Carsten Rahbek

Professor Carsten Rahbek: Vi mennesker er medskyldige i pandemierne, når vi roder rundt i naturen

i MILJØ & BÆREDYGTIGHED/Sundhed af
PORTRÆTINTERVIEW// VIDENSKAB – Når menneskeheden udsættes for en pandemi, som den vi oplever i øjeblikket med Covid-19, så er det måske vores egen skyld, mener professor Carsten Rahbek. Når vi ”roder rundt i naturen”, øges risikoen for, at virusser springer over på os mennesker og vores husdyr i stedet for på de vilde dyr, der skulle være ude i naturen. Og  Danmark hører på naturområdet til blandt de store syndere. Alligevel er professoren ”superoptimist”, for han tror både på ungdommens græsrodsbevægelser og de store virksomheders og politikernes vilje til at ændre på tingene. ”Vi skal bare have befolkningerne med, og det tager tid,” siger han.

Han er professor i makroøkologi og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet. Hans ambition er ”at beskrive de naturlove, der bestemmer biologisk liv.”

Og indtil for mindre end et år siden var hans hovedformål at arbejde med, hvordan klimaet og menneskets udnyttelse af naturressourcerne påvirker jordens biodiversitet og økosystemer.

Når jeg bliver spurgt om, hvad jeg er mest bange for i forbindelse med tabet af biodiversitet, så er det sygdomme

Og det er det sådan set stadigvæk, men så dukkede der lige en verdensomspændende coronapandemi op.

Med den kom der pludselig fokus på en vigtig del af Carsten Rahbeks forskning. Fra at være kendt i mere snævre kredse for sine talrige videnskabelige rapporter og artikler trådte han pludselig frem i det mere almene medielandskab med sine forklaringer på, hvorfor Covid-19-virussen pludselig kunne brede sig til mennesker, og hvorfor vi i årevis fremover risikerer at kunne opleve lignende angreb på mennesker med nye typer af virus.

Professoren peger på, at virusser i stigende grad rammer mennesker og vores husdyr – Covid-19 er blot det seneste eksempel. Det er højst sandsynligt et resultat af menneskets rovdrift på naturen – eller ”roden rundt i naturen”, som han kalder det – godt hjulpet på vej af klimaforandringerne:

”Stigningen i  mængden af sygdomme, der rammer os, hænger sammen med det, vi gør ved naturen, og klimaforandringerne. Jorden er under stærkt pres, bl.a. fordi vi har rodet rundt i 70 pct. af jordens økosystemer,” siger han.

Carsten Rahbek

”Jeg er selv barn af den tidsalder, hvor HIV dukkede op. Men vi fik en mængde andre sygdomme i kølvandet på HIC: Newcastle Disease, Mad Cow Disease, Fulton Disease og West Nile Virus, som pludselig bredte sig til hele USA og  slog mange mennesker ihjel.”

“Vi har også haft fugleinfluenza i forskellige former samt Sars og Mers, og de kommer alle fra vilde dyr. For 20 år siden undrede man sig over det stigende antal sygdomme, som ramte enten vores husdyr eller os mennesker. Men siden er disse virusser dukket op med kortere og kortere mellemrum, siger han.”

”Jeg er superoptimist på naturen og menneskehedens vegne”

Den 54-årige Carsten Rahbek har sat sig godt tilrette i den røde sofa i det ene hjørne af sit kontor i Universitetsparken på Nørrebro i København.

Han har siddet til bords med topembedsmænd, politikere og forskerkolleger ved adskillige COP-møder i FN-regi om klima og biodiversitet. Allerede som helt ung var han på feltarbejde i Sydamerika, hvor han studerede biodiversiteten i Tågeskovene i Ecuadors Andesbjerge og i Amazonas regnskove. Lige siden har han  arbejdet med at kortlægge de naturlove, som bestemmer det biologiske liv her på jorden.

EU-Kommissionen  er sindssyg progressiv i forhold til de enkelte landes regeringer

”Jeg arbejder med biodiversitet, og når jeg bliver spurgt om, hvad jeg er mest bange for i forbindelse med tabet af biodiversitet, så er det sygdomme. Men når jeg holder foredrag om al den ’død og ødelæggelse’, som er et resultat af, hvordan vi mennesker roder rundt i naturen, så slutter jeg altid af med, at jeg er superoptimist på både naturens og klimaets og menneskehedens vegne,” konstaterer han.

