Langlemmet og storsvedende superstjerne – mød demokraternes nye håb Beto O’Rourke

i Featured/Politik & Samfund/USA af

MIDTVEJSVALG // PORTRÆT– Han er 46 år ung og tidligere bassist i et punkband. Han har besøgt samtlige 254 valgdistrikter, er rasende populær, har samlet rekordmange penge ind og har momentum blandt unge og spansktalende. Men er også bagud i Texas i kampen om senatet, hvor hans modstander er Ted Cruz. Hvis han vinder vil det være midtvejsvalgets største sensation. Annegrethe Rasmussen tegner et portræt af den nye stjerne på det demokratiske politiske firmament.

WASHINGTON D.C. – Der er mange sandheder i amerikansk politik. En af dem er, at Texas er en sikker republikansk stat. Sidst Texas sendte en demokrat i senatet var i 1970, og i 2016 vandt Donald Trump med 10 pointpoint over Hillary Clinton.

Så at udfordre statens siddende junior senator Ted Cruz, der blev valgt for 5 år siden og som er kendt over hele USA efter han var ’last man standing’ før Trumps sejr ved det republikanske primærvalg i 2016, ligner et foretagende, der er dømt til at mislykkes fra starten (the senior senator fra Texas er Republican Senate Majority Whip, John Cornyn, der har siddet i 13 år).

Cruz er relativt populær i sin republikanske hjemstat – i modsætning i øvrigt til i hovedstaden, hvor han rutinemæssigt bliver anset som den mindst populære senator i hele forsamlingen.

Cruz er afskyet i D.C. men det kan såmænd være en fordel i en stat, der heller ikke giver meget for noget, der foregår i hovedstaden

For to år siden viede magasinet the Atlantic en hel artikel til Cruz’ forhadte status med den sigende og ikke særlig venlige titel, Why D.C. hates Ted Cruz, men at være afskyet i D.C kan såmænd være en fordel i en stat, der ikke giver meget for noget, der foregår i Washington.

Texas – the lone star state. Foto: Pixabay.

Udråbt til frelser og den nye Obama – eller Kennedy

Men hverken Cruz, statistikken eller meningsmålingerne (se nederst i artiklen efter dem) synes at have afficeret den demokratiske udfordrer Beto O’Rourke; en langlemmet, drengeagtig, 46-årig politiker fra byen El Paso. O’Rourke er pt. medlem af Repræsentanternes Hus, og efter en hæsblæsende kampagne er han nu også en af de allermest omtalte politikere ved dette års midtvejsvalg i USA.

I sin pure ungdom spillede O’Rourke bas i et punkband – i dag er han far til tre. Og hans rebelske ånd og tendens til at storsvede gennem alle skjorter efter 10 minutters møde er blot en lille del af den personlighed, der har gjort ham til en upcoming political superstar.

Ja, så meget er han i vælten i disse dage, at han forlods er blevet udråbt til frelseren af et demokratisk parti, der stadigvæk, to år efter Hillary Clintons svidende nederlag til Donald Trump ved præsidentvalget, ikke rigtig har fundet sine egne ben. Det synes som om partiet mangler en leder, en stemme eller et samlende tema, der kan forene partiet, udeover hadet til Trump.

‘Beto-mania is sweeping Texas’ – retningen er ikke til at tage fejl af: en stjerne er født

Ikke at der ikke er mange demokrater, som gerne vil. Af senatorer er der både Elizabeth Warren, Kamala Harris, Kirsten Gillibrand, Cory Booker og Bernie Sanders. Og i kulissen lurer tunge, ældre herrer som tidligere vicepræsident Joe Biden og New Yorks tidligere borgmester, Michael Bloomberg.

Alligevel dukker O’Rourke nu rutinemæssigt op under overskrifter som ”Beto O’Rourke: The ex-punk rocker being called the next Obama” med undertitlen ”Beto-mania is sweeping Texas” – retningen er ikke til at tage fejl af: en stjerne er født.

Et besøg hos HBO’s Bill Maher er set over 1.5 millioner gange på YouTube:

Ud over den uundgåelige sammenligning med Obama – en anden ”ung og relativt ukendt senator, der formåede at tale til håbet om et bedre USA”, som SBS skriver det –  sammenlignes O’Rourke (naturligvis) også med en anden tidligere ungdommelig, good-looking og energisk demokrat, nemlig præsident Kennedy.

Der er flere grunde til, at O’Rourke har tiltrukket sig så megen opmærksomhed.

Han synes utrættelig. Uanset hvor han dukker op bliver han mødt af jublende menneskemængder først og fremmest men langt fra udelukkende af unge og spansktalende, begge grupper der normalt glimrer ved deres fravær ved især midtvejsvalgene

Fx det faktum, at han som den første politiker i Texas nogensinde har besøgt samtlige 254 amtskommuner på et år – i flere byer er han sågar dukket op flere gange og det gælder også mindre byer, der ikke har set en national politiker i de sidste 50 år.

