UKRAINE // KOMMENTAR – Det var på forhånd offentligt kendt, at præsident Joe Biden ville besøge Polen i sidste uge. Pressen skrev, at det skulle være et besøg på to dage med ankomst tirsdag. Men pludselig gik han rundt i gaderne i Kyiv med præsident Zelenskyj. Det var mandag den 19. februar 2023.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Besøget i Kyiv er et kæmpe rygstød til Ukraine. Det er et klart signal om, at USA står bag Ukraine i kampen mod Putins Rusland. Det har de jo givetvis talt om. Med besøget åbnede Biden for, at Zelenskyj kunne trække hele ønskesedlen frem. Men hvad har Biden lovet – og hvornår?
Det er forskellige våbentyper, kampvogne, artilleri og meget andet, og oven i det ekstra finansiel støtte, 500 mio. USD, svarende til 4 mia. kr. Men hvad med F16-fly? Og har Biden lovet at lægge pres på andre vestlige magter, herunder Danmark, for at få dem til at yde en ekstra indsats i hjælpen til Ukraine? Amerikanerne siger, at dele af samtalen må forblive fortrolige.
Med toget til Kyiv
Det overraskende besøg i Ukraine foregik på den måde, at Air Force One bragte ham til Warszawa, hvor han steg om til et tog, som bragte ham til Kyiv. Det siges, at USA på forhånd havde orienteret Rusland om besøget i Kyiv. Hvad har amerikanerne sagt? Ingen missilangreb på Kyiv, for sker det, er det et angreb på USA og Nato?
Polen tager imod dem med åbne arme. Der er vedtaget en lov, som automatisk giver ukrainere ophold i 18 måneder og i den periode fri adgang til det polske arbejdsmarked
Besøget i Kyiv sker få dage før etårsdagen for det russiske overfald på Ukraine. Dengang troede de fleste, at den russiske overmagt kunne fuldbyrde en besættelse hurtigt, men sådan er det som bekendt ikke gået. Ukrainerne kæmper og har i modsætning til russiske soldater kampgejst, altså noget vigtigt at kæmpe for, nemlig nationens eksistens.
Ukraine er afhængigt af hjælp udefra, også fra Danmark, som allerede har hjulpet på forskellig vis, men netop nu skal vi give ammunition til de våben, som allerede er overdraget fra vestlige lande til Ukraine, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Besøg i Polen
Det efterfølgende besøg i Polen hos præsident Andrzej Duda var også vigtigt, og en klar anerkendelse af, at navnlig Polen har bistået Ukraine langt mere end de fleste. Allerede før den 24. februar sidste år, hvor Rusland angreb Ukraine, modtog Polen ukrainske flygtninge.
Allerede i april 2022 var tallet over 3 mio. I juni 2022 var det mere end 4 mio. Mange er rejst videre til andre lande, herunder 35.000 til Danmark, men Polen huser i dag 1,5 mio. ukrainske flygtninge. Polen tager imod dem med åbne arme. Der er vedtaget en lov, som automatisk giver ukrainere ophold i 18 måneder og i den periode fri adgang til det polske arbejdsmarked.
Ukraine er taknemmelige, og det er helt berettiget. Hertil skal lægges, at der allerede før krigen var 1,5 mio. ukrainere, som af økonomiske og politiske grunde var søgt til Polen efter 2014, hvor Rusland besatte Krim-halvøen.
Jeg har selv været ambassadør i Polen i 6 år (1998-2004). Man kunne dengang ikke være i tvivl om, at der bestod et helt særligt forhold mellem Polen og Ukraine. Det samme oplevede Claus Mathiesen, som nu er lektor på Forsvarsakademiet og løbende kommenterer krigens forløb i Ukraine. Han var dengang forsvarsattaché i Ukraine, men bosiddende i Warszawa, hvor han havde kontor og krypterede kommunikationsmidler på ambassaden.
I Berlin peger en ødelagt russisk kampvogn direkte mod den russiske ambassade. Det var en stærk markering af etårsdagen
Hvad ved vi om præsident Joe Bidens besøg hos præsident Andrzej Duda i Warszawa? Han takker Polen for en stor indsats i bistanden til Ukraine. Præsident Duda takkede Joe Biden for at komme på besøg i Polen, og navnlig takkede han for besøget i Ukraine dagen før (mandag den 19. februar).
Præsident Joe Biden holdt en større tale i Warzwawa i parken bag ved slottet. Der var mange budskaber til os alle, men altså også til Putin. ”Vi står stærkt og forenet.” ”Vi bakker op om demokratiet.” ”Vi står op imod aggression.” ”Ukraines kamp er også en kamp for os.” Og sådan blev det ved. Nato er stærkt og forenet, og jeg står ved Moldovas side. ”Polakkerne ved, hvad solidaritet betyder. Solidaritet med Ukraine. Solidaritet med Moldova.” Og så mindede Biden om, at 143 lande i FN’s Generalforsamling havde fordømt Rusland for angrebet på Ukraine.
Tirsdag den 21. februar var det Putin, som holdt en lang tale, mens hans russiske tilhørere tog sig en blunder. Men talen indeholdt en masse løgne. ”Vesten indledte krigen.” Løgn. ”Vi kæmper for vores lands eksistens.” Løgn, det er omvendt. ”Et ”nynazistisk” parti i Ukraine truer russere og Rusland.” Løgn igen. Og sådan blev det ved.
Ambassadøren takkede Danmark
Den 23. februar havde Mette Frederiksen besøg af den polske premierminister Mateusz Morawiecki her i København. Også her var hovedemnet og årsagen til, at mødet overhovedet fandt sted, krigen mellem Rusland og Ukraine. Mon ikke de har talt om, hvordan etårsdagen den 24. februar ville forløbe i Danmark og i Polen?
Den 24. februar var etårsdagen for Ruslands angreb på Ukraine. Mette Frederiksen og den ukrainske ambassadør i Danmark talte ved en demonstration ved den russiske ambassade. ”Ukraine må vinde, Ukraine vil vinde. Vi hjælper Ukraine med alt det, de har brug for,” sagde statsministeren. ”We stand with you as long as it takes.”
Den ukrainske ambassadør takkede Danmark, mens der var flere hundrede ukrainere til stede, svøbt i ukrainske flag. I en video med præsident Zelenskyj takkede han og sluttede på dansk: ”Tak til Danmark. Tak til danskerne.”
Ved en tilsvarende demonstration samtidig med den danske var der markering i Warszawa. Polen blev takket, og folket var også her svøbt i ukrainske flag. Kampråbene svarede til de danske, men her blev der også råbt ”Putin skrid”. Polen har allerede leveret 4 Leopard 2-kampvogne. Yderligere 10 er på vej fra Polen. Der kommer flere kampvogne til Ukraine, bl.a. fra Tyskland og Danmark.
I Berlin peger en ødelagt russisk kampvogn direkte mod den russiske ambassade. Det var en stærk markering af etårsdagen.
Den 24. februar, etårsdagen, markerede Folketinget med en gudstjeneste i Holmens Kirke, hvor kronprinsen og kronprinsessen deltog. Der blev også holdt mindegudstjenester i domkirkerne i Viborg, Maribo og Roskilde. I Holmens Kirke sagde statsministeren i sin tale bl.a.: ”Vi støtter Ukraine så meget, vi kan, og vi vil gøre det, så længe vi skal.”
Et stærkt signal, også til Putin, om, hvor Danmark står i forhold til krigen i Europa.
Læs mere om Ukrainekrigen i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