Både politikere og virksomheder skal have befolkningerne med

”Min personlige oplevelse er, at politikerne og embedsmændene er rigtig godt orienterede og ved, hvad det handler om. Og f.eks. EU-Kommissionen er sindssygt progressive i forhold til de enkelte landes regeringer.”

“De store virksomheder både her i Danmark og i resten af verden er som oftest også meget velorienterede og parat til at flytte sig. Men både virksomheder og politikere skal jo have befolkningerne med, og det kan godt tage sin tid.”

Jeg både håber og tror på, at coronakrisen er med til at åbne vores øjne for, at vi er en del af den verden, vi befinder os i

“Heldigvis oplever vi, at der er masser er af græsrodsbevægelser for både klimaet og biodiversiteten blandt ungdommen i dag. Det er med til at gøre en til optimist, og her tænker jeg ikke kun på Greta Thunberg,” fastslår Carsten Rahbek.

– Hvad er det for en ”roden rundt i naturen”, som er skyld i de stadig hyppigere sygdomsudbrud?

“Jo, det er, at de mange virusser, som altid har fandtes blandt dyrene ude i naturen, som er begyndt at blive overført til os mennesker. Det skyldes igen, at disse virusser har fået færre og færre dyr at leve hos, og at de dyr, der er tilbage er kommet tættere og tættere på os mennesker, fordi vi ødelægger deres naturlige tilholdssteder.

”Hvis vi ser på mennesket i forhold til naturen, så fyldte mennesket for 5000 år siden måske kun 0,001 promille af al den jordiske biomasse for pattedyr,” siger Carsten Rahbek.

Carsten Rahbek

Vi og vore husdyr fylder 96 pct. af jordens biomasse

“Biomassen er et udtryk for mængden af liv, og hvis vi tager en organisme og fjerner al vand, så er det, der er tilbage, biomasse. I dag fylder mennesket 36 pct. af al biomasse på jorden, og vores husdyr fylder 60 pct.”

“De 5000 pattedyrarter, der er tilbage, fylder kun 4 pct. Vi har også reduceret mængden af vilde fugle drastisk, så 70 pct. af fuglene på jorden udgøres af vores tamme kalkuner, ænder og især høns.”

Virusser ligger ikke og laver strategiske planer, men de vil gerne overleve … I den sammenhæng er mennesket og vores husdyr geniale, fordi vi er overalt og har så at sige fortrængt de dyr, som er de naturlige værter

“Og så det er klart, at naturen er blevet trængt. Det gælder også for de sygdomsfremkaldende mikrober og virusser, som skal finde nogle nye værter,” forklarer Carsten Rahbek

”Virusser ligger ikke og laver strategiske planer, men de vil gerne overleve og videreføre ’slægten’. Og hvis du er en virus, så er der to ting, du gerne vil have:

At din vært er talrig – dvs. den er overalt, så du ikke løber tør. Og at arten er i steady supply – altså den er også til stede næste år og næste år igen.”

“I den sammenhæng er mennesket og vores husdyr geniale, fordi vi er overalt og har så at sige fortrængt de dyr, som er de naturlige værter. Derfor er der så mange virusser, der rammer os, for de er også i stand til at mutere og ændre sine egenskaber, så den kan springe fra dyr til mennesker.”

Springer ikke så hyppigt på mennesker i store uforstyrrede naturområder

”Hvis vi har store uforstyrrede naturområder, så er der forskningsresultater, der tyder på, at virusserne ikke springer ligeså hyppigt til mennesker, selvom der er masser af sygdomme sammenlignet med mere forstyrrede områder med lavere sygdomstryk”.

“Det viser bl.a. en undersøgelse fra USA, hvor man har undersøgt borelia, som vi jo også kender fra flåterne herhjemme. Selv om der var masser af borelia blandt flåter og hjorte i en af USA’s store urørte nationalparker med mange dyr, var der relativt færre mennesker, som fik det, selvom de færdedes der.”

“Til gengæld var der mange flere mennesker, som fik det, hvis man gik ind i forstæderne eller i forstyrrede områder med f.eks. hjorte, men med et mindre sygdomstryk fra borelia.”

Man kan godt snyde på papiret, men man kan ikke snyde naturen … vi skal gøre op med tanken om, at vi mennesker sidder på én planet, og resten af naturen og økosystemerne befinder sig på en anden planet

”Man har set noget lignende med sneglefeberen schistosomiasis i Afrika. Den er lige så udbredt og næsten lige så negativ for mennesker som malaria og kommer fra snegle, der lever i vandløb. Her får mange flere mennesker – og især børn – sneglefeber, hvis de færdes i forstyrrede vandløb, end hvis der er tale om uberørte vandløb,” konstaterer Carsten Rahbek.

