Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste

af i Civilsamfund/Politik & Samfund

BOGERFORSLAG // POLITIK – Men har vi egentlig lyst til at vide, hvordan syge bliver behandlet i Danmark anno 2019, eller er det mere bekvemt at lukke øjnene, mens et stigende antal borgere dør, før deres pensionssag bliver afgjort, spørger stillerne af et borgerforslag om retskrav på sagsbehandling indenfor fem år.

I 2012-13 stod den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen bag reformerne af fleksjob- og førtidspensionerne. I dag, seks år senere, lever mange tusind syge borgere med følgerne af en lovgivning, som primært byggede på misundelse og spareiver, og som på ingen måde virkede gennemtænkt.

Året efter supplerede samme minister med en dagpengereform under det flotte slogan, at ingen skulle efterlades uden forsørgelse. En reform (hvad er der egentlig blevet af den ærlige betegnelse ‘besparelse’?), som arkitekten bag den havde selverkendelse nok til at kalde en Georg Gearløs-maskine. Resultatet har vist sig at medføre endnu større utryghed for syge, for nu risikerer de at miste deres forsørgelsesgrundlag efter bare 22 uger.

Efter folketingsvalget på grundlovsdag bliver det formodentlig op til Mette Frederiksen at gøre op med følgerne af de mangelfulde og uklare rammer, som hun i sin tid selv indførte og overlod til kommunerne at føre ud i livet. Men er der vilje til reel forandring i Socialdemokratiet, eller skal de syge endnu engang overleve på hensigtserklæringer og smukke floskler?

Vi har oplevet en uklædelig stigmatisering af alle kontanthjælpsmodtagere de senere år med beskyldninger om dovenskab, manglende moral og meget andet – en grov og generaliserende smædekampagne, som folketingsmedlemmer og ministre ikke har holdt sig for gode til at deltage i

Hverdagen for tusindvis af syge dansker er nemlig, at de bliver udsat for fattiggørelse og urimelige sanktioner i jobcentrets træge trædemølle, og nylige undersøgelser har påvist, at de bliver behandlet så dårligt i systemet, at det medfører psykiske problemer oven i de diagnoser, der førte til den oprindelige sygemelding. Jobcentret er en ugennemskuelig lovlabyrint, og vi kan se, at nogle kommuner mangler incitament til at flytte borgere fra den billige kontanthjælp til en tryggere og værdigere ydelse. Der er allerede alt for mange eksempler på mennesker, som døde i ressourceforløb, eller mens de ventede på den første udbetaling af førtidspensionen.

Alt sammen fordi selve udgangspunktet er galt: Hvis borgerne ikke er så heldige at blive raske i løbet af de 22 uger, sendes de videre til jobcentret på kontanthjælp. Christiansborgpolitikerne siger ganske vist, at syge ikke skal være på kontanthjælp, men hidtil har de ikke udvist vilje til at gøre noget ved problemet.

Der er to væsentlige grunde til, at syge ikke skal være på kontanthjælp. For det første skal de naturligvis ikke underlægges de økonomiske sanktioner, som er tiltænkt raske ledige. Det kan diskuteres, om pisk får raske ledige i arbejde, men intet menneske får det bedre af at få det sociale sikkerhedsnet revet væk under sig. Og selv om syge ikke burde rammes af sanktioner, sker det alt for tit. Herefter kræver det indsigt, mod og kræfter at gå i gang med en langvarig klageproces, som slet ikke burde være nødvendig.

For det andet har vi oplevet en uklædelig stigmatisering af alle kontanthjælpsmodtagere de senere år med beskyldninger om dovenskab, manglende moral og meget andet – en grov og generaliserende smædekampagne, som folketingsmedlemmer og ministre ikke har holdt sig for gode til at deltage i. Og når danskerne så har fået den fejlagtige opfattelse, at hvis man er på kontanthjælp, kan man ikke være ‘rigtigt’ syg, bliver en lang række mennesker, som venter i årevis på afklaring til fleksjob eller førtidspension, hånet og chikaneret, kaldt dovne nassere og parasitter, selv om de er ude af stand til at gøre noget for at ændre på deres situation. De er i jobcentrets hænder, og det er desværre ikke betryggende.

Nu er folketingsvalget overstået, og selv om vi endnu ikke har set regeringsdannelsen, har vælgerne talt: De ønsker velfærd og ikke flere skattelettelser til de velbjærgede. Efter mange års nedskæringer har vi ikke den store tillid til, at politikere handler, med mindre vi minder dem om problemerne. Derfor har nogle af os stillet et borgerforslag med krav til hurtigere afklaring, bedre økonomi for syge i afklaringsperioden og afskaffelse af den meningsløse jagt på de sidste fem minutters arbejdsevne.

Du kan læse mere om borgerforslaget her og give din støtte tilkende.


Forslagstillere:

Dorte Hummelshøj Jakobsen, Vorupør

Persille Ingerslev, Frederiksberg

Esben Søvang Maaløe, København V

Lotte Graae, Aarhus

Sebastian Adorján Dyhr, Nyrup

Maj Thorsen, Randers


Foto: Steen Brogaard, www.ft.dk. 

Dorte Jakobsen er cand.mag. i engelsk og germanske studier. Hun underviste i en årrække, indtil sygdom tvang hende til at skifte karriere. Hun er i dag forfatter og redaktør og blander sig jævnligt i debatten om vilkårene for mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet.
Hendes seneste udgivelse er antologien Stemmer fra dybet.

Seneste artikler om Civilsamfund