Han synes utrættelig. Uanset hvor han dukker op bliver han mødt af jublende menneskemængder først og fremmest men langt fra udelukkende af unge og spansktalende, begge grupper der normalt glimrer ved deres fravær ved valg – især midtvejsvalg; en statistik, der også skal ændre sig, hvis han skal vinde senatspladsen, hvor han pt. er mellem 1-10 procentpoints bagefter Cruz, alt efter hvilken måling man ser på.

Valgkamp fra by til by uanset målingerne

Men han er også repræsentativ for en grundamerikansk måde at føre valgkamp på – en måde, som afkræfter alle mulige fordomme om, at man kan ’købe sig til sejr’ i USA, nemlig den, hvor man taler med vælgerne stort set en ad gangen, fra det mest ydmyge town hall meeting med 20-30 deltagere til den enkelte vælger, man møder på sin vej, hvorefter man overtaler dem:

Alene i de seneste 24 timer har kandidaten været i seks byer og lagt videoer og billeder på Twitter, der bliver delt og kommenteret i en lavine af tweets:

Beto O’Rourke har indsamlet ufattelig mange penge

Et andet opsigtsvækkende faktum ved O’Rourke er pengene. I et midtvejsvalg, der allerede er det dyreste nogensinde, har O’Rourke indsamlet over 300 millioner kroner. Det er en rekord, der aldrig er slået før. Time Magazine opsummerer det således i en artikel fra denne uge, der netop handler om pengestrømmen i Texas:

”Democratic candidate O’Rourke has raised twice as many dollars as Republican incumbent Ted Cruz, and more than any other U.S. Senate candidate in history. He entered the race as the lesser known candidate and is representing the democratic party in a deep red state, but in the months leading up to next week’s general election, O’Rourke has come out as the breadwinner in the most highly funded race in the 2018 midterm elections. According to the Center for Responsive Politics, the two candidates have raised a combined $100 million, with well over half of that amount coming from O’Rourke’s donors.”

Alene i de seneste tre måneder har O’Rourke indsamlet en imponerende 38.1 millioner dollars – og det er en rekord, der heller aldrig er set i et midtvejsvalg til senatet før.

Og netop denne kombination: enorme mængder penge fra vælgere, der donerer mindre beløb i stimer, talegaver, et telegenisk udseende og en rastløs, ungdommelig energi og åbenlys sult efter at komme i kontakt med vælgerne på gulvet giver mindelser om en bestemt kandidat: ja, netop, Barack Obama.

Og der er ikke det medie, der ikke har været der. Fra Esquire i juni til Buzzfeed i august, der forsynede sin artikel med den sigende overskrift: Beto O’Rourke Could Be The Democrat Texas Has Been Waiting For”

New York Times har lavet ikke færre end tre separate portrætter af O’Rourke, der også har været inviteret i flere af de helt store late night shows allerede; ikke en skæbne, der normalt overgår obskure kandidater til et midtvejsvalg.

Svedig – kulten om de gennemblødte skjorter

Buzzfeed fanger meget godt appellen ved O’Rourke, så lad os snuppe nogle længere citater fra deres reportage, der strækker sig over en hel uge i den unge politikers selskab.

Buzzfeed forklarer her i medrivende reportage-stil, hvordan Beto O’Rourkes gennemblødte skjorter og T-shirts er blevet vendt fra en svaghed til en styrke .. hans sved udgør det fysiske bevis for, at hans energi forlader kroppen

Først om tendensen til at svede, som ret uforudsigeligt og specielt, er blevet noget af en kultting:

”Beto O’Rourke is a prolific, prodigious sweater. We’re talking shirt-soaking, chin-dripping sweat, most visible as he takes questions from the audiences that have gathered to see him across Texas. When I first saw pictures of O’Rourke, the El Paso congressman currently vying for Ted Cruz’s Senate seat, soaking through his blue dress shirt at the Houston Juneteenth Parade, I thought: This is the most Texas thing I’ve ever seen.

Vi andre kan få syn for sagen her:

Magasinet forklarer her i medrivende reportage-stil, hvordan de gennemblødte skjorter og T-shirts er blevet vendt fra en svaghed til en styrke:

”It’s increasingly become a Beto Thing. On the campaign trail, Bernie had his disheveled hair, Trump had chants of “Lock Her Up,” and O’Rourke has his sweat-drenched button-down shirts. Most politicians would mask the sweat with suit jackets, but O’Rourke, who’s already audacious enough to think he could become the first Democrat to represent Texas in the Senate in over 25 years, poses for hundreds of selfies looking like he just got pushed into a pool.”

