DANSK POLITIK // ANALYSE – Atomvåben på dansk jord, en Europahær og fredsbevarende styrker i Ukraine – alt er i spil, når statsminister Mette Frederiksen og regeringen presses af en ny verdensorden. USA’s svindende engagement i Nato tvinger Danmark til at genoverveje sin forsvarspolitik, men hvor skal pengene og soldaterne komme fra?
Artiklen er opdateret med en enkelt sætning efter den ukrainske præsident sagde ja til et amerikansk forslag til den 30-dages våbenhvile under forhandlinger i Saudi Arabien (red).
Skal Danmark lægge jord til atomvåben? Skal vores soldater indgå i fredsbevarende styrker i Ukraine, og kan vi overhovedet stille med soldater?
Når vi nu ikke helt længere kan stole på USA som allieret, skal vi så stadig købe amerikanske våbensystemer og lægge grund til amerikanske soldater?
Hvordan skal det fremtidige danske forsvar skrues sammen, skal værnepligten forlænges, og hvordan får vi unge nok til Forsvaret, når nu erhvervslivet i forvejen står og skriger efter kvalificeret arbejdskraft?
Hvis de første måneder med Donald Trump har været stressende, er det ingenting i forhold til, hvad der venter Mette Frederiksen
De svære spørgsmål tårner sig op for statsminister Mette Frederiksen og resten af SVM-regeringen, og så har vi slet ikke nævnt hele spørgsmålet om Grønland.
Går de nu efter selvstændighed, og hvad finder Donald Trump på, når han tilsyneladende er fast besluttet på at overtage kontrollen over Grønland?
Trumps næste skridt
Man kan roligt sige, at verden er forandret efter den nye amerikanske præsident dagligt skaber usikkerhed om sit engagement i Nato og den sikkerhedspolitiske situation i Europa.
Der går således ikke en dag uden, man vågner op til en ny avisforside, der er relateret til den amerikanske præsident og Ruslands præsident Putin, der nu på fjerde år fører en brutal krig mod Ukraine, og som inden for få år udgør en reel trussel mod Nato.
Senest har Donald Trump suspenderet den amerikanske militærhjælp til Ukraine og forbudt delingen af efterretninger, hvilket analytikere anser som et kæmpe anslag mod de ukrainske forsvarsstillinger og sandsynligvis snart vil tvinge Zelenskyj til forhandlingsbordet igen efter det famøse skænderi i Det Hvide Hus. Og senere genoptaget hjælpen efter den Ukrainske præsident sagde ja til et amerikansk forslag senere under møder i Saudi Arabien.
Alt er i spil – også spørgsmålet, om der skal være flere atomvåben i Europa
Trumps handlinger bliver fordømt overalt omend de europæiske statschefer, inklusive Mette Frederiksen, går på listesko med deres ordvalg, velvidende at Trump er yderst nærtagende over for personlig kritik.
Men den amerikanske suspendering er en understregning af, at man skal tage Trump alvorligt, og at han er villig til at svare hårdt igen, når tingene ikke lige går efter hans hoved.
Frederiksen udelukker intet før forsvarsforhandlinger
Det er kun med til at øge tvivlen om USA’s loyalitet i forhold til Natos artikel 5, og derfor har de europæiske statschefer nu sat turbo på oprustningen, hvilket forklarer debatten om atomvåben i Danmark, fredsbevarende styrker og en Europahær.
For nylig åbnede Frankrigs præsident Macron op for, at den franske atomparaply kan komme de andre europæiske lande til gode.
Det havde for blot få år siden været den letteste sag i verden at afvise fra dansk side, men nu vil Mette Frederiksen ikke længere afvise noget som helst.
Alt er i spil – også spørgsmålet, om der skal være flere atomvåben i Europa.
”Det er ikke noget, vi arbejder med, men I får mig ikke til at stå og sige nej til andres idéer. Alting bliver nødt til at være inde på bordet nu. Jeg håber, alvoren har sænket sig hos alle nu. Det handler om at forsvare Europa og afskrække Rusland,” siger hun.
Mette Frederiksen vil heller ikke udelukke, at Danmark i tilfælde af en våbenhvile i Ukraine vil bidrage med soldater til en fredsbevarende styrke, selvom det umiddelbart er svært at se, hvordan hun vil skaffe de fornødne soldater til opgaven.
Statsministerens udtalelser understreger alvoren i situationen og er samtidig et varsel om, hvilke andre svære spørgsmål, der venter regeringen og Folketingets partier, når de inden længe skal forhandle, hvordan Forsvaret skal skrues sammen.
Mange meninger om Danmarks interesser
Det sværeste spørgsmål er fordelingen af ressourcer.
Foreløbig er det kun besluttet, at forsvarschefen skal ud og købe militært udstyr for 50 mia. kr. over de næste par år. Men hvordan de mange milliarder skal fordeles mellem de forskellige værn, mangler stadig at blive diskuteret af forsvarskredsen, der sandsynligvis heller ikke kommer uden om at se på længden af værnepligten igen.
Debatterne kommer med garanti ikke til at gå stille for sig, da der er kæmpe interesser på spil for de enkelte partier og for erhvervslivet.
De Konservative har allerede kastet grus i maskineriet ved at kræve en udsættelse af beslutningen om udstationeringen af amerikanske soldater på tre danske kaserner, og senest har partiet også signaleret, at det ikke umiddelbart vil støtte indkøb af amerikansk militært udstyr.
Det er direkte protest imod den nye amerikanske regering – særligt Trumps ønsker om at overtage Grønland, og det viser blot, hvad der venter i forhandlingerne, hvor alle partier har deres egne præferencer.
Kan en fordobling af Forsvaret lykkes?
Hvorfra skal ressourcerne til den danske oprustning komme?
De finansielle midler er til stede takket være en sund økonomi. Spørgsmålet er i stedet, hvordan regeringen vil skaffe det fornødne antal kvalificerede mennesker til militæret, når vi fremover skal have et forsvar, der er ca. dobbelt så stort som det nuværende.
I dag er der ansat 14.000 personer i forsvaret, og selvom en fordobling af militæret nok ikke kræver en fordobling af mandskabsstyrken, er der ingen tvivl om, at det kræver et betydeligt antal tusinde at betjene det nye materiel.
Hvis forsvaret fremover skal ud og rekruttere tusindvis af personer, vil erhvervslivets problemer blot blive desto større
I forvejen er det danske arbejdsmarked hårdt presset. Det er kun et par år siden, at erhvervslivet skreg på kvalificeret arbejdskraft.
Den politiske dagsorden handlede stort set kun om at forøge arbejdsudbuddet, da virksomhederne ellers kom til at mangle arbejdskraft, og det ville gå ud over velstanden og velfærden.
Dansk erhverv har regnet ud, at vi i 2033 kommer til at mangle 130.000 medarbejdere, og hvis forsvaret fremover skal ud og rekruttere tusindvis af personer, vil erhvervslivets problemer blot blive desto større.
Det kommer til at åbne nye svære diskussioner om rekruttering udenlandsk arbejdskraft, og i det hele taget flugter debatten meget dårligt med den kommende pensionsdebat, hvor Socialdemokratiet som bekendt ønsker at lægge et låg over pensionsalderen på 70 år.
Hvis de første måneder med Donald Trump har været stressende, er det ingenting i forhold til, hvad der venter Mette Frederiksen.
Læs flere politiske analyser af Frank Korsholm, POV’s politiske redaktør og Andreas Karker, politisk analytiker ved POV, her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
