MEDIER // DEBAT – Bjarne Corydon fejres som ny generaldirektør for DR, men medierne forbigår hans rolle i lærerlockouten og reformerne af skole og gymnasium. Som finansminister stod han bag et af de mest vidtgående indgreb i offentligt ansattes arbejdsvilkår i nyere tid. Hvad betyder det, når effektiviseringslogik nu flytter ind i Danmarks vigtigste mediehus?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Af Mikael Busch, medlem af Gymnasieskolernes Lærerforenings Hovedbestyrelse (GL) og forfatter til bogen ”Bjarne Corydon og Nødvendighedens Politik” (People’s Press 2020)
Bjarne Corydon tiltræder den 1. august stillingen som ny generaldirektør for DR. Mediedanmark har modtaget nyheden med begejstring. I dagene efter udnævnelsen har Corydon været på noget, der ligner et triumftog gennem medierne – fra P1 til Presselogen. I Aftenshowet sad de to garvede kommentatorer Lars Trier Mogensen og Thomas Larsen med brede smil, mens de hyldede den kommende medieboss.
Det handler ikke om at nægte Corydon en chance. Det handler om at huske, hvad det kostede sidste gang, han ville reformere et vigtigt samfundsområde.
Og Bjarne Corydon har kvaliteter. Som tidligere finansminister kender han statsapparatet indefra, og som mangeårig chefredaktør for Dagbladet Børsen har han erfaring med ledelse og publicistisk strategi. Han er intelligent, velformuleret og betoner vigtigheden af faktabaseret nyhedsformidling – en prisværdig holdning i en tid præget af misinformation. I portrætterne hører vi, at han både er passioneret Liverpool-fan og grådlabil swiftie – menneskeliggjort til fingerspidserne.
En glemt konflikt
Det, medierne ikke nævner, er, at Corydon som finansminister spillede en central rolle i at svække den danske folkeskole og gymnasieskole. I 2013 stod han i spidsen for en skolereform, hvor lærerne skulle undervise mere for de samme penge. Da lærerne nægtede at acceptere forringelserne, endte det i en omfattende lockout, besluttet af regeringstoppen og orkestreret af en hemmelig arbejdsgruppe i Finansministeriet. Også gymnasielærerne blev ramt – under overskriften ”normalisering”. Corydon ønskede at ”modernisere” lærerarbejdet, men reelt handlede det om besparelser og øget arbejdstid.
Kritikken dengang blev afvist. Lærerne blev mødt af desavoueringskampagner og fik rollen som forandringsresistente. I dag, over ti år senere, ved vi mere om konsekvenserne.
Arven efter reformen
Lærerflugten i folkeskolen er alarmerende. Omkring hver femte underviser har i dag ikke en læreruddannelse. Arbejdsmiljøet er forværret, undervisningens kvalitet presset. Corydon bar et hovedansvar – og det er ikke perifert. I sin afskedstale i 2015 sagde Finansministeriets departementschef, at skolereformen var Corydons ”hjertebarn” og kaldte det ”den vigtigste reform” under den daværende regering.
På DR’s egen hjemmeside blev der bragt 20-30 historier om ham på udnævnelsesdagen. Ingen nævnte lærerkonflikten
I dag omtaler Corydon sjældent skolereformen som sit største resultat. Måske har han skiftet fokus – eller måske har han omsider forstået, hvor stor modstanden stadig er.
Når Christian Jensen i Presselogen opfordrer Corydon til at ”normalisere” journalistikken, er det værd at spørge: Hvilken form for normalisering får vi? Skal journalister arbejde hurtigere for færre midler – som lærerne skulle? Vil DR’s public service-ideal blive styret af regneark og effektiviseringslogik?
Der er grund til bekymring. For mediedanmark har i høj grad ignoreret denne del af Corydons baggrund. På DR’s egen hjemmeside blev der bragt 20-30 historier om ham på udnævnelsesdagen. Ingen nævnte lærerkonflikten. Måske er den glemt. Måske var den aldrig forstået. Eller også vælger man at betragte den som en nødvendig ”manddomsprøve”?
En nødvendig påmindelse
Hvis DR – og medierne bredt set – vil bevare befolkningens tillid, kræver det mere end fejring af egne folk. Det kræver mod til at se kritisk på magt – også når den udøves af én, der nu skal stå i spidsen for vores største public service-institution.
Det handler ikke om at nægte Corydon en chance. Det handler om at huske, hvad det kostede sidste gang, han ville reformere et vigtigt samfundsområde.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og