VIDEN // INNOVATION – I laboratoriet: “TZzzzzttt!” – en knitrende lyd af elektricitet høres når elektroder med 15.000 Volt tilsluttes to glas med destilleret vand. En flydende bro af vand dannes mellem de to glas, der nu kan rykkes forsigtigt fra hinanden. Op til 4-5 centimeter og med vandbroen svævende i luften. Kigger man nærmere kan man fornemme to hvirvelstrømme, der løber i hver deres retning. Vandet er i bevægelse, men broen er stabil.
Ingen kan på nuværende tidspunkt forklare dette fænomen, som demonstrerer en af vands mange forunderlige egenskaber.
Når man leder efter liv i rummet, leder man efter vand – og NASA har netop fundet flydende vand på Mars. FN har sat vand på listen over de 17 største globale udfordringer.
Tænk hvis nøglen til at løse de globale vandproblemer ligger i at forstå selve vandmolekylet på et dybere plan.
Tænk hvis vand kunne optræde i en superman-udgave, som lys i den ultraskarpe laserstråle eller kulstof i form af supermaterialet grafen.
Flere topforskere er på sporet af en sådan form eller struktur af vand og har fået fært af kommende Nobelpriser.
Og hvad så, kunne man med rette spørge? Måske kunne en sådan ny opdagelse omkring vand lede til nye teknologier og bæredygtig innovation.
Tørken har denne sommer ramt Danmark med fuld kraft. Er der også indsneget sig en tørke i vores ellers så virkelystne samfund af iværksættere og teknikkyndige? Oplever vi også en udtørring af vores idérigdom og evne til at tænke i bæredygtige løsninger, der kan gøre en positiv forskel for både individer, samfund og planeten?
Et nyt innovationseventyr?
Det danske vindmølleeventyr begyndte livet som en grim ælling af en stædig og vedholdende miljøbevægelse. Ællingen blev parret med godt dansk købmandsskab og håndværk, og blev til en verdensledende svane, som nu gavner både økonomi, arbejdspladser og det globale klima. Noget så kompliceret som havvindmølleparker er i dag en realitet og en betydelig spiller på det globale marked for energiforsyning.
Hvem skulle have troet det i 70’erne blandt Tvind-møller og idealistiske ingeniører i Nibe?
Tørken har denne sommer ramt Danmark med fuld kraft. Er der også indsneget sig en tørke i vores ellers så virkelystne samfund af iværksættere og teknikkyndige?
Hvad hvis det næste innovationseventyr lå lige for næsen af os? Hvad hvis en af vores mest værdifulde ressourcer, vores naturlige og rene drikkevand, H2O, var en kilde til nye, hidtil ukendte teknologier? Teknologier, som kunne bringe velstand, arbejdspladser og et bedre klimaaftryk for dagen.
Er vand bare vand?
Men er der helt basale ting ved vand, som vi endnu ikke kender og forstår? Ja, vil mange mene. Tidsskriftet New Scientist bar for nylig overskriften “The shape of water: It’s not just one liquid – it’s two!” Topforskere kappes om at komme med en overbevisende teori om vand og dets mere end 50 anormale egenskaber. For eksempel, at vand er tungest ved 4oC, altså tungere som væske end som fast stof (is). Hvis vand opførte sig som andre stoffer, ville havene ville fryse til is nedefra og op og livet være nærmest umuligt.
En aktuel hypotese er, at vand optræder i to forskellige flydende former, som er i en konstant dans med og mellem hinanden. De to former lader til at have forskellige egenskaber. Eksempelvis ser det ud til at den ene form fremmer kalkudfældning som den hårde calcitkrystal, mens den anden form fremmer udfældning som den pulveragtige aragonit. En smule kemiker-nørdet måske, men når vi går til angreb med stålbørste og syreangreb på toiletter og håndvaske, ville de fleste nok foretrække den rengøringsvenlige aragonitform.
Tilhængerne af at vand ikke bare er vand har måttet sætte tro over viden. Og skeptiske forskere har ikke følt sig overbevist. Måske indtil nu
Hvad hvis man kunne skubbe til balancen mellem de to former for vand? Det er netop hvad mange såkaldte vandstrukturerings-teknologier hævder at kunne. Tilbage i 70’erne forsøgte mange at løse kalkproblemerne med stærke magneter. For nogle hjalp det, men ikke for alle. Måske var teknologien for umoden. I dag findes der mange alternativer på markedet, også en del opfundet i Danmark, som hævder at kunne forhindre tilkalkning og meget andet.
