
Christina Cichosz er let at holde af
Christina Cichosz: Morgenfruen, album
PR-foto
Johan Kolstrup træder i karakter
I bund og grund er Johan Kolstrups Frk. Andersen og motorcykelracet måske “bare” et velproduceret og varieret voksen-pop album, der med ærlighed og kærlighed som grundpiller, og en tændt tæft for både det ligefremme, det melodiske, det storladne og det episke, evner at røre og ramme lige ind i centralnervesystemet. Slutresultatet føles både varmt, vedkommende og vejvisende.
På albummets cover står 36-årige Johan Kolstrup klædt i en helt hvid, gennemsigtig skjorte. Med lukkede øjne op mod himlen og åben mund. Et cover, der signaler, noget større end ham selv, selvom han i sine tekster tager udgangspunkt i et indre følelsesliv, der til tider har haft mere karakter af kaos end kontrol.
På bagsiden af coveret sidder han helt klædt i hvidt ved et hvidt klaver, på en skammel med hvide blomster omkring. Se, det er altså gennemført til mindste detalje det her artwork, skabt af Simon Gatzwiller, endda med tekstark trykt på en art gennemsigtig plastik. Er du pladesamler og har popøre, så er dette album et must have.
Det absolut stærkeste nummer af de tre – og vel nok det bedste på hele albummet – ”Motorcykelkapløb” lyder af den slags numre, som Rasmus Walter har kørt zigzag efter hele karrieren. Det er popsnedkeri af fineste karat.
Teksterne er som sådan ikke state of art. De rummer, som sange er flest, mest det hjertelige og smertelige. Men som albummets forside altså afspejler, så er det hudløst ærligt leveret og reflekteret, og det er på en måde, så de fleste ord og omkvæd alligevel får vinger. Selvom titlen som årets tekstforfatter altså med ret stor sikkerhed nok går til en anden.
Tre af de ni numre har Johan Kolstrup selv skrevet tekst og musik til, mens de resterende er skrevet sammen med andre, bl.a. tre numre med hans lillebror Mathias Kolstrup, der er aktuel med sit nye soloprojekt Liberty – og ellers er kendt som frontmand i Dúné.
Popsnedkeri af fineste karat
De tre numre, som brødrene har skrevet sammen, afspejler ganske fint den brede ramme, som ”Frk. Andersen og motorcykelracet” sættes i. Det absolut stærkeste nummer af de tre – og vel nok det bedste på hele albummet – ”Motorcykelkapløb” lyder af den slags numre, som Rasmus Walter har kørt zigzag efter hele karrieren. Det er popsnedkeri af fineste karat. Lyden er meget mere end et hurtigt hit.
”Hvad er det vi skal nå? / Jeg ved det ik’, jeg ved det ik’, men vi ska’ videre!” lyder omkvædet med Drew Sycamore på kor på en fængende og melodisk pop-basker, der på forunderligvis vis sneg sig uden om alle årets afstemninger om sidste års bedste popnummer, selvom det var udsendt som første single fra albummet.
Men Kolstrup og Kolstrup har som nævnt mere at byde på, så de kører naturligvis videre, også selvom om de tabte første runde i det store kapløb, som kampen om public service-ørenlyd også kan være. De formår nemlig at smede popformlen, så den hele tiden er varm og nutidig, også når de på ”Måske ik’ for evigt” præsenterer en ferm, festlig og forførende 80’er sound a la A-ha.
Det sidste nummer, de har skrevet sammen, er ”Anna”, som er en charmerende afviger på albummet. Banal og naiv, som næsten kun Kim Larsen kunne slippe af med uden, at der måtte krummes tæer. Tilsat musikalsk eliksir a la Danseorkestret, godt nok på en lidt doven dag. Lyder det som beskrivelsen af, at minus gange minus giver plus, så lad mig holde fast i det. Ikke mindst fordi Danseorkestrets – desværre nyligt afdøde Jacob Andersen – medvirker på nummeret.
Det her er sange med power og personlighed. Måske det er for letkøbt at tænke, at Johan Kolstrup som sangskriver fra Skive egnen – ligesom bysbørnene Mads Langer, Superheroes, Dúné – bare ikke orker den skive-skårede mainstream
Kærlige tekstklip hilsner til Danseorkestret finder du i øvrigt også på det flotte, tilbagelænede og alligevel storslåede ”Kom tilbage”. En mesterlig afslutning på et album, der i løbet af små 34 minutter, kort og godt, beviser, at popmusikken også fungerer vitalt i hvide rammer og med et mere modent afsæt.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her