PORTRÆTINTERVIEW//POV BUSINESS – Han var manden, der i 90’erne skrev rock- og københavnerhistorie med Estaten og Eigens Ballroom på Islands Brygge i København. Han har været nålestribet hotelforpagter og medejer af restauranter og caféer. I dag er Anders Eigen tilbage ved det, som skabte den formue, han formøblede på bl.a. musikkens og kunstens alter. Han har sin egen entreprenørvirksomhed med ansvar for renoveringer i København. Men først og fremmest er han far for sine tre drenge og ser sit arbejde som et’ fritidsjob’, han kan passe, mens børnene er i skole. ”Fremtiden for mig ligger i mine børn. De er det vigtigste i mit liv. Jeg er nok sådan en ’bedstefar’-far med masser af tid og tålmodighed” siger den 61-årige Anders Eigen Glasen-Møller til POV’s Poul Arnedal.
Hvis man engang i nullerne har gået ’strøgtur’ i sommermånederne i en nordsjællandsk badeby. Været medlem af Børsens Executive Club engang i 70’erne. Haft sin gang i galleriet Hollerup Kunsthandel i Blågårdsgade engang 1980’erne. Eller haft håndværkerbesøg fra en af de virksomheder, han har arbejdet for eller været involveret i gennem mere end en menneskealder.
Når nogen siger, om vi skal mødes til en øl, siger jeg: ’Jamen, det skal være inden kl. 14, for jeg skal hjem til mine børn
Ja, så vil de fleste københavnere, der var unge – eller blot følte sig unge – i 90’erne i hvert fald kende Anders Eigen Glasen-Møller.
Han var indehaveren af og idémanden bag det legendariske Eigens Ballrom på Islands Brygge, hvor der hver lørdag blev holdt technofester for fulde huse og rockkoncerter med nogle af tidens hotteste danske bands torsdag og fredag aften.
Har arbejdstid fra kl. 8 til 14
”Jeg har prøvet det meste, haft mange forskellige liv og nogle vidunderlige koner. Der er ikke noget, som ikke har været fantastisk. Skulle jeg leve det hele om, ville jeg gøre nøjagtig det samme en gang til,” konstaterer Anders Eigen Glasen-Møller, der i det daglige blot er kendt som Anders Eigen.
I dag er han indehaver af entreprenørfirmaet FERM (”fordi vi er ferme til det, vi laver”), som holder til i en kælder i Søborg. Hans arbejdstid er fra kl. 8-14.
”I dag er jeg en mand med en stor fremtid bag sig,” siger den 61-årige entreprenør, der er far til tre drenge – et tvillingepar på 6 år og endnu en søn på 8 år, og hvis navne også afspejler entreprenørens historie og passioner.
Når man forplanter sig, så bliver man så dejlig mæt, og så er der jo ingen grund til at stå og fylde kvinderne med løgn for at score dem
Den ældste søn bærer navnet Ziggy efter David Bowies ’Ziggy Stardust’. Tvillingerne hedder Pontus og Niels-Christian opkaldt efter henholdsvis billedhuggeren Pontus Kjerrman og Anders Eigens far, Christian, ”fordi min familie har en tradition om, at den sidstfødte hedder Christian eller Christine,” siger Anders Eigen.
Børnene er min hovedopgave i livet nu
”Fremtiden ligger for mig i mine børn. Det er min hovedopgave i livet nu. Ved siden af det har jeg så et fritidsjob som entreprenør.”
“Når nogen siger, om vi skal mødes til en øl, siger jeg: ’Jamen, det skal være inden kl. 14, for jeg skal hjem til mine børn. Jeg har festet alt det, jeg skulle. Jeg har gjort noget for nattelivet og været den, der råbte højest i baren.”
“Men når man forplanter sig, så bliver man så dejlig mæt, og så er der jo ingen grund til at stå og fylde kvinderne med løgn for at score dem,” siger Anders Eigen, der i dag er skilt fra børnenes mor, der har et aktiv og dedikeret arbejdsliv.
Dengang i 70’erne var det ikke særlig smart at gå i gymnasiet. I hvert fald ikke i Brøndby. Pigerne flygtede, når de hørte det
”Det har været vores aftale hele tiden, at jeg har hovedansvaret for børnene, og vi er stadig de bedste venner, selvom hun i dag har en anden kæreste. Jeg har den egenskab, at jeg ikke er særlig god til at blive jaloux. Måske er det, fordi jeg er meget begejstret for mig selv,” forklarer faren og entreprenøren med et lunt glimt i øjet.
Direktørsønnen fra Brøndby, som blev murer
Anders Eigen er direktørsønnen fra Brøndby, som valgte at blive murer frem for at satse på en akademisk karriere.
