ARKITEKTUR // REPORTAGE – Mens biodiversitet og bæredygtighed hyldes på snart sagt alle medieplatforme og skåltalerne er lange, må man konstatere, at de mange tanker og hensigtserklæringer om klimahensyn og biodiversitet, vi nu pynter os med, simpelthen har svært ved at slå igennem i det virkelige liv, beretter John de Summer-Brason fra den nyligt afholdte Build for Biodiversity-konference.
Ovenstående betragtning er i hvert tilfælde hvad jeg tænker, når jeg går min aftentur i parcelhuskvarteret mellem Holte og Virum, hvor huse fra 1950’erne med vildtvoksende haver ofte bliver revet ned og erstattet med ejendomme, hvor træer og buske får kniven for æstetisk at kunne matche Bauhaus-arkitektur, for at få plads til 2-3 bils garager og den brolægning som hører til, for ikke at tale om det tab af have som et etplanshus betyder.
Eller som en murermester nyligt forklarede mig: “Vi bygger stort set ikke under 180 m2”.
Arkitekterne har taget syvmilestøvlerne på
Når der alligevel er grund til at tro, at bæredygtighed og diversitet kan nå ud i parcelhuskvartererne, skyldes det ikke mindst, at toneangivende aktører inden for byggeri og anlæg senest har taget syvmilestøvlerne på, samtidig med at der i stigende grad bliver vidensdelt blandt bygherrer, arkitekter, ingeniører og anlægsgartnere.
“Vi er cirka hundrede flere deltagere i forhold til sidste gang vi holdt Build for Biodiversity,” kunne arkitekten og konferencieren Sonja Stockmarr tilfreds konstatere en blæsende forårsdag i midten af marts i det veludstyrede Tivoli Kongrescenter.
Herefter blev ordet overladt til den unge biolog, snedkeren og podcast-værten Alexander Holm, der effektfuldt åbnede med langhårede konstateringer af, at “i Europa er det kun i Belgien, at arterne er mere udsatte end i Danmark. Herhjemme er 57% af alle arter i ugunstig tilstand. Hvad angår en art som europæisk ål, har vi set en reduktion i bestanden på hele 98% siden 1980.”
Den dyriske time
Alexander Holm fastslog, at mange i takt med det intensive landbrugs dominans har fået et så forkvaklet forhold til natur, ”at vi er parate til at regne en kornmark for natur. Men det er den ikke, den er monokultur.”
For at illustrere den ønskede bevægelse mod biodiversitet præsenterede Alexander en graf, hvor der stod “Mordor” i venstre hjørne og (og ikke langt derfra var “pløjemark” på grund af sin lave biodiversitet placeret) “Dele af Amazonas” i højre og gav sig med reference til aktuel forskning til at pinde ud, hvordan habitater og grønne korridorer og områder skal dimensioneres for at tiltrække de dyr, vi for længst har jaget væk. “Vi har forbudt vildsvin i Danmark, selv om de aldrig har smittet nogen.”
Nature positive by 2030
Med en balance på 290 milliarder kroner i 2020 er PensionDanmark en af de helt store spillere ikke blot blandt bygherrer, men også blandt de tusinder af byggefolk, som er medlemmer. “Vi bakker op om det globale biodiversitetsmål Nature Positive by 2030,” hed det fra den fremmødte delegation. “idet vi forpligter os til, at alle vores investeringer i byområder og nybyggerier skal levere positivt bidrag til biodiversiteten senest i 2030.”
PensionDanmark repræsenterer en kæmpe byggeportefølje og vil nu med øjeblikkelig virkning modvirke nettotab af biodiversitet ved at leve op til minimumskravene fra DGNB, som er bæredygtighedscertificeringen målrettet bygninger og byområder, som løbende flytter sig ud fra erhvervet viden.
“Det er en vigtig dagsorden, for den er grundlaget for vort liv,” hed det fra kulturhistorikeren Mike Ameko Lippert, der samtidig røbede, at PensionDanmark: “primært investerer i arealer med lav naturværdi, så vi kan bygge, hvor vi gør mindst mulig skade på eksisterende økosystemer og levesteder.”
Vi danner grønne spor
Også andre stod andre parate til at sætte kød på de store visioner. COBE, der har i omegnen af 150 arkitekter ansat, arbejder aktuelt med projekter som Jernbanebyen, der gradvist kommer til at erstatte DSB værksteder i København.
