I en tid præget af hipstere og akut nostalgi er det nemt at glemme, at kultur kan konsumeres uden ironi eller klæbende længsel. POV’s Emilie Kellberg er vild med anden spillefilm fra Kleber Mendonça Filho. Hun giver den fem stjerner ud af seks og kalder den et overflødighedshorn af sjælfulde artefakter. Men den brasilianske instruktør fortaber sig ikke i moderne nostalgi. I Aquarius er der intet at kigge vemodigt tilbage på, for her tordner det aldrende frem med ufortrøden kraft – fra Queens ”Fat Bottomed Girls” på højeste volumen til filmens hovedkarakter og bankende hjerte, den 65-årige Clara (Sônia Braga), som kæmper for sin ret til at være.
”Vi er i en digital tidsalder, men lytter du kun til musik på gammeldags maner”, spørger en journalist Clara i begyndelsen af Aquarius. Man kan regne ud, hvad der har inspireret spørgsmålet. Væggene i den pensionerede musikkritikers lejlighed er belagt med vinylplader og kassettebånd – forældede medier i den unge journalists øjne, men betydningsbærende beholdere for Clara. Med spørgsmålet varsler instruktør Kleber Mendonça Filho filmens centrale konflikt: Modernitetens snigende invasion af et modent kvindeliv og bygningen, som huser det.
Samme tema har den forhenværende filmkritiker berørt i sin første spillefilm fra 2012, O Som ao Redor (på engelsk Neighboring Sounds). Her vender en kvinde tilbage til sit barndomshjem og skimter under et lag af maling de stjerner, hun som barn klistrerede i loftet.
På den måde har Filho fra begyndelsen af sin instruktørkarriere været fascineret af det svundne og hengemte, men ikke af sentimentale årsager. For Filho er det gamle aldrig stoppet med at tale – det er et åndsforladt brasiliansk samfund, der er holdt op med at lytte.
Truslen fra kapitalen
I Aquarius er instruktørens kritik af det samfund legemliggjort i en entreprenørvirksomhed, som ønsker at købe Claras lejlighed i bygningen Aquarius ved strandpromenaden i den dyre ende af storbyen Recife.
Som Aquarius’ sidste beboer er Clara det eneste, der står mellem den gamle bygning fra 1940’erne og de skruppelløse entreprenørers bulldozere. Firmaejerens forgyldte barnebarn Diego (Humberto Carrão) forsøger at appellere til Claras nostalgiske side: ”Vi vil beholde navnet på ejendommen, som stod her.” ”Ejendommen findes stadigvæk”, minder Clara ham om med en blanding af afsky og morskab. ”Du læner dig op ad den”.
For Filho er det gamle aldrig stoppet med at tale – det er et åndsforladt brasiliansk samfund, der er holdt op med at lytte.
Da hun nægter at forlade Aquarius, hidkalder firmaet diverse plager over beboeren, der pludselig er blevet besætter i sit eget hjem. Et orgie indtager lejligheden over hende, afføring flyder i trappeopgangen og et bål bliver tændt i garagen, alt imens en plage af bibelske proportioner lurer i nummer 10 og 12.
Om natten får entreprenørernes chikane et angstfuldt udtryk i Claras drømme om skyggefulde mænd, der trænger ind i hendes hjem; om dagen kæmper hun for sin og Aquarius’ vitalitet ved at dyrke sex med en escort og male bygningens facade.
Det gamle barn
Går man til Filhos film for et stramt plot, går man forgæves. Nøjagtig ligesom i O Som ao Redor er det udforskningen af en række temaer, som dikterer indholdet af de scener, man ser. I spidsen for den ekspedition er overmenneskeligt smukke Sônia Braga og hendes kraftfulde præstation som egensindige Clara.
Beriget med en unik, ofte uudtalt historie og i krig for en meningsfuld fremtid er Aquarius’ protagonist noget så sjældent som en helstøbt kvindefigur. Claras kompleksitet og indre modsætninger frustrerer hendes børn (”Du er en blanding af en gammel dame og et barn”, klager hendes datter) såvel som seeren, der må have tålmodighed med karakterens uudgrundelighed.
Belønningen er en kompromisløs satire over et brasiliansk samfund, hvis rivende udvikling finder sted på bekostning af det særprægede og gådefulde. ”Det her er lidt som en flaskepost”, siger Clara og hviler hånden på en vinylplade – John Lennon og Yoko Onos Double Fantasy fra 1980. Det samme er sandt om Filhos fine film, der takket være Braga skyller op på stranden med en stærk og sensuel besked indeni.
★★★★★☆
Premiere: 12. april 2017
Instruktør: Kleber Mendonça Filho
Land: Brasilien
Varighed: 142 minutter
Genre: Drama/satire
Topillustration: 41Shadows
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
