YTRINGSFRIHED // DEBAT – Det er som om, at debatten om koranafbrændinger har bevæget os alle ind i en meningskorridor, hvor det er foreskrevet, at det kun er staten, der bør handle – og kan handle. Men civilsamfundet kan også tage stilling og tage ansvar.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Fredag den 25. august præsenterede regeringen på et pressemøde en lov, som vil forbyde at protestere mod eksempelvis henrettelsen af homoseksuelle i Iran ved at brænde en bog eller et flag af foran landets ambassade i København.
Vel at mærke hvis bogen eller flaget har nogen særlig religiøs betydning for bl.a. den iranske regering.
Det kan umiddelbart forekomme som et falsum eller som noget fra en roman, et simulationsspil, en dystopi. Og hvis man tror, at den såkaldte accelerationsteori har noget på sig – den politiske strategi, der går ud på at skubbe et samfund i kaotisk retning ved radikale handlinger, der øver feedback på hinanden – så bliver det næste skridt virkeligt afgørende, når loven vedtages.
Lars Løkke begyndte de facto at forhandle med OIC-landenes jernhårde diktaturer om, hvilken lovgivning de ville kunne godkende i Danmark
For hvordan vil denne næste overskridelse se ud, og hvor vil den komme fra?
Vil 60 medlemmer af tinget stille loven til folkeafstemning og dermed udstille regeringen for den febrilske censurlov?
For lovinitiativet i dag er i sig selv udtryk for en radikalisering – det vil så øve feedback på en modstand mod det. Spørgsmålet er, hvordan denne vil tage sig ud?
Tror man virkelig ikke i regeringen, at det for alvor vil vække en modstand i civilsamfundet?
Alt andet er løgn
Hvordan er vi endt i denne afsindige situation?
Lars Løkke Rasmussens udtalelser i begyndelsen af krisen var helt troværdige ift. ytringsfrihed og politisk realisme med trusselsbilledet. Han tog (selvfølgelig) indholdsmæssig afstand fra den forrykte afbrænding fra højreradikale ekstremister og fra handlingens symbolske betydning – samtidigt med, at han fastholdt respekten for det principielle i alles frihed.
Nu kan man måske for alvor indse det rigtige i Foghs afvisningsfront helt fra begyndelsen i 2006
Det gav plads for en præcis kritik af etno-radikalismens vanvid hos Paludan og konsorter. Men efter en uge kollapsede Løkkes forsøg på at kalibrere krisen, og han begyndte de facto at forhandle med OIC-landenes jernhårde diktaturer om, hvilken lovgivning de ville kunne godkende i Danmark.
Det er denne proces, vi ser resultatet af med det nye lovinitiativ.
Alt andet er løgn over løgn.
Nu kan man måske for alvor indse det rigtige i Foghs afvisningsfront helt fra begyndelsen i 2006, da han overhovedet nægtede at mødes med ambassadørerne?
Civilsamfundet bør gå sammen
Dengang handlede det om tegninger, men denne gang om afbrændinger af genstande med religiøs symbolik.
En ikke-verbaliseret ytring som en koranbrænding kan betyde flere ting, hvilket så afføder diskussionerne om Paludans oprindelige protester. Er det en velkommen dogmekritik af de dele af bogen, så som apostasiforbuddet, der er uforeneligt med frihed og demokrati? Eller er det en metafor for opfordring til uddrivelse af muslimske immigranter og flygtninge fra Europa?
Den mest nærliggende tolkning er, at disse stunts oprindeligt skulle tiltrække opmærksomhed til Paludans partipolitiske projekt, Stram Kurs. Lad os derfor genopfriske, hvad det projekt egentlig går ud på, inden vi selv begynder at tildigte betydninger af fænomenet bogbrænding. Stram Kurs handler om etnisk udrensning, masseudvisning af indvandrere.
At det er lovligt at have dette projekt og at propagandere for det med bogbrændinger burde ikke stå til diskussion. Men det forhindrer begribeligvis ikke nogen, der støtter denne lovlighed, i at have en fjendtlig holdning til selve dette politiske projekt.
Men det er som om, at debatten har bevæget os alle ind i en meningskorridor, hvor det er foreskrevet, at det kun er staten, der bør handle – og kan handle – når det kommer til Paludans bogbrændinger.
Men alle i oppositionen til regeringens fejlkalibrering bør gå sammen mod både Paludans projekt – som ingen normale mennesker kan vedkende sig – og tillige mod forbuddet mod bogbrændinger og flagbrændinger helt generelt.
Regeringens konfuse reaktion vidner derimod om en panik, der hurtigt vil blive straffet.
Enten ved en folkeafstemning eller ved civil ulydighed, når vi skal forsvare muslimske apostater, der vil protestere mod de dogmer, de nu har befriet sig fra, eller når de vil forsvare menneskerettighederne i Iran og protestere med flagbrændinger og koranbrændinger foran ambassaden, når landet henretter uskyldige homoseksuelle.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
