POLITIK // ANALYSE – Vil Venstres Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose stille sig på landbrugets side i forhandlingerne om en ny CO2-afgift, eller vil Venstre være progressiv og benytte sig af den historiske mulighed for at slippe tøjlerne til landbruget?
Det går mildest talt elendigt for Venstre. Meningsmålingerne taler deres tydelige sprog, og så sent som i forrige uge ramte partiet et nyt lavpunkt med 7,4 pct. i TV 2’s megafonmåling.
Der kan være tale om en såkaldt skævert, da målingen adskiller sig markant fra andre målinger. Her ligger Venstre nu så konstant omkring de 10 pct., at risikoen for, at dansk politik har fået sig en ny Mr. 10 pct. i form af Troels Lund Poulsen, er overhængende.
Men uanset om man kigger på den ene eller den anden måling, skal man ikke være professor i vælgeranalyser for at konkludere, at partiet stadig befinder sig i en historisk krise på trods af lederskiftet i efteråret, hvor Troels Lund Poulsen erstattede Jakob Ellemann-Jensen på formandsposten samtidig med, at Stephanie Lose genindtrådte som økonomiminister i regeringen.
Bliver CO2-afgiften Venstres næste mareridt?
Det er kun et par uger siden, at direktøren for det hele, Venstres partisekretær Christian Hüttemeier, smed handskerne i ringen. Han var slidt op efter fire vanvittige år. Kræfterne var brugt op på internt fnidderfnadder. På magtkampe, på nedskæringer, på strategiudvikling og mange lange køreture til Herning. Succeserne kunne til gengæld tælles på en hånd.
Man forstår ham. Politik er fantastisk, når ens parti rammer bølgen, og der er fredagsbar hver uge.
Men det er længe siden i Venstre. Krisen kradser, og nu hyres konsulenter til at præsentere deres PowerPoint-shows, som det mangeårige Venstre-medlem Preben Bang Henriksen omtaler i sin nye bog, Ærligt talt.
Gammel vin bliver hældt på nye flasker, og der tales nu om markører, frihed, frisind, og jeg skal komme efter dig. Der er bullshit-bingo på alle plader. Deltagerne forlader hovedrystende præsentationsmøderne, mens de hvisker til hinanden:
“Jeg håber ikke, vi har betalt penge for det her.” Men det har de. Flere hundrede tusinde kroner eller måske flere millioner, hvis partiet har købt hele pakken.
Faklerne er så småt ved at blive tændt, høtyvene slibes, og traktorerne varmes op til endnu en tur til København
Lige lidt hjælper det. Partiet hænger fast i dyndet. Et parti kan ikke bare købe sig til en “gamechanger”. Den opstår pludseligt. Ofte ud af det blå.
For Venstre kan det være nu. Den politiske sag, der kan definere partiet mange år frem. Gamechangeren. Ja, vi taler om CO2-afgiften på landbruget.
I medierne ser man den ofte beskrevet som Venstres næste mareridt. På overfladen ligner afgiften da også noget, der har potentiale til at rive partiet midt over igen, hvis ikke Troels Lund Poulsen spiller sine kort rigtigt.
Landbruget gør klar til bondeoprør
For et par uger siden præsenterede den såkaldte ekspertgruppe med fhv. overvismand Peter Svarer tre forslag til en ny CO2-afgift på landbruget.
Lige siden har landbruget været i oprør, og sågar Venstres mangeårige medlem, fhv. formand for Folketinget, 84-årige Christian Mejdahl, gav sin røst til kende fra et landbrug i Himmerland.
Det var dog intet at regne for de verbale overfald, der kom mod Peter Svarer og dermed også indirekte på Venstre fra vicedirektøren i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, og ikke mindst fra organisationen Bæredygtigt Landbrug.
