CORONAKRISE // MELLEMØSTEN – Coronapandemien er tilsyneladende stadig under kontrol i Libanon, Jordan og Syrien. Som vi har set det andre steder, kan det dog lynhurtigt ændre sig. Elendig økonomi i Libanon og Jordan, ni års krig i Syrien og millioner af flygtninge truer med at få landene til at falde helt fra hinanden og sætte gang i en ny flygtningebølge og fornyet spredning af corona.
Det er lidt som i filmen The Martian med Matt Damon, der spiller hovedrollen som astronauten, der strander på Mars. Filmen er optaget i Wadi Rum-ørkenen i Jordan. Astronauten, der kæmper for sin overlevelse, mens han venter på at blive reddet, siger ’så løser du først et problem og så det næste og det næste.’ Sådan er det også her,” siger Steen Nørlov.
Han er nærområderådgiver på den danske ambassade i Beirut i Libanon, og hans fokus er at styrke en sammenhængende dansk indsats i regionen og blandt andet følge den humanitære udvikling i forbindelse med krigen i Syrien og de mange flygtninge, som krigen har sendt til Libanon og Jordan.
Nu er corona så kommet ind fra sidelinjen.
Basis for wildfire-pandemi i Idlib
”I udgangspunktet er landene ikke de hårdest ramte af corona. I Libanon er der den 10. april 585 tilfælde og 19, der er døde ud af en befolkning på 4,5 millioner samt 1,5 millioner flygtninge. Jordan har en befolkning på 10 millioner. Her er 353 coronasyge og seks døde.
I de regerings- og kurdisk-kontrollerede områder af Syrien har der været 19 tilfælde af corona og to døde. Der er uden tvivl urapporterede tilfælde, fordi der kun er et enkelt laboratorium i hovedstaden Damaskus, og fordi der mangler udstyr og uddannede laboranter og sundhedspersonale efter ni års krig,” siger Steen.
I Idlib-området i Syrien er situationen meget vanskelig, fordi krigen stadig er i fuld gang der, og en million mennesker er drevet på flugt siden december.
”Her er basis for en wildfire-pandemi, som det er svært at gøre noget ved,” konstaterer han.
Nedlukning med effekt i Libanon og Jordan
”Libanon har været helt lukket ned og med udgangsforbud om natten siden 28. februar. Den tidlige start har haft effekt,” siger Steen.
Testkapaciteten er rimelig i Libanon, som har en relativt stærk sundhedssektor og gode private sygehuse med veluddannede læger og sygeplejersker. Et stort offentligt hospital er gjort til modtagelsessted for coronapatienter, og der er sat system op til at teste.
”Libanesisk Røde Kors følger op på smittede, så rammerne er i orden. Vi har også en uddannet befolkning, der er vant til at klare sig gennem kriser,” siger Steen.
Cirka en million libanesere, der lever under den internationale fattigdomsgrænse, har ikke mulighed for at tjene penge fra dag til dag, som de plejer
– Steen Nørlov
Der er dog også desperation. Fordi der siden oktober sidste år har været oprør og demonstrationer mod regeringen, er alle pengeautomater lukkede. Og den cirka en million libanesere, der lever under den internationale fattigdomsgrænse, har ikke mulighed for at tjene penge fra dag til dag, som de plejer.
”Med udgangsforbud indtil den 26. april er den økonomiske situation eksplosiv,” konstaterer Steen.
En lille trøst er dog, at de mange syriske flygtninge indtil videre har holdt sig inde i deres plastiktelte, så de ikke bliver smittet – medmindre smitten kommer til dem på et tidspunkt.
Det er lande, der er hårdt spændt i forvejen. Der er sociale spændinger, og der er våben i omløb. Lunten er ikke så lang. Nu kommer corona så
– Steen Nørlov
Jordan og landets grænser er også lukkede, og det bliver overholdt, fordi landet styres med relativt hård hånd af kongefamilien. Men det gør voldsomt ondt på økonomien, at alle turisterne holder sig væk.
I forvejen har 11 millioner i Syrien dagligt behov for bistand. Libanon er erklæret statsbankerot. Jordans økonomi er presset, og begge lande huser også palæstinensiske flygtninge.
”Det er lande, der er hårdt spændt i forvejen. Der er sociale spændinger, og der er våben i omløb. Lunten er ikke så lang. Nu kommer corona så.
I flygtningelejrene og i slummen kan man ikke holde to meters afstand, og de mennesker bliver ikke testet,” konstaterer Steen.
Dyr og tidskrævende coronasikring
Samtidig har alle hjælpeorganisationer måttet ændre almindelige arbejdsgange totalt.
”Når man uddeler mad og medicin, skal tingene jo transporteres af mennesker og afleveres til andre mennesker. Derfor skal alt coronasikres, og det tager tid og koster penge.
Organisationer kan ikke arbejde, som de plejer, og de kan ikke få nyt personale ind i landet. Folk er strandet alle mulige steder.
Da mennesker ikke længere må forsamles, er alle andre aktiviteter end uddeling af nødhjælp indstillet. Organisationer, der for eksempel normalt skaber sikre områder, hvor børn kan lege og lære, har måttet omstille deres arbejde for at modvirke spredning af corona,” fortæller Steen.
Danmark har svaret på coronakrisen med at bevillige flere penge. Et bredt flertal i Folketinget besluttede i starten af april at bevillige samlet 650 millioner kroner til en her-og-nu-indsats for at bekæmpe smittespredningen og afbøde de økonomiske konsekvenser på længere sigt i Afrika og nærområderne.
Samtidig opretholder Danmark sin normale indsats i de tre lande og har desuden bevilliget nye midler til blandt andet Jordans sundhedssektor. I Syrien er Danmark den 7. største donor.
Risiko for ny flygtningestrøm – nu med corona
Ikke alle danskere er vilde med, at vi skal bruge kroner på at støtte andre lande i en tid, hvor arbejdsløsheden stiger og væksten er i frit fald hjemme i Danmark.
”Vi er jo i Libanon, Jordan og Syrien på grund af flygtningekrisen. Der er 12 millioner flygtninge i hele regionen, og der er en vis risiko for, at de her lande nedsmelter økonomisk og sundhedsmæssigt. Derfor må man have en vis forståelse for, at vi er nødt til at gøre noget,” siger Steen.
Alle mennesker i Libanon er bange for, hvad der sker, når coronatågen letter, når økonomien er endnu mere nedslidt, og når befolkningen får øje på, at de mange flygtninge stadig er her, og at der endnu ikke er ordnede forhold i Syrien. Hvad så?
– Steen Nørlov
Underforstået, at hvis vi ikke hjælper landene nu, risikerer vi om lidt at stå med nye millioner af flygtninge fra endnu flere lande og risiko for fornyet spredning af corona.
Steen konstaterer, at ”virkeligheden er, at alle mennesker i Libanon er bange for, hvad der sker, når coronatågen letter, når økonomien er endnu mere nedslidt, og når befolkningen får øje på, at de mange flygtninge stadig er her, og at der endnu ikke er ordnede forhold i Syrien.
Hvad så? Hvor skal de gå hen? Hvad der sker efter coronakrisen, er det store spørgsmål. Vi ved det ikke, men vi sikrer og opretholder den mest nødvendige indsats.”
Topfoto fra uformel beboelse for syriske flygtninge i Libanon. Foto venligst udlånt af Steen Nørlov.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