“On a Sunday morning at the Hill Country Veterans Center in Kerrville — a town of around 20,000 in Texas Hill Country, and the first of three stops for the day — there are 600 people’s body heat to outstrip the air conditioning. Ten minutes after O’Rourke takes the stage, the first signs of sweat start expanding like continents on the back of his shirt.”

“Rather than recoiling, his supporters see it as a badge of honor — proof of how relentlessly he’s campaigning to win over every voter in the second-largest state in the union. “You’ve got to work to sweat!” one captioned a photo on Instagram. “Ted Cruz don’t sweat like Beto does … By the time O’Rourke reaches the peaks of his stump speech in Kerrville — advocating for better treatment of Texas’s teachers, arguing for universal health care, and decrying family separation at the border — his shirt is full-on stuck to his back, and the crowd feels ready to ignite.”

O’Rourke er ikke lige så veltalende som Obama – han lyder ikke som en præst, der messer til en folkemængde, men hans arme basker op og ned, og at hans energi er ‘smittende og tydelig’

“When he announces that he hasn’t taken any money from PACs, instead raising $10.4 million (with an average donation of $33) to Cruz’s $4.6 million over the last quarter, the audience explodes.”

Magasinet bemærker også, at O’Rourke ikke er lige så veltalende som Obama – han lyder ikke som en præst, der messer til en folkemængde, men at hans arme basker op og ned, og at hans energi er ”smittende og tydelig; hans sved udgør det fysiske bevis for, at hans energi forlader kroppen”.

“O’Rourke may actually be the once-in-a-lifetime candidate his supporters claim he is. He has a distinct presidential aura, and there’s a certain romance to his campaign”, som Frank Bruni skrev i en klumme i New York Times … “There’s a reason people compare him to a Kennedy,” Sam Hatton, who’s running a scrappy campaign for the Texas House District 71, told me. “And it’s not just those Kennedy teeth.”

Til venstre for midten

O’Rourke er en fuldblods, klassisk venstre-demokrat. Han er tilhænger af en mindsteløn på 15 dollar i timen, for kvinders ret til abort, en stramning af våbenkontrollen, tilslutning til Paris-aftalen, legalisering af pot og gratis sundhedsydelser til alle; og hvis han bliver valgt kunne det skyldes kombinationen af de 10.000 frivillige, der har hjulpet ham det sidste års tid og måske også – som New York Times skriver:

”Most Democrats don’t just want to feel political alignment with a candidate, they want to be enthralled. O’Rourke has generated so much enthusiasm and harnessed so much hope around him, and inspired the incredibly romantic idea that Texas could once again be, if not blue, then at the very least purple — that things could be different. In that way, he’s not unlike another young, first-time, long-shot Senate candidate who grabbed the national imagination a decade ago.”

Beto O’Rourkes Twitter-feed er vild at følge. Han besøger ofte flere byer og valgsteder hver eneste dag. Foto: Twitter, Beto O’Rourke.

Her er det nok værd at bemærke – i disse højrepopulistiske tider, hvor Trumps base er gået amok i angst for immigranter og demokraterne mestendels synes at profilere sig på netop ikke at være Trump og løftet om at gøre alt, de kan for at komme af med præsidenten – at O’Rourke stort set aldrig nævner Trump, selvom han ofte taler om hans politik; bl.a. har han kaldt Trumps indvandringspolitik med at adskille børn fra deres forældre ved grænsen for ”umenneskelig.”

O’Rourke repræsenterer tanken om, at USA har plads til alle, der vil og kan uanset hudfarve, etnicitet og religion, og at der med hele ideen om USA som ”den frie verdens leder” følger en forpligtelse overfor demokrati og menneskerettigheder

O’Rourkes energi kommer tilsyneladende et andet, men muligvis lige så smittende, sted fra.

Det sted i den amerikanske folkesjæl, der også findes, men som man ikke har hørt så meget til, siden Donald Trump elektrificerede den republikanske base gennem, hvad man kunne kalde ”eksklusivitetens energi” ved at trække Amerikas ’glemte mænd og kvinder’ til valgfadet mens indvandrere og udenlandske firmaer skulle udelukkes via en kombination af grænsemure og protektionisme.

O’Rourke repræsenterer det stik modsatte, hvis man spørger hans tilhængere, nemlig inklusivitet; tanken om, at USA har plads til alle, der vil og kan uanset hudfarve, etnicitet og religion, og at der med hele ideen om USA som ”den frie verdens leder” følger en forpligtelse til at passe på demokratiet, menneskerettighederne og minoriteter som kvinder, sorte, native Americans, Asian Americans og latinos.