Thor Gunnar Kofoed har tidligere gjort sig uheldigt bemærket med flere personangreb på diverse miljøeksperter, hvilket har fået L&F’s formand, Søren Søndergaard, til flere gange at korrigere ham offentligt. Meget usædvanligt for en ellers magtfuld erhvervsorganisation, at formand og næstformand er i offentlig karambolage, hvilket naturligvis afspejler den dybe uenighed i landbrugskredse om håndteringen af de politiske forhandlinger.
Samtidig er det måske forklaringen på det bemærkelsesværdige fravær af organisationens direktører, Merete Juhl, Flemming Nør-Pedersen og Morten Boje Hviid. Direktører, som man normalt ville forvente, tog debatten i offentligheden.
Upassende galgenhumor mødte vismanden
Peter Svarer havde dristet sig til at tale på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling i Horsens og heldigt for ham, at kalenderen skriver 2024 og ikke 1824, da han så var blevet hængt, som en af deltagerne fik sagt.
Jo, lynchstemningen hersker i landbruget. Faklerne er så småt ved at blive tændt, høtyvene slibes og traktorerne varmes op til endnu en tur til København og i værste fald til at blokere Storebæltsbroen.
Bønderne holder altså stadig Venstre i kort snor
Landbruget viser med al tydelighed, at de ikke kender deres besøgelsestid, og at de risikerer at gøre sig selv en bjørnetjeneste, medmindre de hurtigst muligt får skruet ned for retorikken. Landbruget har stille og roligt tæret på sin samfundskredit, og kontoen er nu ved at være tom.
Sympatien med landmændene er så småt forduftet sammen med de massive mængder CO2, som erhvervet udleder – sammen med de millioner af tons af kvælstof, som erhvervet forurener de indre danske farvande med, og som forårsager iltsvind og fiskedød.
Landbruget bidrager kun med 2 pct. til den danske velstand. Den samlede beskæftigelsesandel udgør 3 pct., og eksporten udgør kun 7 pct. af alt, vi eksporterer. Landbrugets rolle i samfundsøkonomien er med andre ord minimal.
Slipper Venstre tøjlerne til landbruget?
Det er til gengæld Venstres chance for at slippe ud af den spændetrøje, der i over hundrede år har bundet dem til landbruget. Tiden, hvor man både kunne være direktør i Landbrugsrådet og landbrugsminister samtidig, tiden med Erik Eriksen, Anders Andersen, Christian Mejdahl og mange flere.
Danmark tæller 7.500 fuldtidslandmænd, men ca. 150.000 har tilknytning til erhvervet. Det kan man ikke længere bygge et parti på. Til gengæld er bønderne stærkt repræsenteret i vestjyske vælgerforeninger, hvormed de bestemmer, hvem de vil have til at repræsentere sig ved folketingsvalgene.
Det er naturligvis en balanceakt, for i kulissen er Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne på stemmefiskeri
Bønderne holder altså stadig Venstre i kort snor.
Med forhandlingerne om den kommende CO2-afgift, der først skal igennem trepartsdrøftelse, hvor landbruget har sæde, bliver derfor afgørende for Venstres fremtid.
Vil Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose stille sig på landbrugets side med en fod på bremsen, eller vil Venstre være progressive og benytte sig af den historiske mulighed for at slippe tøjlerne til landbruget?
Det er naturligvis en balanceakt, for i kulissen er Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne på stemmefiskeri. Men det, som Venstre-toppen skal gøre op med sig selv, er alligevel, om det er værd at bevare den nære tilknytning til landbruget for at holde fast i de få landbrugsstemmer, eller om de skal se CO2-afgiften som et instrument, der kan bringe dem tilbage til byerne, hvor man finder de nye miljø- og klimabevidste vælgere. En ny milepæl for partiet.
Med en progressiv tilgang og den rette balance kan CO2-forhandlingerne med andre ord blive en ny begyndelse. Nok ikke et kvikfix, men grundstenen til en langsom genopbygning af det kriseramte parti.
Læs også Frank Korsholms analyse, “Vanopslagh bliver blå statsministerkandidat – men kun LA vil have ham”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
