PRINS HENRIK – Fra lørdag den 17. til mandag den 19. februar kan alle vise deres deltagelse og sige et sidste farvel til H.K.H. Prins Henrik i Christiansborgs Slotskirke, hvor prinsen skal ligge på ”castrum doloris”. Det er en tradition i det danske kongehus, som har sin helt egen historie, og som så mange andre traditioner faktisk også handler om meget andet end det, man kan se med det blotte øje.
Hvad kan man egentlig forvente at se, når man træder ind i Slotskirken? Først og fremmest står kisten naturligvis midt i kirken på en lille forhøjning – en katafalk dækket af et purpur klæde.
Til lejligheden er alle bænke i kirkerummet fjernet, så der er plads rundt om båren. Kirken er særligt indrettet til at huse denne ceremoni, hvorfor bænkeraderne ikke er fast monteret.
Kisten er lukket og prinsens eget flag med hans våbenskjold er draperet hen over låget. Prinsens flag er et splitflag med et firedelt våbenskjold under en krone i midten. Skjoldet består af Danmarks våben – de tre løver og ni hjerter i 1. og 4. felt og Monpezat-våbenet i 2. og 3. felt. Skjoldet vogtes af to Monpezat-løver.
På fløjlspuder ved kisten vil prinsens ordenstegn være udstillet. Man vil kunne se hans kæde som ridder af Elefantordenen, hans kæde som storkommandør af Dannebrogordenen, muligvis hans franske Légion d’Honneur. Det er ikke almindeligt at lægge andre danske og udenlandske medaljer og ordner frem, men netop den franske æreslegion har prins Henrik altid båret sammen med sine danske ordenstegn.
I Slotskirken vil der stå officerer fra Søværnet, Livgarden og Flyvevåbnet. Det er en meget speciel vagtpostering, hvor de otte officerer respektfuldt står rør med blikket vendt mod gulvet
Rundt om katafalken vil der stå fire store gueridoner – lysestager i overstørrelse, der er lavet som opsatser af sølv med plads til de brændende lys øverst. Gueridonerne er til daglig udstillet på Rosenborg, hvor også kronjuvelerne er opbevares.
En sørgevagt vil være posteret rundt om båren døgnet rundt. I Slotskirken vil der stå officerer fra Søværnet, Hæren, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet. Det er en meget speciel vagtpostering, hvor de otte officerer respektfuldt står rør med blikket vendt mod gulvet.
En særlig ære
Det er ikke nogen selvskreven ting, at prins Henrik på denne måde får lov til at ligge på castrum doloris. Det er normalt forbeholdt majestæter. Det er altså en særlig gestus, som dronning Margrethe har besluttet at vise sin afdøde gemal.
Sidste gang det fandt sted var i 2000, hvor dronning Ingrid lå i Slotskirken i tre dage, og 28.000 besøgende kom forbi og viste den sidste ære. Dronning Ingrids castrum doloris er den nærmeste parallel til prins Henriks, idet heller ikke hun var regent, men dronning Margrethe besluttede at ære hende på denne måde. Tidligere er eksempelvis dronning Alexandrine i 1952 blevet begravet fra Slotskirken, men uden det foregående castrum doloris.
Smertens leje
Castrum doloris – som egentlig betyder ”smertens leje” på latin – er en tradition i det danske kongehus, som går tilbage til enevældens tid. Den afdøde monark lægges i sin kiste som draperes ikke blot med kongeflaget men også med kronregalierne – krone, scepter og rigsæble samt den kåbe med guldvævede kroner og hermelinspels, der blev båret ved kroninger indtil Grundlovens indførelse i 1849. Ved monarkens castrum doloris står også de tre sølvløver foran kisten, som Frederik den 3. fik fremstillet i 1665-70. Regalierne, sølvløverne og gueridonerne opbevares og udstilles til daglig på Rosenborg Slot.
Det er den eneste lejlighed, hvor de danske monarker bruger de smukke gamle og stærkt symbolladede regalier, som jo er nært knyttet til den enevældige styreform, der blev afløst med indførelsen af Grundloven i 1849.
Disse ceremonielle genstande symboliserede, at kongen var konge af Guds nåde – og indirekte at han derfor ikke havde brug for et folkevalgt parlament til at rådgive sig. Hele kroningsceremonien og brugen af regalier ved officielle lejligheder blev derfor afskaffet i 1849. I Storbritannien har man bevaret kroningen og bruge af krone og scepter ved særlige lejligheder, selvom man også der for længst har indført et parlamentarisk demokrati.
Fornyelsen i prins Henriks castrum doloris
Fotografier fra de forskellige kongers castum doloris i hhv. 1906, 1912, 1947, 1972 og 2000 viser, at udsmykningen af kisten ganske vist holder sig til nogle faste elementer, men også, at de gennem tiden har afspejlet skiftende tiders smag.
I 1906 og 1912, hvor Christian 9. og Frederik 8. lå til skue, var der en kronet baldakin, som var ophængt hen over båren. I 1947 havde Christian 10. en lidt mindre overdådig baldakin uden krone. Siden er der ikke brugt baldakin. Christian 9. havde en mængde laurbærkranse i sølv udstillet rundt om båren, som han havde modtaget fra forskellige foreninger og universiteter. Det var meget på mode omkring år 1900. Sådan noget ser man ikke længere. Dronning Ingrids kiste lå på en meget enkel forhøjning, mens de tidligere konger havde ligget på et ret stort podium med flere afsatser, hvor der kunne stilles kranse og regalier. Dette podium gik muligvis tabt ved Slotskirkens brand i 1992.
Hoffet oplyser, at båren, mens den har stået på Fredensborg og Amalienborg, har været placeret på bukke, der er speciallavet til formålet af Kongehusets Snedkerværksted. Bukkene er lavet af Kalmar fyr fra Sverige. Låsepindene er lavet af tre forskellige slags træsorter. Den øverste låsepind er lavet af asketræ fra Fredensborg Slot, den midterste af buksbom fra Château de Cayx og den nederste fra Gråsten Slot.
Om de samme bukke vil blive brugt som katafalk vides ikke endnu.
Man kan sige, at som med så mange andre traditioner, så er det danske kongehus’ castrum doloris præget af nogle faste elementer, men der er også plads til fornyelser. Hvad der til gengæld synes helt og aldeles uforandret, er den store folkelige interesse. Billeder og filmklip fra de tidligere tilsvarende begivenheder viser kilometerlange køer for at komme frem og vise regenten – eller dennes gemal – den sidste ære. Intet tyder på, at der vil komme færre denne gang.
FAKTA:
Offentligheden kan vise prins Henrik den sidste ære ved hans castrum doloris i Christiansborg Slotskirke lørdag d. 17. mellem kl. 15 og 19, søndag d. 18. fra 12 til 19 og mandag d. 19. mellem 15 og 19.
Det er ikke tilladt at fotografere kisten. Og officerer fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet står æresvagt omkring den.
Hovedfoto: Keld Navntoft, Kongehuset ©.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
