Centaur – et sidste glimt af en forsvindende verden

af i Film/Kultur

FILM // ANMELDELSE – “Denne film giver os chancen for at få et sidste glimt af en forsvindende verden,” skriver Karen Hammer om “Centaur”. Skynd jer i biografen, og føl den smerte som tabet af fortidens identitet bringer.

Manuskriptforfatter, skuespiller og filminstruktør Aktan Arum Kubat har lavet prisbelønnede film siden 1990’erne. Herhjemme hører vi imidlertid først om ham nu, hvor Øst for Paradis modigt har importeret hans syvende spillefilm, “Centaur”fra 2016.

Kubat spiller selv hovedrollen i filmen som nedrivningsarbejderen og filmoperatøren Centaur, der på trods af de nye moderne tider stadigvæk ånder og lever for fortidens nomadekultur med dens sagn og myter.

Centaur har en stor kærlighed til heste: Hesten er menneskets vinger, og han tror stadigvæk på, at det kirgisiske folk nedstammer fra de mytologiske væsener kentaurerne, som var halvt menneske og halv hest. Han insisterer på at leve i pagt med naturen og følge sit folks oprindelige traditioner. Derfor ønsker han også nu og da at give udvalgte heste deres frihed til at løbe ud over de vidunderlige grønne stepper fulgt af mange vilde vrinskende hingste.

Men kapitalismen er kommet til egnen; heste er ikke længere ophøjede væsener men pengeanbringelser, der kan give ejeren øget kapital. Den lokale rigmand Karabay har betalt flere hundrede tusind dollars for sin elskede travhest Lord og bliver dybt fortvivlet, da nogen en nat har stjålet den og lover en stor dusør til den, der kan finde tyven og bringe Lord uskadt hjem. Den lokale imam beder Allah om hjælp og får Karabay til at love at betale hans rejse til Mekka, hvis han skaffer Lord tilbage. Snart efter er den atter hjemme i sin stald.

Den lokale hestetyv, der stjæler heste overalt for at sælge dem til slagteriet, bliver oprørt over at blive mistænkt, så da endnu en hest forsvinder, allierer han sig med Karabay for at sætte en fælde for Centaur.

Centaur lever ellers et fredeligt fattigt liv med sin stumme kone og lille søn, der kun kommunikerer med tegnsprog. Centaur tager sig meget af ham i håb om at kunne få  ham at tale. Han har et godt øje til en køn enke, der på torvet sælger hjemmebrændt sprut; hendes elsker – hestetyven – bliver rasende og lover ham tæv!

I dette lille gammeldags samfund, hvor gammelt og nyt er viklet ind i hinanden, ligger de to drømmefabrikker, biografen og moskeen, i samme hus.

Centaur tror fortsat på myten om hestenes beskytter Kambar-Ata og fortæller sin lille søn legenderne om forfædrenes møder med magiske heste, men det som Centaur tror er sandheden, opfattes af alle andre som underlige eventyr – og Centaur som utilregnelig.

Lykken er for ham at ride i tusmørket i fuld galop med armene højt strakt op mod himlen i spidsen for en flok vilde heste, så han næsten flyver over stepperne i sand eufori. Han skader aldrig de stjålne heste: Han giver dem en stor oplevelse, og så afleverer han dem igen. Men kapitalisterne kan ikke acceptere hans handlinger; den slags uorden skal straffes. I de nye tider gælder det først og fremmest om at tjene penge, og den traditionelle kultur er helt yt.

Denne film giver os chancen for at få et sidste glimt af en forsvindende verden. Skynd jer i biografen, og føl den smerte som tabet af fortidens identitet bringer.

For otte år siden rejste jeg i det østlige Kirgisistan og blev betaget af de store vidtstrakte grønne stepper med de mange jurter og de store heste og fåreflokke. Fantastiske bjerglandskaber i mere end 4000 meters højde. Her var turisterne endnu ikke nået frem, og de kinesiske forretningsmænd havde endnu ikke bygget hoteller og veje. Hvis I vil prøve det i dag, er det sikkert allerede for sent.

***

Aktan Arum Kubat er født i 1957 og uddannet ved kunstakademiet i Bishek. Han begyndte sin karriere som produktionsdesigner i 1980’erne. Hans anden spillefilm, The Swing, vandt Golden Leopard-prisen ved Locarno-filmfestivalen i 1993. The Adopted Son vandt Silver Leopard-prisen i 1998, og The Chimp blev valgt til Un Certain Regard-konkurrencen i Cannes 2001. The Light Thief fra 2002 vandt adskillige priser i Cannes og handler om en slags Robin Hood-figur (spillet af instruktøren selv), der kobler sig illegalt på elnettet og fører kabler ud til de mange fattige, der ikke selv har råd til at betale. Denne film har cirkuleret rundt mellem mange filmfestivaler i verden. Herhjemme hører vi imidlertid først om Aktan Arum Kubat nu, hvor Øst for Paradis modigt har importeret hans syvende spillefilm, Centaur, fra 2016.

Foto: PR.

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Seneste artikler om Film

Er Netflix færdige?

POV BUSINESS // MEDIEMARKEDSANALYSE – Netflix har i årevis været en darling