UGENS ERHVERVSPORTRÆT // POV BUSINESS – Selvom man er dansker og bor i et hus langt ude på landet nede på Stevns, kan man godt have et topjob i den britiske udenrigs- og handelstjeneste. Det er Christina Schiøtt Liaos et – ikke særlig typisk – eksempel på. Hun har i 16 år arbejdet for skiftende britiske regeringer under fem forskellige premierministre. Og så har hun konsekvenserne af Brexit helt inde på livet i sit arbejde. I dag er hun bl.a. direktør for den britiske samhandel med Norden og Baltikum, hvis import fra Storbritannien er på 235 mia. kr. om året og overstiger den britiske eksport til Kina. POV’s Poul Arnedal har mødt hende i København.
Det er ikke hver dag, man møder en dansker med en topplacering i den britiske udenrigs- og handelstjenestes Department for International Trade.
Vi arbejder med at finde muligheder og investorer for de virksomheder, som gerne vil være tilstede i Storbritannien efter nytår
Men efter tre måneders coronanedlukning har Christina Schiøtt Liaos foreslået, at vi mødes in real life på café Dag H ved Lille Trianglen i København blot et stenkast fra den britiske ambassade på Kastelsvej.
Med en fortid i den danske udenrigstjeneste og selvstændig virksomhed, som specialiserede sig i international handel, forretningsudvikling og investeringer, har hun i 16 år arbejdet for skiftende britiske regeringer.
I dag er hun regional direktør for handelssamarbejdet mellem på den ene siden Norden og Baltikum og på den anden side Storbritannien, hvor hun er chef for et team på 60 medarbejdere. Samtidig har hun de sidste to år også været leder for den gruppe på 90 mennesker, der er ansvarlig for, at virksomheder i de tilbageværende 27 EU-lande samt Balkan-landene får mulighed for at investere og oprette egne aktiviteter i Storbritannien.
Hun er med andre ord et menneske, som har Brexit – eller ’EU-exit’, som det hedder i det officielle Storbritannien – helt inde på livet.
”Storbritannien og EU er dybt afhængige af hinanden”
”Vi har ikke noget med selve forhandlingen om udtræden af EU at gøre. Det ansvar ligger hos Department for Exiting the EU og dets minister. Men vi har at gøre med alt det, der kommer bagefter, så vi forbereder i den grad det, der skal ske efter ’Brexit’”, siger hun og fortsætter:
“Vi taler og holder informationsmøder med virksomhederne om, hvad de er nervøse for, så vi kan komme tilbage til dem, når vi mere præcist ved, hvad der skal ske efter den 1. januar 2021. Og så arbejder vi med at finde muligheder og investorer for de virksomheder, som gerne vil være tilstede i Storbritannien efter nytår,” forklarer Christina Schiøtt Liaos.
Storbritannien eksporterer mere til Norden og Baltikum end til Kina eller til lande som Italien, Spanien eller Tyrkiet … Det siger noget om, at det er et særdeles interessant område, jeg dækker
”Lige nu er forhandlingspositionen, at de to markeder UK og EU er dybt afhængige af hinanden på grund af den store samhandel og andre forbindelser frem og tilbage.”
“Men som UK ser på det i øjeblikket, så kan det godt være, at 47 pct. af den britiske eksport går til EU – men det svarer til 13 pct. af BNP, så det er jo alligevel ikke vildt meget. Og hvis man kigger på det fra Europas side, så er der et handelsoverskud ind i UK. EU eksporterer mere til UK, end de importerer, så de er mere afhængige af det britiske marked.”
“I Storbritannien siger man, at hvis 13 pct. af BNP går til EU, så er der 87 pct., der dels er hjemmemarkedets forbrug og dels er eksport til andre lande Og det er eksporten til andre lande, de gerne vil booste,” forklarer hun.