“Vi danner grønne spor i stedet for jernbanespor,” hed det fra chefarkitekten Karoline Liedtke-Sørensen, der i planlægningen af det store, spændende område syd for Hovedbanegården opererer med grønne inddelinger som BaneNatur, KulturNatur, InfraNatur ved veje.
Det er vores ambition og mission, at der skal stå 2.030 skove i Danmark i år 2030
Cobe er også på Fremtidens Brøndby Strand og Nyhavna i Trondhjem i Norge, hvor der er “fantastisk lange akser at arbejde med.” Karoline fremhævede, at de mikroklimatiske forhold skal være til gavn for menneskers organiske indre verden.
Miyawaki-metoden
At der kan ligge en pædagogisk opgave i at udbrede og forankre en ny accept af det grønne og mangfoldige medgav flere af oplægsholderne. “Vi er ikke helt i mål, hvis folk kommer med buskrydderen!” konstaterede Mike Lippert. Hvis der er en udfordring, er der omvendt også kræfter som søger at løse disse udfordringer, og med 2030 fik Build for Diversity en velturneret introduktion til, hvordan man skaber borgerinddragelse.
Inspireret af den japanske professor Akira Miyawaki, der har skabt sit eget koncept for restaurering af skove, arbejder den marketinguddannede Benjamin Eg (ja, det hedder han) og 2030skov med ægte skov og biodiversitet i alle kroge af landet, helt ned til 16m2, hvor børn som udgangspunkt altid inkluderes i processen.
“Det er vores ambition og mission, at der skal stå 2.030 skove i Danmark i år 2030,” smilede Benjamin Eg, der oplever, at børn kan være bedre til at plante, fordi de ikke overgår og stamper for hårdt. I 2030skovs skoleskove, lommeskove og grønne naturfællesskaber sker der en reel borgerinddragelse, hvor børnene lærer at tage ansvar for en skov, de selv har skabt.
At Build for Biodiversity er et forum for fagprofessionelle med mange akademikere iblandt, fandt Benjamin Eg ud af på den hårde måde, da han præsenterede et slide, hvor han godt nok selv tog forbehold over for et budskab i retning af, at Miyawaki-skovene over en given periode vokser 10X hurtigere og oppebærer 100 flere arter. “Man skal ikke bruge disse tal, som der er diskussion om, i flæng.” lød det fra plenum.
Overflødighedshorn af ideer og inspiration
Under alle omstændigheder var Build for Diversity et overflødighedshorn af idealer, iagttagelser, organisation og nogle gange iværksætteri, som man skulle tro retfærdiggjorde et deltagergebyr på +6.000 kroner.
Skovskolens lektor Oliver Bühler citérede H.C. Andersen “Det gamle Træ, Oh lad det stå” og fastslog, at de københavnske bytræer først er C02-forbedrende efter 34 år, og at der med en gennemsnitlig levetid på 40 år faktisk er god grund til at lade dem leve længere.
At de ambitiøse forsøg på at fremme biodiversiteten har sine udfordringer kom frem under udviklingschef Carsten Fjorbacks oplæg for COWI. Efter en gennemgang af diversitetsfremmende tiltag og strategier for steder som Aalborg Kommune, Favrskov Kommune, Silkeborg Kommune og Odense Kommune under en fremlægning af “Potentialer for biodiversitet i Universitetsparken” blev han konfronteret af en konferencedeltager, der mente at vide at den eksisterende, skønne Universitetspark i Aarhus netop er blevet fredet.
Underforstået at dele af ARKITEMA-COWIs smukke plan står til revision for eksempel i forhold til, hvor mange leve- og skjulesteder med veterantræer, man kan få lov at danne. Fra professor Toke Thomas Højer og hans forskning i billedbaseret overvågning ved kunstig intelligens har vi ydermere fået fintmærkende redskaber til at konstatere ønskede og uønskede udviklinger i flora og fauna.
Mange erfaringer venter de kække
Men skulle en fredning hæmme tankerne om øget biodiversitet, så kan man sige, at branchen i dag er beredt på ikke blot løbende forandringer og myndighedskrav, men også en akkumulerende vidensdannelse – som igen kan deles på kommende Building Green og Build for Biodiversity-seminarer, hvor der i den netop overståede på det københavnske Tivoli Kongrescenter var en del flere gode navne end nævnt. Området er i rivende udvikling!
Building Green Aarhus finder sted 3.-4. maj.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