Ted Cruz: Beto elsker immigranter og står bag karavanen

Ted Cruz har forsøgt at ramme O’Rourke netop der, og beskyldt ham for at være med til at bakke op om den ’karavane’ af flere tusinde mennesker fra Honduras, der vandrer gennem Mexico for tiden, og som er Donald Trumps skræmmebillede nummer et i denne valgkamp:

Kynikere vil her bemærke, at demokraterne har deres minoriteter og alliancer og republikanerne har deres. Og at det blot er to vidt forskellige vælgergrupper. Den ene er ikke mere ekskluderende end den anden.

Beto O’Rourke er uenig. Han påstår – igen som et ekko af Obama – at der netop ikke findes et ’blåt’ og ’rødt’ Amerika, men bare et samlet United States of America.

I disse tider, hvor USA synes at gå til valg mere splittet end nogensinde før i supermagtens nyere historie, er det balsam til sjælen for alle dem, der søger dialog og samtaler i politik.

Spørgsmålet om NFL-spillere, der går på knæ i stedet for at stå ret, når den amerikanske nationalsang spilles før kampen anses som et af de allermest opflammende og splittende emner i amerikansk indenrigspolitik for tiden

Og de mennesker er der flere af, end mediedækningen viser.

Og måske er den den længsel – efter længere og mere tænksomme politiske argumenter, der også ligger bag populariteten af Beto O’Rourkes mest sete, fire minutter lange, svar, da han fik spørgsmålet om, hvad han mente om de NFL-spillere, der går på knæ i stedet for at stå ret, når den amerikanske nationalsang spilles før kampen.

Emnet anses som et af de allermest opflammende og splittende i amerikansk indenrigspolitik for tiden.

O’Rourke opsummerede sit svar således: “I can think of nothing more American than to peacefully stand up, or take a knee, for your rights any time, anywhere, any place.”

Se det i sin helhed her:

Meningsmålingerne giver Cruz solidt forspring

Det skal dog med, at O’Rourke konsekvent har ligget bagud i meningsmålingerne. Ifølge RealClearPolitics, der samler flere målinger i USA, fører Ted Cruz således lige nu med et vejet gennemsnit på 6,5 procentpoint.

På Nate Silvers FiveThirtyEight er forspringet på 4.7 procentpoints og udtrykkes sådan:

”2 in 9 Chance the Democrat wins (22.4%), 7 in 9 Chance the Republican wins (77.6%)”

Grafik fra FiveThirtyEight

O’Rourke satser alle pengene (og der er som sagt mange) på en ting: at målingerne har det med at undervurdere visse grupper, f.eks. unge og minoriteterne, hvilket netop er de to grupper, der skal løfte the underdog i mål, hvis du spørger kampagnen selv.

At hans kampagne i hvert fald har tilført midtvejsvalget i Texas en helt formidabel og ekstraordinær energi står klart – blot kan det lige så godt bestå i, at republikanerne har følt truslen fra den unge senators usædvanligt energiske kampagne og at det har motiveret dem til at stemme.

Nyhedsbureauerne meddelte lørdag, at op mod 4,9 millioner vælgere har stemt tidligt i Texas forud for midtvejsvalget. Det tal er flere end de 4,7 millioner vælgere i delstaten, som samlet set stemte ved midtvejsvalget i USA i 2014.

Fredag var sidste dag, hvor det var muligt at stemme på forhånd og blot fredag stemte 540.000 mennesker i The Lone Star State.


POV lønner ikke sine skribenter.

Hvis du følger det amerikanske midtvejsvalg og synes, at du bliver klogere ved at læse Annegrethe Rasmussens artikler, er du velkommen til at donere og betale, hvad du synes, hendes artikler er værd på Mobile Pay 93 85 05 85


Hvis man gerne vil følge nogle af de mange dånende reportager, der er blevet O’Rourke til del fra de liberale (læs: venstrelænende) medier, findes der denne liste, som jeg læst igennem og har hentet fra den altid befriende mavesure Jack Shafer fra Politico:

“Is Beto O’Rourke the Left’s Obama-like Answer to Trump in 2020?” asked Vanity Fair. “Beto O’Rourke Could Be the Democrat Texas Has Been Waiting For,” offered BuzzFeed. Still more positive Beto coverage sprinkled the pages of Yahoo NewsTimeGQRolling Stone, the Guardian, the New York TimesPolitico and Esquire as they worked off the same template. The Washington Post indulged Betomania with a feature, another feature, a column and the sort of ancillary coverage it ordinarily gives the Washington Redskins.

I Danmark har de store medier også været der. Politiken bragte i oktober en artikel med det retoriske spørgsmål, ”Er Beto O’Rourke den nye Obama?” og Berlingske, der valgte overskriften, ”Alles øjne hviler på Texas og en mand, de kalder den nye Obama” (betalingsmur).


Fotos: Topbillede fra https://www.flickr.com/photos/donkeyhotey/41055138595 – øvrige fra Beto O’Rourkes officielle Twitter feed.

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Featured