Carsten Rahbek

30 pct. af Jorden skal afsættes til urørt natur

Han fortsætter: ”Hvis vi mennesker skal undgå at blive ramt hyppigere og hyppigere af disse pandemier, som jo har store både økonomiske og menneskelige konsekvenser, skal vi gøre op med tanken om, at vi mennesker sidder på én planet, og resten af naturen og økosystemerne befinder sig på en anden planet.”

“Vores verden hænger uløseligt sammen. I dag har verdenssamfundet forpligtet sig gennem FN til at afsætte 17 pct. af jordens landarealer til natur. Men det nye udspil fra FN op til det topmøde om biodiversitet, som skulle være holdt i Kina i slutningen af oktober, men nu er udskudt til maj næste år, er på 30 pct. Og EU-Kommissionen siger også 30 pct.”

Danmark ligger suverænt i bunden blandt Europas lande, når det gælder naturområder

”Her i Danmark ligger vi officielt kun på 9 pct., men heraf er en stor del marker og golfbaner”

“Og man kan godt snyde på papiret, men man kan ikke snyde naturen. Efter at Storbritannien er gået ud af EU, ligger Danmark suverænt i bunden blandt Europas lande, når det gælder naturområder udlagt som ”Natura 2000 områder”.”

“Og det er ikke, fordi vi har en større befolkningstæthed end så mange andre lande i Europa, så her i Danmark er vi faktisk slet ikke kommet i gang endnu med at afsætte landområder til urørt natur.”

Landbruget ødsler med vores vigtigste ressourcer

”I øjeblikket har vi et samfund, som ødsler med en af vores vigtigste ressourcer, nemlig plads. Landbruget fylder mere end 60%, men vi kan snildt reducere landbrugsarealet med 20%, uden det går ud over vores samfundsøkonomi,” siger han og uddyber:

“Herhjemme er vi bare vant til at udnytte selv den mest udpinte sandjord. Og det kan vi bl.a. gøre pga. tilskudsordninger til landbrug og skovbrug. IPBED, som er et internationalt panel for biodiversitet og økosystemer og består af 139 lande, har flere gange påpeget, at tilskudssystemerne tilhører en helt anden tidsalder, hvor man gik ud fra at pladsen og ressourcerne på jorden var uendelige, når det kom til landbrug og skovbrug.”

“Ja, de har nærmest kaldt tilskudsordningerne for ’perverterede’,” siger Carsten Rahbek.

Carsten Rahbek

Det skal løses af verdenssamfundet

”Jeg hører til den lidt kedelige type, der mener, at globale udfordringer kun kan og skal løses af verdenssamfundet. Det er fint af være miljø- og ressourcebevidst i det daglige, og det betyder også noget, at vi genbruger.”

“Men det, der flytter noget, er at der bliver truffet de store beslutninger, hvor verdens lande går sammen. Det kræver samtidig, at vi får befolkningerne til at forstå alvoren af situationen, for hvis det går rigtig galt, så har man jo tidligere set, hvad den slags kan udløse af økonomiske katastrofer og politiske spændinger i verden.”

 Når jeg har dialog med de store både danske og internationale virksomheder, så er de helt med på, hvilken vej de skal

“Og når der drejer sig om natur og biodiversitet, så sidder Danmark bagerst i bussen. Også når det drejer sig om befolkningens forståelse.”

“Her viser undersøgelser lavet af EU, at danskernes kendskab til biodiversitet, og hvad den går ud på, ligger langt under befolkningerne i vores nabolande og resten af EU.”

”Jeg både håber og tror på, at coronakrisen er med til at åbne vores øjne for, at vi er en del af den verden, vi befinder os i, og som naturen også er en nødvendig del af.”

“Vi er dybt afhængig af naturen, og som sagt er jeg optimist. Når jeg har dialog med de store både danske og internationale virksomheder, så er de helt med på, hvilken vej de skal. Og sammen med min tro på de unges græsrodsbevægelser, så er det med til at styrke min optimisme,” slutter Carsten Rahbek.

LÆS FLERE PORTRÆTINTERVIEWS I POV BUSINESS FRA POUL ARNEDAL HER


Topfoto og øvrige fotos: Carsten Rahbek på sit kontor og på campus i Universitetsparken på Nørrebro i København. Fotos: Poul Arnedal.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv. I dag er han skribent og portrætredaktør på POV.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505