
COLOMBIA // POVCAST – Wayuu-folket i Colombia kæmper mod én af verdens største åbne kulminer: Cerrejón. Det har den colombianske forfatter Vicenta Siosi Pino skrevet bogen Kirsebær om sommeren om. ¿Qué pasa? – Podcasten om Latinamerika taler med Vicenta Siosi Pino om Wayuu-folkets kamp mod en af verdens største kulminer, der ligger i La Guarjija i det nordlige Colombia – og fordi Vicenta Siosi Pino er den første oprindelige, kvindelige colombianske forfatter, der udkommer på dansk.
Kulminen Cerrejón skaber mange problemer for den lokale befolkning – især det oprindelige folk wayuu, der bor i La Guarjira.
Minen forurener og ødelægger naturen omkring den. Det tvinger wayuu-folket, der er det største oprindelige folk i landet, til at flytte fra området. Wayuu-folket har boet i området gennem mange generationer, hvor deres traditioner er gået i arv.

Og det er netop det, Kirsebær om sommeren handler om. Bogen er skrevet af den colombianske forfatter Vicenta Siosi Pino, som selv er wayuu. Hun skriver om den kamp, wayuu-folket er gået ind i for at beskytte naturen i det område, de bor i. Minen forurener vandet i floden, som de er afhængige af.
“Det er umenneskeligt,” siger Vicenta Siosi Pino.
“Ingen kan leve uden vand. Hvis vi ikke har adgang til rent vand, tager de livet af os.”
Vicenta Siosi Pino er den første oprindelige kvinde, der har fået udgivet et litterært værk i Colombia. Det er hendes syvende bog – men det er den første, der er blevet oversat til dansk på forlaget Aurora Boreal.
I denne episode af ¿Qué pasa? – Podcasten om Latinamerika taler journalisterne bag podcasten, Mette Mølgaard og Josefine Aude Raas, om wayuu-folkets kamp mod Cerrejón-minen. Yurika Kristensen, der er cand.mag. i spansk sprog og kultur har talt med Vicenta Siosi Pino på spansk om bogen, der afspejler de dramatiske konsekvenser af kontakten mellem de oprindelige folks gamle kultur og den moderne verden.
Colombia – Lyt til podcasten her:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.