsonaro, som er kommet i klemme på det seneste i forbindelse med lyssky transaktioner. Guvernøren i Rio de Janeiro, Wilson Witzel, er mistænkt for at have modtaget returkommission i forbindelse med delstatsregeringens indkøb af udstyr under corona-pandemien. Anklagen går på, at firmaer har betalt i alt 550.000 reais – godt 600.000 kroner – for proforma-ydelser til Witzels kones advokatkontor. Det skulle være sket som tak for kontrakter med delstatsregeringen. Mistanken førte fredag til, at en højesteretsdommer satte Witzel fra guvernørposten i 180 dage, så han ikke længere har mulighed for at underskrive nye kontrakter med leverandører.

Korruptionssagen har allerede fældet Witzels sundhedsminister, og parallelt med den politimæssige efterforskning står Witzel også overfor en potentiel rigsretssag. Witzel kan få endog meget svært ved at overleve den sag, da 69 ud af 70 parlamentsmedlemmerne i Rio de Janeiro stemte for at starte sagens indledende undersøgelser.

Witzel til angreb på Bolsonaro

Witzel støttede Bolsonaro ved valget i 2018, men er siden blevet en skarp kritiker af præsidenten. Samtidig har Witzel selv ambitioner om at blive landets næste præsident. For at det skal lykkes vil det kræve, at han kan appellere til vælgere, som stemte på Bolsonaro i 2018, men som er skeptiske i forhold til et genvalg.

For at holde liv i den plan gik Witzel i fredags til angreb på Bolsonaro, som han beskyldte for at stå bag korruptionsanklagerne. Først sagde Witzel, at statsanklageren, som står for sagen, har tætte forbindelse til Bolsonaro-familien.

Dernæst påstod Witzel, at folk ville af med ham på grund af hans kamp mod Rio de Janeiros narkokarteller. Her nævnte Witzel ikke Bolsonaro ved navn, men mange vil forstå Witzels udsagn som et hint til Bolsonaro. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International er der nemlig flere ting, som tyder på, at Bolsonaro-familien har forbindelser til nogle af de paramilitære grupper i Rio de Janeiro.

Der er ret vide rammer for, hvad der er ”normalt” i brasiliansk politik. Hvis Witzel bliver dømt for korruption, er han ikke den første, det overgår. Siden militærdiktaturets ophør i 1980’erne har fem tidligere guvernører i Rio de Janeiro afsonet fængselsstraffe for korruption. Men som beskrevet i en tidligere artikel i POV International, så har Bolsonaro også forsøgt at intervenere i politiets arbejde i Rio de Janeiro. Det er derfor ikke utænkeligt, at der både er hold i korruptionsanklagerne, og at sagen mod Witzel – også – har politiske motiver.


Faktabox om statistik

Der er store udsving fra dag til dag i tallene for corona-smittede og døde i Brasilien. Tallene for lørdag til mandag i en given uge er næsten altid lavere end tallene for de øvrige ugedage. Det skyldes formodentlig, at færre arbejder med dataregistrering i weekenderne. Nogle gange sker der også korrektioner af datafejl, hvilket kan give store udsving på enkelte dage. For at tage højde for disse problemer er alle tal i denne artikel beregnet som et gennemsnit for de seneste syv dage.

Denne metode betyder, at det er nemmere at se hvilke tendenser, som gør sig gældende, da tilfældige variationer bliver udlignet. Samtidig sker der dog også en mindre forsinkelse af, hvornår man kan se ændringer i tendenserne. Det skyldes, at den nye tendens bliver ”forurenet” af tallene fra dagene før tendensen skiftede.


 

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund