BØGER // INTERVIEW – Selvom andelen af demente for mennesker over 80 år falder, så vil antallet af demente alligevel stige, fordi der vil være væsentligt flere ældre i befolkningen. Bjarne Hastrup foreslår på den baggrund i sin nye bog, at der etableres et nyt ministerium.
Titlen på Bjarne Hastrups seneste debatbog er Den forbandede alderdom. Udgangspunktet er, at de fleste ældre har fået det markant bedre, men de svageste risikerer at få en forbandet alderdom.
Hastrups dedikerede stemme har været en fast del af den politiske debat i de seneste 40 år, både som medstifter og direktør for Ældre Sagen. Jeg har sat ham stævne for at høre om baggrunden for bogen.
Hvorfor hedder bogen Den forbandede alderdom?
”Det er inspireret af J.D. Salingers bog, der på dansk hedder Den forbandede ungdom. Da jeg genlæste den, tænkte jeg på de ulykker, der hagler ned over ældre mennesker i stort omfang,” siger han og peger på alderisme, udsigten til begrænsede ressourcer på grund af mangel på arbejdskraft inden for velfærdsområderne og demens, som en af de værste situationer i alderdommen.
Bjarne Hastrup beskriver også, at de fleste indvandrere fra udviklingslande sender penge tilbage til deres familier, og at disse beløb er tre-fire gange så store som dem, der gives i udviklingsbistand
Og så er der lige det med økonomien: ”Jeg ved efterhånden ikke, hvor pengene forsvinder hen. Når de bliver bevilget til kommunerne, så er det ikke sikkert, at det kommer ældrepolitikken til gode.”
De svageste ældre
Langt de fleste ældre er friske og klarer sig selv, men gruppen af demente er et særligt fokusområde for Bjarne Hastrup. Selvom andelen af demente for mennesker over 80 år falder, så vil antallet af demente alligevel stige, fordi der vil være væsentligt flere ældre i befolkningen.
Bjarne Hastrup foreslår i bogen, at der etableres et ministerium, der omfatter sundhed, omsorg og ensomhed. Hans synspunkt er, at det vil kunne bidrage til en større grad af kædeansvar mellem pleje, omsorg og behandling på hospitalet og i andre dele af det specialiserede sundhedsvæsen.
”Hvis man har en overordnet myndighed mellem pleje og behandling, så vil den myndighed jo straks være interesseret i, at man allerede i plejen sørger for forebyggelse, så tingene bliver løst så nært som muligt,” siger han og fortsætter:
”Det gør, at man i tide kan spotte en udvikling hen mod demens eller en negativ udvikling og få det stoppet gennem lokale initiativer, så man ikke behøver at havne på et specialiserede sundhedsvæsen. Det er en af konsekvenserne af kædeansvaret.”
Rettigheder er nødvendige
Rettigheder løber som en rød tråd gennem bogen. ”Hvis det ældre menneske står uden rettigheder, så vil kommunen gang på gang prioritere de områder i kommunen, hvor der er rettigheder, fx handicapområder, skoleområder, arbejdsområder. Og så vil man komme til at nedprioritere ældreområder,” siger Bjarne Hastrup, der omtaler det som sociale borgerrettigheder.
Han peger også på teknologiske borgerrettigheder: ”I disse år sender nogle kommuner en besked ud til mange ældre mennesker om, at de skal købe sig en robotstøvsuger for deres egen penge, og så vil den langt hen ad vejen erstatte hjemmehjælpen og hjemmeplejen.”
Hastrup er fortaler for, at der føres et ordentligt tilsyn, og det kan ikke gøres uden faste rettigheder.
Mangel på arbejdskraft i velfærdssamfundet
I dag er der flere ældre på arbejdsmarkedet end tidligere. Bjarne Hastrup beskriver ældregruppen som hovedleverandør af arbejdskraft til det danske samfund.
”Og det er måske også den eneste kilde for alvor til en ny arbejdskraft, udover fra udlandet, hvor der også er kommet en vækst. Men jeg tror bare ikke, det er nok.”
Han mener, at det er nødvendigt at hente arbejdskraft fra sundhedsfagligt uddannede fra Indien og Filippinerne for at dække vores langsigtede behov for pleje og omsorg.
Er det ikke problematisk, at man tager arbejdskraft fra de lande, der i forvejen har en meget dårligere sundhedsdækning, end vi har her?
”Vi er naturligvis også bekymrede for brain drain, men der er også noget der hedder brain circulation,” som Hastrup forklarer med, at de sundhedsfagligt uddannede personer vender tilbage til hjemlandet med viden, som de kan videreformidle.
Bjarne Hastrup beskriver også, at de fleste indvandrere fra udviklingslande sender penge tilbage til deres familier, og at disse beløb er tre-fire gange så store som dem, der gives i udviklingsbistand.
”Jeg synes, der er meget flere nuancer i det her. Der er mange hundredtusinde filippinske sygeplejersker, der i dag arbejder rundt omkring i den vestlige verden. Og der synes jeg, at det vil være ærgerligt, hvis ikke Danmark bare fik en del af det.”
En rettesnor for næste generation
Bogen afsluttes med et Charter 2025, som ifølge Bjarne Hastrup skal være en rettesnor for at forbedre levevilkår i alderdommen. Charter 2025 består af 25 punkter og spænder vidt, fra bl.a. pensionsmidler, alderisme, ret til bedstes første sygedag, sociale borgerrettigheder, udenlandsk arbejdskraft til etablering af bæredygtige arbejdspladser for alle aldersgrupper.
Hensigten med Charter 2025 er ifølge Hastrup, ”Den behandling, der ikke er svær, kan løses nært. Men det, der er svært, skal løses af en lærd – uanset alder.”
Bjarne Hastrup (født 1945) uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet. Medstifter og administrerende direktør i Ældre Sagen.
Forfatter til bogen Forbandede alderdom – seniorernes nøglerolle i fremtidens velfærd, Grønningen 1, 2024.
Klik dig videre til flere artikler om seniorliv her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og