”Men hvis du ser på min vinkel mellem UK og Norden og Baltikum,” fortsætter hun, ”så taler vi om det sjette største eksportmarked for UK. Det drejer sig omkring 29 mia. £ – eller knap 235 mia. danske kroner – om året, og det er mere end UKs eksport til f.eks. lande som Italien eller Spanien eller Tyrkiet.”
“Vi har mange handelsrelationer, og det skulle vi gerne blive ved med. Lige nu eksporterer Storbritannien mere til Norden og Baltikum end til Kina. Det er omkring 1,3 gange mere. Det er der ikke mange, der ved. Men det siger noget om, at det er et særdeles interessant område, jeg dækker.”
Blev sendt direkte til generalkonsulatet i Marseilles
Det var takket være en universitetsuddannelse i Frankrig og Niels Brocks Handelsakademi, at Christina Schiøtt Liaos i 1992 kom ind i den danske udenrigstjeneste.
Efter i tre år at have arbejdet med international salg og marketing som eksportkoordinator i danske LK-NES fandt hun ud af, at det nok ikke lige var ingeniørbranchen, hun skulle være i og søgte ind i Udenrigsministeriet.
Her blev hun sendt direkte til generalkonsulatet i Marseilles, hvor hun med sine franskkundskaber fik ansvaret for alle kommercielle interesser i Sydfrankrig.
Når jeg nu alligevel var der, så fik jeg en aftale med det danske udenrigsministerium om at arbejde for dem med henblik på it-investeringer fra Europa til Danmark
”Kort tid efter jeg var ankommet, startede Uffe Ellemann-Jensen som udenrigsminister en investeringsfremmekampagne, der skulle skaffe investeringer til Danmark fra USA, England, Japan og Frankrig. Her fik jeg ansvaret for de franske investeringer, som jeg styrede fra Marseilles.”
“Da min ansættelse så udløb, besluttede jeg mig for at blive i Sydfrankrig og starte min egen virksomhed med forretningsudvikling for franske og europæiske virksomheder i Norden og nordiske virksomheder i Frankrig.”
“Og når jeg nu alligevel var der, så fik jeg på et tidspunkt en aftale med det danske udenrigsministerium om at arbejde for dem med henblik på it-investeringer fra Europa til Danmark.”
”Da generalkonsulatet i Marseilles lukkede i 1999, ville udenrigsministeriet gerne have mig til at arbejde på ambassaden i Paris, hvor jeg var i et par år, indtil jeg flyttede til Danmark og fortsatte med min egen virksomhed og det, jeg hele tiden havde lavet,” fortæller hun.
Fra Paris til landhus på Stevns
I mellemtiden var hun blevet gift med en græsk filmfotograf og havde en etårig søn. Og efter at have boet i millionbyen Marseilles og herefter i Paris besluttede parret sig for at slå sig ned på Stevns, hvor de købte et hus i landlige omgivelser og ”med højt til loftet”.
Når man rejser så meget i storbyer, er det fedt at komme hjem og være totalt ude på landet
”Vi troede kun, at vi skulle bo der i tre-fire år, men der er så utroligt smukt og fredeligt, og det blev en god base, fordi vi begge rejste meget i forbindelse med vores arbejde.”
“Når man rejser så meget i storbyer, er det fedt at komme hjem og være totalt ude på landet”.
Så selvom hun siden er blevet skilt, og sønnen i dag studerer i New York, bor hun fortsat i huset på Stevns. ”Ikke mindst her under coronakrisen, hvor jeg har arbejdet hjemmefra i tre måneder, har det været rart ikke at være spærret inde i en lejlighed inde i byen.”
Stor indflydelse på dansk vindenergieksport
Hendes arbejde med briterne begyndte med, at de i starten af nullerne skulle bruge en til at hjælpe britiske virksomheder med at styrke samarbejdet med de danske og svenske biovidenskabelige virksomheder i den dansk/svenske Medicon Valley i Øresundsregionen.
”Da det var overstået, spurgte de: ’Kan vi gøre noget lignende inden for vindteknologien?’”
