DEBAT – Selvfølgelig er der nogle (ganske få) forældre, der ikke selv har ressourcerne til at give deres børn og unge et godt livsfundament, men lad os fokusere på at hjælpe dem fremfor at fratage alle forældre deres ansvar. Til det store flertal af danske forældre, der er ressourcestærke nok, er min opfordring: sluk for jeres smartphone, vær sammen med jeres børn og opdrag dem til at stå for noget, så de ikke falder for hvad som helst, siger familiestrateg og foredragsholder Bo Bresson.
For tiden står politikerne i kø for at gøre livet lettere for de børn og unge, der har det svært.
Det er prisværdigt, for der er noget helt galt. Når unge i alderen 16-24 år oplever et højt stressniveau (Den Nationale Sundhedsprofil), og når børn og unge har lav livstilfredshed og møder i skolen med ondt i maven, så er der selvfølgelig behov for handling. Udfordringen er bare, at problemerne ikke skyldes samfundet, og at det derfor heller ikke er dér, at vi finder løsningerne.
Vi er også flinke til at give de sociale medier skylden for et højt forventningspres, men også her skyder vi forbi målet.
Vi glemmer, at det er os selv, der er samfundet, og at samfundet er resultatet af vores egne valg og handlinger – eller mangel på samme. Og vi glemmer, at de sociale medier blot er en teknologi, som vi selv vælger at bruge, hvor vi selv leverer indholdet (ofte i form af urealistiske glansbilleder), og som vi selv vælger at lade os styre af.
Politiske forslag som en tværministeriel arbejdsgruppe, ændring af uddannelsesparathedsvurderingen, afskaffelse af uddannelsesloftet, visitation til specialtilbud ved skolestart og udvidelse af psykologordningen med tilskud til behandling er klart velmente og måske også egnede til at forbedre de rammevilkår, som vi tilbyder børn og unge. Men vi kommer ikke uden om, at det, som børn og unge reelt har brug for, er deres familie.
I en tid, hvor alt forandres, er familien ofte det eneste holdepunkt, vi har. Det er her, vi vender tilbage til, når alt andet er slået fejl
Siden 1938 har Harvard Study of Adult Development fulgt to grupper mænd: den ene dengang studerende ved Harvard (her var der kun mandlige studerende på det tidspunkt) og den anden fra de socialt mest udsatte af Bostons familier. Siden er de blevet alt lige fra alkoholikere til præsident i USA.
Konklusionen er helt klar: Det er kvaliteten af et menneskes relationer, der er mest afgørende for trivsel, levealder og helbred. Studiet præsenteres godt i denne TED Talk.
Familien udgør vores primære sociale relationer – og det er i særlig grad tilfældet for vores børn. Den former os, mens vi vokser op. Den er vores referenceramme i det, vi oplever i livet, i det, vi vælger at gøre, og i vores vurdering af og måde at være sammen med de mennesker, vi møder og omgås. Den afgør, hvordan vi trives som mennesker, og hvor meget overskud vi har til at passe vores arbejde og deltage aktivt i samfundet.
I en tid, hvor alt forandres, er den ofte det eneste holdepunkt, vi har. Det er her, vi vender tilbage til, når alt andet er slået fejl, og alle andre har svigtet. Kort sagt: Familien er det vigtigste, vi har!
Derfor er det også paradoksalt, at vi i Danmark har underordnet familien alt andet, så den har tabt kampen til egoet, smartphonen og arbejdet.
Vi identificerer os langt hen ad vejen ved vores arbejde, og vi hylder den succesfulde iværksætter, skuespiller, sportsudøver mm., mens der absolut ingen prestige er i at være en dedikeret forælder.
Vi siger, at familien er det vigtigste i livet, men vi prioriterer ofte arbejdet højere, vi bruger langt mere tid på tv, streaming, sociale medier og gaming end på samvær med og omsorg for vores børn, og vi vælger skilsmissen, så snart der er det mindste, der ikke tilgodeser vores egne behov: hvert tredje barn oplever deres forældre blive skilt.
Vi får ønskebørn, men skynder os at aflevere dem i institution: danske børn tilbringer ca. 25.000 timer i institution/skole i løbet af deres første 15 leveår.
Vi stiller enorme krav til andre, men lever ikke selv op til ansvaret som forældre: som eksempel meldte Trygfondens livreddere hen over sommeren om farlige situationer som følge af, at forældre ikke holdt øje med deres børn, fordi de var opslugte af deres smartphone (forældrene, vel at mærke).
Simple ting som regelmæssige sengetider, højtlæsning og interesse for børnenes skolearbejde har vist sig at gøre en meget stor positiv forskel
Udvikling af et bæredygtigt samfund starter med en erkendelse af, at familien er samfundets fundament. Et britisk forskningsprojekt, der har fulgt mere en 70.000 børn siden 1958, viser, at den næststørste indflydelsesfaktor for, hvordan vi udvikler os som mennesker, er vores forældre – og specielt deres tilstedeværelse i de helt tidlige år.
