Anmeldelse er et forsøg på desavouering af en fremtrædende forsker, Ilan Pappé

Birgitte Rahbek 03.04.2025

BØGER // KOMMENTAR – Hans Henrik Fafners kritik af En kort historie om Israel-Palæstina-konflikten forsøger med selektive indvendinger at underminere en tilgængelig og veldokumenteret introduktion til en kompleks konflikt. Det skriver bogens oversætter, kultursociolog Birgitte Rahbek.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Enhver forsker ved, at det er nemmere at skrive videnskabelige bøger med mange fodnoter, end det er at gøre sit stof lettilgængeligt for almindelige mennesker.

Den israelske historiker Ilan Pappé har skrevet et utal af videnskabelige værker over tusindvis af sider og med mange fodnoter, men i En kort historie om Israel-Palæstina-konflikten har han valgt at gøre stoffet fra en halv snes bøger tilgængeligt på 150 letlæselige sider.

Men det skulle han åbenbart ikke have gjort, ifølge Fafner, der har sin helt egen anvendelse af ordet ”snubletråde”, og som føler sig utryg ved den ”ubegribelighed”, at Pappé anfører, at zionismen kan føres tilbage til det 16. århundrede. Den utryghed kunne han være kommet til livs ved et enkelt opslag på Timeline of Zionism på Wikipedia, hvor det ganske rigtigt anføres, at Joseph Nasi i 1564 opfordrede til jødiske bosættelser i Tiberias.

Alt i alt hæfter anmelderen sig ved små og ikke særligt væsentlige forhold i bogen – og ved forhold, han tilsyneladende ikke selv har styr på

Ligeledes kaster Fafner sig over en episode i bogen fra 1921, som han åbenbart har en anden opfattelse af – selvom han selv skriver, at ”historievidenskaben har stadig vanskeligt ved at kortlægge dagens dramatiske begivenheder nøjagtigt”.

På samme måde kritiserer han Pappés omtale af Det Hebraiske Universitet i Jerusalem og hævder, at byggeriet begyndte fire år før, den britiske mandatadministration blev etableret. Her glemmer han, at Palæstina fra 1918 og frem var besat af Storbritannien.

Alt i alt hæfter anmelderen sig ved små og ikke særligt væsentlige forhold i bogen – og ved forhold, han tilsyneladende ikke selv har styr på. Så når han skriver, at ”bogen og dens budskab ville altså stå stærkere, hvis der var bedre styr på det faktuelle og det reflekterende”, kan jeg kun sige: spejl.

Fafner slutter sin anmeldelse med at skrive, at bogen ”mangler balancen i overvejende grad” … og ”man skal holde sig for øje, at det er og bliver en fortolket version af historien”. Ja – vis mig den historiebog, der ikke er en fortolket version. ”Det er navnlig nuancerne, han har glemt at få med,” er Fafners sidste ord.

En mere uhildet vurdering af bogen gives i bibliotekernes lektørudtalelse: ”Velskrevet og nuanceret historisk gennemgang af konfliktens udvikling.”

Ny bog om Israel-Palæstina-konflikten: Mere kampskrift end kortlægning

Min interesse for Mellemøsten går tilbage til mit første besøg i Libanon i 1968. Jeg kom der som turist ved et tilfælde, men dette første møde med det brogede og gæstfrie land skulle blive afgørende for meget af det, der skete senere i mit liv. Jeg kom dertil uden interesse for eller kendskab til Mellemøstkonflikten, men det blev der rettet op på et par år senere, da jeg gik på det Amerikanske Universitet i Beirut og der blev undervist af nogle af de mest fremtrædende palæstinensiske og libanesiske professorer, bl.a. Walid Khalidi, Hisham Sharabi, Halim Barakat og Samir Khalaf. Min uddannelsesmæssige baggrund går fra en tresproglig (engelsk, tysk og fransk) korrespondenteksamen fra Århus Handelshøjskole, over et bifag i fransk fra Københavns Universitet til en magistergrad i kultursociologi samme sted med konferens om arabiske kvindekår (senere udkommet som bog af samme navn i 1982) - videre til en licentiatgrad (Phd) i pædagogik fra Danmarks Lærerhøjskole (nu Danmarks Pædagogiske Universitet) om de sociokulturelle, pædagogiske og psykologiske aspekter ved indvandrerundervisning, med afhandlingen "Børn mellem 2 kulturer" (udgivet som bog i 1987). Endelig har jeg taget en fireårig uddannelse som psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København og en grunduddannelse i konfliktløsning ved Center for Konfliktløsning. Jeg var ansat i Danmarks Radio i 23 år, hvor jeg har lavet montager, dokumentarprogrammer, portrætter, reportager, ”Den europæiske filosofis historie” i 37 afsnit á 1 time, (udkommet som bogen "Når mennesket undrer sig"). Jeg var i 7 år redaktør af det samfundsvidenskabelige magasinprogram "Synsfeltet". Mine sidste serier i DR handlede om den Menneskelige psyke, Danmarks industrialisering og Traditionel konfliktløsning. Se desuden her - artikel af Leif Hjernøe. I hele perioden har jeg holdt min interesse for og viden om Mellemøsten ved lige, og har foruden mange artikler og foredrag udgivet bøger om dette og andre emner: Se venligst under menupunktet 'Bøger'. Jeg har boet et par år i Libanon, hvor jeg bl.a. læste political science, historie, sociologi og antropologi på Det amerikanske Universitet (AUB), desuden har jeg rejst i mange af de andre arabiske lande, ikke mindst i Israel og de besatte palæstinensiske områder. Endvidere har jeg boet et år i Paris og et halvt år i USA. Læs mere på www.birgitterahbek.dk