Faktisk har der nærmest været en form for stillingskrig mellem konventionelle forskere, som anser vand som et simpelt, en-komponent molekyle, og den alternative verden, som hævder at vand ikke bare er vand, men kan revitaliseres og gøres mere helsebringende.
Forskerne har haft svært ved at måle ændringer i vandet og den alternative lejr har ikke kunnet forklare fænomenerne på en måde, der kunne be- eller afkræftes af videnskaben.
Tilhængerne af at vand ikke bare er vand har måttet sætte tro over viden. Og skeptiske forskere har ikke følt sig overbevist.
Måske indtil nu.
Prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter rapporterer nu om at vand opfører sig som “to simple væsker med et kompliceret forhold til hinanden”, som professor Nilsson fra Stockholm universitet udtrykker det.
Vi kan allerede bruge det
Så hvad betyder det for os og hvad kan det bruges til?
Flere udenlandske og danske virksomheder har faktisk været i gang i årevis med vandstrukturerende teknologier, som modvirker aflejringer af kalk, slam og biofilm.
Tag for eksempel en dansk virksomhed som Biotech innovation i Nørresundby. De har opfundet en vandbaseret teknologi, en PowerPack, som hævdes at kunne påvirke vand, damp og statisk elektricitet. Den rustfri dims er på størrelse med en coladåse, og indeholder specialbehandlet vand.
Samlet set har vi altså en underskov af opfindere og virksomheder, som udvikler og sælger nye typer teknologi relateret til vandstrukturering
Eller AquaMiljø teknologi i Herlev, hvis apparat sender subtile ultralydsimpulser ind i vandrørene for at ændre på kalkmolekylernes struktur. Det øjensynlige resultat: Færre problemer med kalkaflejringer i husholdning og industri uden brug af kemikalier. Strømforbruget er forsvindende lille.
Danske industrivirksomheder, der naturligt er drevet af bundlinjeoptimering snarere end videnskabelig accept og forståelse, rapporterer om positive effekter af disse typer teknologi. Mange holder dog deres erfaringer tæt til kroppen, da de ikke vil risikere dårlig presseomtale for brug af “magisk” teknologi.
En af de virksomheder, der ikke lægger skjul på deres brug og begejstring af denne nye type teknologi, er forlystelsesparken Tivoli i København.
I dokumentarfilmen “…når du kigger væk” af Phie Ambo følger man installationen af en PowerPack i en af de mange restauranters aftrækskanaler. Resultatet er forbløffende. Hvor stegeos ofte skaber et brandfarligt lag af fedt i aftrækskanalerne, der kræver kostbar rengøring, er dette nu minimeret med over 90%.
Successen i Tivoli har nu medført at samtlige restauranter, fedtbrønde, springvand, og forlystelser har fået installeret denne nye type teknologi.
Ydermere har rygtet spredt sig blandt de rådgivende ingeniørfirmaer, som nu står på nakken af hinanden for at kunne rådgive deres kunder om denne type teknologi.
Samlet set har vi altså en underskov af opfindere og virksomheder, som udvikler og sælger nye typer teknologi relateret til vandstrukturering.
Danmark en unik chance
Hvordan virker det så? Ja, det er jo det helt store 1 million kroners spørgsmål. Det korte svar er, at det ved vi (forskerne) ikke (endnu). Vi tror dog ikke, at fysikkens love bliver brudt og at der er indbygget sort magi i disse apparater. Der er formentlig tale om meget specielle magnetiske eller elektriske fænomener, som kan påvirke vandmolekyler på et kvantefysisk niveau.
Som nysgerrige forskere og ingeniører mener vi, at der her ligger et nyt og åbent land frem foran os. Ikke bare vil vi kunne øge vores videnskabelige forståelse af vands egenskaber, men vi vil også kunne designe nye og endnu bedre måder at behandle og transformere vandbaserede processer på – det vil sige stort set alle industrielle og naturlige processer i verden.
En ekspedition ud i dette landskab kræver både åbenhed, nysgerrighed og modet til at fejle, eller som Søren Kirgegaard skriver: “At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv”. Måske er tiden moden til at miste fodfæstet for en stund.
Danmark står med en unik chance for at tage førertrøjen indenfor denne nye forståelse af vand. Vand kunne blive det nye vind. Ikke bare forståelsesmæssigt, men også som et teknologispring, der kunne bringe ny innovation, iværksætteri og vækst tilbage på danskernes dagsorden.
Foto: Phie Ambo
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