“Og det gjorde jeg så. Denne gang var det bare danske vindmøllevirksomheder, man ville have til at udvikle vindenergien i Storbritannien, som på det tidspunkt ikke havde megen kompetence på det område.”
“Det skete i regi af mit eget firma, men meget af arbejdet foregik på ambassaden i København, og da handelsattacheen blev syg og skulle rejse hjem til England, spurgte de mig, om jeg for en periode ville være chef for det team på ambassaden, som arbejdede med handelsrelationer med danskerne.
Pludselig skulle vi både til at lave en ny handelspolitik og prøve at positionere Storbritannien på en ny og strategisk måde uden for EU. Det, syntes jeg, var enormt både sjovt og spændende
“Jeg troede kun, jeg skulle være der i seks måneder, men lige pludselig havde jeg været der i syv år og blev også ansvarlig for hele det nordiske område. Siden kom Baltikum til, så jeg og mine 60 medarbejdere årligt havde ansvaret for rådgivningen af 1500 britiske virksomheder samt 100 nordiske og baltiske, som gerne vil etablere sig i Storbritannien.”
Når Storbritannien i dag er et af de store og voksende territorier inden for anvendelsen af vindenergi, skyldes det bl.a. Christina Schiøtt Liaos og hendes teams arbejde med virksomheder som Ørsted, Siemens, MHI Vestas og Copenhagen Infrastructure Partners, der har spillet en væsentlig rolle i etableringen af briternes infrastruktur for vindenergi.
Da hun ville stoppe, kom der lige et Brexit på tværs
Egentlig havde hun tanker om at stoppe i den britiske handels- og udenrigstjeneste for fire år siden, hvor hun som regional direktør mente, hun havde opbygget et solidt og velfungerende team.
”Jeg tænkte, at ’nu kører det bare’, og jeg er ikke så god til, at det ’bare kører’. Der skal være noget, jeg kan gå ind og udvikle og forbedre,” siger Christina Schiøtt Liaos. Men så kom der i sommeren 2016 lige en folkeafstemning på tværs, som betød, at Storbritannien skulle forlade EU.
”Hvor vi tidligere havde arbejdet med handel og investeringer som det primære, skulle vi pludselig både til at lave en ny handelspolitik og prøve at positionere Storbritannien på en ny og strategisk måde uden for EU.”
“Det, syntes jeg, var enormt både sjovt og spændende, selvom jeg oprindeligt ikke havde forventet, at det ville tage hele fire år og tre parlamentsvalg, inden vi kom ud.”
Skal hjælpe europæiske virksomheder ind på det britiske marked
Oven i alt det kom for to år siden et helt nyt initiativ, som går ud på at trække talentfulde virksomheder og deres investeringer til Storbritannien, så de har et ben indenfor i det marked, som vil opstå, efter briterne har forladt EU:
”Det handler især om små og mellemstore virksomheder og ikke mindst helt unge start-ups, som har nogle brillante ideer, men bare ikke kan komme ud over stepperne, fordi de ikke kan få investeringer eller mangler salgskanaler.”
Jeg arbejder rigtig meget sammen med Lord Grimstone, som er Minister of State for Investment … og er en af de helt tunge drenge inden for det britiske erhvervsliv
“De sidste er der f.eks. mange af i de baltiske lande. Her er det så vores opgave at matche dem med britiske investorer og hjælpe dem med at få sammensat et manegement-team, som kan skaffe dem adgang til det britiske marked, og hvad det i årene fremover vil åbne af muligheder for nye markeder,” forklarer Christina Schiøtt Liaos og fortsætter:
”Herudover har vi på ambassaden et team, der arbejder med research og innovation inden for f.eks. sundhedsområdet, energi og hele det grønne område. Når der så er udviklet et produkt, som er salgbart, så er det, jeg træder ind og forsøger at hjælpe det videre på vej.”