”I min familie blev man enten kandidat eller direktør, og min storebror blev cand.merc., så jeg valgte at blive ’cand.mur.’ Dengang i 70’erne var det ikke særlig smart at gå i gymnasiet. I hvert fald ikke i Brøndby. Pigerne flygtede, når de hørte det.”
“Det var meget mere smart at være håndværker, og det pres kunne jeg ikke stå for, så jeg blev murer,” fortæller Anders Eigen, der dog lige nåede at frekventere det lokale Schneekloths Gymnasium. Men det holdt kun, indtil hans kæreste allerede i 1.g blev smidt ud. Så gad Anders heller ikke være der længere.
”I virkeligheden var jeg måske for ’voksen’ til at gå i gymnasiet, selvom jeg kun var 17 år,” konstaterer han.
Jeg er opfodret med højreb på Divan2 og Belle Terrasse i Tivoli. For os var det en fest, når vi fik røde pølser
”Min farfar var direktør for Ford Motors i Skandinavien og Baltikum, og min far var direktør i den danske afdeling af den italienske virksomhed Indesit, som sælger hårde hvidevarer og også var nogle af de første til at sælge farvefjernsyn.”
“Det passede slet ikke til, at vi boede i et rækkehus i Brøndbyvester. Min farfar havde privatchauffør, og det var dengang, der ikke var nogen restriktioner på repræsentationsudgifterne, så vores familie spiste ude næsten hver dag.”
“Det var billigere end at lade tjenestefolkene lave mad til os, så jeg er opfodret med højreb på Divan2 og Belle Terrasse i Tivoli. For os var det en fest, når vi fik røde pølser. Og når mine forældre talte om at flytte til Holte eller Virum, protesterede jeg og min storebror, for vi ville blive i Brøndby.”
“Jeg var misundelig på de kammerater, hvis far var chauffør eller håndværker og købte ind i Kvickly, for vi kom kun i Magasin og Illum.”
Eget entreprenørfirma som 17-årig
Om ikke andet, så havde den unge Anders Eigen taget en stor portion selvtillid med sig fra barndomshjemmet. Han var kun lige kommet i lærer som murer, da han til en middag sad ved siden af en mand, som spurgte: ’Hvad laver du så?’ ’Jeg er murer,’ svarede han, for han syntes, det var for pinligt at sige, han ’kun’ var lærling.
”Manden viste sig at være entreprenør og skulle have bygget nogle huse og spurgte, om jeg kunne det? Selvfølgelig kan jeg det, svarede jeg. Jeg havde hørt, at svendene fik 1 kr. for hver mursten de lagde, så jeg sagde, at jeg som mester skulle have 2,50 kr.”
“Så sagde han ja, og jeg fik en ordre på at bygge fire huse. Så gik jeg tilbage til min læreplads og spurgte, om de ville have noget arbejde, hvorefter svendene byggede husene for mig, mens jeg kørte rundt med mørtel og sten til dem,” fortæller håndværksmester Eigen, der på den måde startede sit eget firma som 17-årig.
Men da jeg så gik hen og blev kæreste med en tidligere prostitueret, blev det for meget for Zeltner-firmaet, så jeg sagde op
Allerede som 24-årig havde han nået både at være gift og blevet skilt fra sin første kone. Anders Eigen var kommet ind i murerfirmaet Vilhelm Zeltner, som var en gammel hæderkronet virksomhed, der havde været med til at bygge både Christiansborg og domkirken Vor Frue Kirke.
”Efterhånden var den dog faldet noget af på den, men når jeg så opsøgte ejerne til de gamle forfaldne villaer ude i Hellerup og fortalte om firmaets historie, var der pludselig masser af arbejde.”
“Men da jeg så gik hen og blev kæreste med en tidligere prostitueret, blev det for meget for Zeltner-firmaet, så jeg sagde op og koncentrerede mig om at være selvstændig.”
Sad til bords med Poul Schlüter og Herman Stilling
”Det var en periode, hvor jeg tjente utrolig mange penge. Faktisk har mit liv altid formet sig meget let, fordi jeg har været god til at samle på venner i stedet for fjender,” siger Anders Eigen og fortsætter: ”Jeg blev inviteret til at være medlem af Børsens Executive Club, hvor jeg sad til bords med Poul Schlüter og Herman Stilling, gik i nålestribet jakkesæt og fik nogle gode kontakter i bl.a. restaurationsbranchen.”
“Vi lavede bl.a. Café Victor og den første McDonald. Jeg var en up-and-coming mand.”
Jeg kendte jo rødderne og de gamle halvrockere, som holdt til derude. Og jeg havde selv lært, at når man arbejdede meget, så har man ikke tid til at komme galt af sted
På trods af det nålestribede jakkesæt og medlemskabet af Børsens Executive Club havde han dog ikke mistet kontakten til sit gamle miljø i Brøndby, hvor han som helt ung i sin fritid havde arbejdet i den lokale ungdomsklub.
