
NYHED // POV OVERBLIK – Danmark skal have et total-beredskab, og alle have beredskab ind under huden. Vi er alle Danmarks totalberedskab”. Det sagde minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), da han lancerede de nye planer for at gøre Danmark mere robust, sikkert og trygt.
Ud over initiativerne med at løfte beredskabsindsatsen bredt i Danmark, skal der også ske en opgradering i Grønland.
Ministeren forklarede, at vi lever med et alvorligt trusselsniveau. Vi har oplevet hybridkrig mod os og vesten. Og der er krig i Europa. Det vil sige det offentlige beredskab skal styrkes, men det skal også få os til at øge den generelle beredskabsmentalitet, så vi begrænser sårbarheden.
Især sektorer som vand, el, tele, sundhed og transport skal beskyttes.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) tilføjede, at 220 millioner af de afsatte kroner skal bruges til for eksempel at opgradere nødstrømskapaciteten på vores sygehuse.
“Som borger og patient skal man kunne være tryg ved, at man kan blive behandlet, hvis man bliver syg eller kommer til skade. Det skal naturligvis også gælde i krisesituationer”, sagde hun.
Der skal også etableres et mobilt medicinsk modtagecenter til krisesituationer, som skal kunne håndtere et endog stort antal patienter. Det afsætter regeringen 75 millioner til. Det skal fungere som en samlet indgang, som kan tage imod, fordele og behandle civile og soldater, der er kommet til skade i krise- eller krigshandlinger, siger Løhde.
Også klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) var med på pressemødet. Han lagde vægt på at styrke vores vand- og elforsyning, som han vurderer er essentiel.
“Russerne ved det. Bare kig på Ukraine. Der er ikke ét kraftværk der, som Rusland ikke har angrebet”.
Hvis ulykken sker, skal strømmen tilbage hurtigst muligt. Det skal der bruges 100 millioner kroner på, forklarede Aagaard.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) talte om vigtigheden af at sikre rent drikkevand i en krisesituation, fordi myndighederne vurderer, at der er en betydelig trussel mod vandforsyningen. For eksempel har vi allerede oplevet et cyberangreb mod et vandværk, som stoppet vandet for 400 husstande.
“Vi oplever daglige angreb”, siger Heunicke, som har fået 254 millioner kroner frem mod 2029 til at oprette et vandkatastrofeberedskab med fokus på drikkevand og spildevand i Danmark i beredskabssituationer.
Desuden skal der være et døgnåbent beredsskabscenter i Miljøstyrelsen ligesom vi skal have et rejsehold, der kan hjælpe med planlægningen.
Endelig får telesektoren omkring 100 millioner kroner for at beskytte kommunikationen.
Beredskabsminister Schack Pedersen understregede, at danskere skal kunne klare sig selv i tre døgn. At få beredskab ind under huden betyder blandt andet, at vi skal følge de allerede kendte råd fra myndighederne om at have vand og mad samt blandt andet en powerbank på lager.
9. februar sendte regeringen et lov forslag til høring, som skal give ministeren for samfundssikkerhed og beredskab mulighed for at beslutte, at det statslige redningsberedskab kan overtage den strategiske kommando over det samlede redningsberedskab i Danmark ved helt særlige hændelser.
Læs DR og TV2
Rapporten Taktskifte for Danmarks Redningsberedskab danner grundlag for regerings udspil. Den er udarbejdet af et ekspertpanel, som blev nedsat i juni sidste år. Rapporten kom 4. februar 2026
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og