At det er et område, som har høj prioritet for den britiske regering, understreges af, at man for fire år siden oprettede et nyt ministerium Department for International Trade til at varetage UK’s kommercielle interesser efter landets udtræden af EU. Det er et selvstændigt såkaldt superministerium, der i dag har Elizabeth Truss som minister og medlem af det britiske Cabinet.
Her skal man forstå det britiske regeringssystem, som er todelt. Groft sagt er ikke alle ministre lige tunge. De vigtigste består af ’kabinettet’, som med sine omkring 20 ministre – der alle har betegnelsen Secretary of State – er regeringens inderkreds. Hertil kommer der en række mere fagspecifikke ministerier, hvor ministeren betegnes som Minister of State.
”Jeg arbejder rigtig meget sammen med Lord Grimstone, som er Minister of State for Investment,” siger Christina Schiøtt Liaos, der under coronakrisen har optrådt sammen med ham på flere webinars for udenlandske virksomheder:
”Han er en af de helt tunge drenge inden for det britiske erhvervsliv og er bl.a. tidligere formand for Barclays Bank og har boet i Saudi-Arabien, og Kina og kender den internationale finansverden ud og ind.”
Briterne vil købe sig ind i en række af EU’s programmer
”På de mange møder og webinars, vi har haft med europæiske virksomheder, har vi oplevet en stor opbakning til vores programmer, så jeg er sikker på, at der bliver nok at tage fat på, også efter den 1. januar 2021.”
“Selvfølgelig satser vi også på, at der kommer en aftale – en deal – i løbet af året, så vi kan starte på en frisk og opnå en situation, hvor briterne selv kan bestemme over deres lovgivning og deres regulering og være uden for europæiske domstole og alt, hvad dertil hører.”
Selvfølgelig satser vi på, at der kommer en aftale – en deal – i løbet af året, så vi kan starte på en frisk… Jeg tror, det også vil være en stor fordel for EU, fordi Storbritannien spiller en stor rolle i mange af de arbejdsgrupper, det drejer sig om
“Hvad der end sker, så får man selvfølgelig ikke de samme rettigheder inden for EU’s indre marked, som i dag.
“Det, man bl.a. forhandler om i øjeblikket, er, så vidt jeg er orienteret, hvordan briterne kan købe sig ind i en række af EU’s programmer som f.eks. Horizon, som er det største europæiske program for Research and Innovation, Erasmus, som handler om uddannelse, ungdom og sport samt forskningsprogrammer vedrørende cyber security og overvågning, og sådan nogle ting, hvor det ikke giver mening, at Storbritannien laver det alene, fordi man fortsat vil have et nært samarbejde med EU.”
“Det hele kommer jo an på, hvad det kommer til at koste, og om det rent økonomisk vil kunne betale sig at købe sig ind. Men jeg tror, det også vil være en stor fordel for EU, fordi Storbritannien spiller en stor rolle i mange af de arbejdsgrupper, det drejer sig om,” konstaterer hun.
En slags amnesti det første halve år efter Storbritanniens udtræden
”Det er alt sammen noget, vi får klarhed over, når vi når frem til den 1. januar. Og de første seks måneder i det nye år forestiller jeg mig, at der bliver en slags amnesti, så virksomhederne kan tilpasse sig den nye virkelighed, hvad den så end bliver.”
“I løbet af det halve år vil man så implementere de elektroniske systemer, så man kan leve op til alle de kommende toldforordninger og udfylde procedurerne online.”
“Idéen er, at efter et halvt år så kører det hele, og det bliver jo spændende at se,” slutter den danske direktør og leder fra Department for International Trade, der samtidig understreger, at hun ikke har diplomatstatus, men er ansat af den britiske stat og går på arbejde i Storbritannien, fordi hun arbejder på den britiske ambassade i København, som er britisk område.
LÆS FLERE ERHVERVSPORTRÆTTER AF POUL ARNEDAL HER
Topfoto: Søren Rud.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