Studiet præsenteres godt i denne TED Talk:
Den væsentligste faktor er, om man er vokset op i ekstrem fattigdom eller ej. Da ekstrem fattigdom heldigvis er sjælden i Danmark, er forældrene for langt de fleste danske børns vedkommende det mest afgørende. Forældre, der tager deres rolle alvorligt, har en markant positiv effekt på deres børns liv og livskvalitet – vel at mærke set over hele deres livsforløb.
Simple ting som regelmæssige sengetider (alle ugens syv dage), højtlæsning og interesse for børnenes skolearbejde har vist sig at gøre en meget stor positiv forskel.
En barndom med nærværende forældre er det bedste grundlag for et godt liv, så rollen som forælder er den vigtigste i vores liv.
Og her finder vi problemet: Børn og unge savner nær- og samvær med deres forældre! Og det er dér, vi skal sætte ind.
Desværre undskylder mange forældre sig med, at de ikke har tid. Sandheden er, at vi danskere kun arbejder 25 procent af vores vågne tid i løbet af et arbejdsår, så vi har masser af tid – se bl.a. Rockwoolfondens undersøgelse og se Jens Bonke, der i Berlingske den 3/9 2018, at resultaterne ikke har ændret sig væsentligt siden undersøgelsen i 2012.
Det, der stjæler vores tid, er vores skærm – se bl.a. DR’s Medieudviklingen 2017.
Helt uden tvang vælger danske forældre bl.a. at vie deres smartphone mere opmærksomhed end deres børn: de lader sig forstyrre af den ca. 150 gange om dagen (det er en gang hvert sjette/syvende minut), så de aldrig får ro til at fordybe sig i deres relationer og opgaver, og de rører langt mere ved deres smartphone end ved vores børn.
Det at modtage en sms, en besked på Messenger eller en Instagram-notifikation frigør dopamin i hjernen og giver en umiddelbar følelse af velvære
Børn og unge er dobbelt ramt af smartphonen: Den gør, at både deres forældre og de selv er fraværende.
Første skridt er at forstå, at skærmaktiviteter er lige så vanedannende som alkohol, narko, gambling og tobak. Det at modtage en sms, en besked på Messenger eller en Instagram-notifikation frigør dopamin i hjernen og giver dermed en umiddelbar følelse af velvære.
Men ligesom andre vanedannende stimulanser er det kortsigtet nydelse på bekostning af langsigtet tilfredsstillelse, og derfor blive man afhængig af at få det næste kick – og det næste. Og storforbrugere af disse stimulanser er da også generelt mere deprimerede og mere tilbøjelige til at føle sig stressede end mennesker, der har et mere formålsorienteret forhold til disse teknologier.
Studier viser, at der på tilsvarende vis opstår abstinenser hos storforbrugere, hvis adgangen til fx smartphonen nægtes eller begrænses (bl.a. omtalt i bogen “SLUK” af Imran Rashid). I kan jo prøve det selv hjemme i jeres familie.
Der er ingen tvivl om, at vi som mennesker skal håndtere nogle større og vanskeligere – og i hvert fald anderledes – udfordringer end tidligere, og derfor tales der med rette også meget om robusthed i disse år.
Familien er et fantastisk værn mod digital afhængighed og som modvægt til en ydre verden, hvor forandringerne ubønhørligt bliver større og hyppigere. Når vi bygger en stærk familie, giver vi os selv og vores børn et solidt fundament, så vi ikke bukker under for og lader os styre af den ydre verden.
Selvfølgelig skal vi som samfund stille gode rammer til rådighed, som understøtter det enkelte menneske, men det primære ansvar for det gode liv og det gode familieliv må ligge hos os selv.
Til det store flertal af danske forældre, der er ressourcestærke nok, er min opfordring: sluk for jeres smartphone og vær sammen med jeres børn
Og ansvaret for de børn, vi selv har valgt at få, må først og fremmest være vores eget. Det er de fleste danskere ressourcestærke nok til – det er kun et spørgsmål om vilje til at prioritere.
Selvfølgelig er der nogle (ganske få) forældre, der ikke selv har ressourcerne til at give deres børn og unge et godt livsfundament, men lad os fokusere på at hjælpe dem fremfor at fratage alle forældre deres ansvar.
Til det store flertal af danske forældre, der er ressourcestærke nok, er min opfordring: sluk for jeres smartphone, vær sammen med jeres børn og opdrag dem til at stå for noget, så de ikke falder for hvad som helst.
Bo Bresson er aktuel med bogen “Familien fortjener hjemmelavet leverpostej”, som kan købes her.
Topillustration: Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her