”Jeg kendte jo rødderne og de gamle halvrockere, som holdt til derude. Og jeg havde selv lært, at når man arbejdede meget, så har man ikke tid til at komme galt af sted, så jeg tog nogle af dem ind i mit firma og lærte dem at tjene penge ved hårdt arbejde og ved selv at gå i spidsen og svinge murerskeen.”
På det tidspunkt havde han for længst forlagt den private residens fra Brøndby til Frederiksberg og var flyttet ind i den ejendom på Nyvej, hvor han stadigvæk bor.
Hans oldeforældre var grønthandlere på Christianshavn, og for at komme ’på landet’ købte de omkring 1890 for deres sparepenge et ejendomskompleks med udlejningslejligheder på Frederiksberg.”
Det var blevet bygget af et familiemedlem, men i mange år var det vanskeligt at få lejet ud på grund af beliggenheden. Det var store billige lejelejligheder, som indtil for nogle år siden (inden det blev opkøbt af en stor ejendomskæde) kun kostede 5-6000 kr. om måneden og efterhånden flyttede det meste af familien ind i ejendommen.
Havde fået øjnene op for kunsten og musikken
Allerede i skoletiden i Brøndby havde direktørsønnen med hang til andet end Illum og højreb på Divan2 fået øjnene op for de mere kunstneriske sider af tilværelsen. Det skyldtes ikke mindst hans skoleinspektør på Tjørnehøjskolen, som hed Edvin Ditlevsen og var lillebror til forfatteren Tove Ditlevsen.
Han havde selv udgivet digtsamlinger og kom til at betyde meget for den unge Anders’ opvækst og interesse for de musiske sider af livet.
Det blev også starten på et gallerieventyr, hvor hver fernisering udviklede sig til en fest … Det bragte noget op i mig, som jeg havde savnet fra min tidlige punkperiode, hvor jeg bl.a. var blevet venner med drengene fra Sort Sol
Derfor var det også ganske naturligt, at den unge murermester begyndte at færdes i musikmiljøet i København, hvor han fik adskillige venner og gode forbindelser, og lige så inden for billedkunsten. Det førte bl.a. til, at han kom i bestyrelsen for det nu hedengangne musik- og filmmagasin Levende Billeder.
Og da Corner-kunstneren Lars Ravn i slutningen af 80’erne skulle have lavet en betonsokkel til en skulptur, der skulle opstilles på Rigshospitalet, blev det selvfølgelig Anders Eigen, der skulle lave den.
Det blev ikke alene begyndelsen på et venskab mellem kunstneren og murermesteren. Det blev også starten på et gallerieventyr, da Anders Eigen åbnede galleriet Hollerup Kunsthandel i Blågårdsgade, hvor hver fernisering udviklede sig til en fest, og man blandt kunderne kunne støde på mange af den galleriejende entreprenørs kontakter i erhvervslivet.
”Jeg var lige blevet skilt fra kone nummer to og havde tjent en helvedes masse penge, som jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle bruge til.”
“Det bragte noget op i mig, som jeg havde savnet fra min tidlige punkperiode, hvor jeg bl.a. var blevet venner med drengene fra Sort Sol, som jeg fik til at spille til Lars’ trediveårs fødselsdag. Og Lars fik lavet store udendørs kunstværker på bl.a. Enghave Station og et stort gavlmaleri for Irma på Østerbro.”
Et musikalsk kraftcenter på Islands Brygge
Næste store projekt blev på Islands Brygge, hvor der skulle laves øvelokale for Sort Sol i en stor, nedlagt lagerbygning i en baggård. Her nøjedes Eigen ikke blot med ét, men lavede i første omgang seks øvelokaler, som siden voksede til 44.
Og i starten af 1990’erne udviklede stedet i Sturlasgade sig til et musikalsk kraftcenter, hvor cremen af den danske rockscene holdt til og nye talenter kunne udvikle sig.
”Det blev musikkens svar på Andy Warhols The Factory i New York,” siger Anders Eigen, der endte med at overtage stedet, fordi den person, som oprindeligt havde hyret ham til at indrette øvelokalerne, aldrig betalte ham
Det blev musikkens svar på Andy Warhols The Factory i New York, og lle troede, at nu tjente jeg penge. Men det var lige modsat. Jeg forsømte min guldgrube – mit byggefirma. I stedet formøblede jeg min formue på en underskudsforretning
I forhuset, som fik navnet Estaten, blev der indrettet et kontormiljø til kunstnere og eventmagere med Master Fatman i spidsen. Inde midt i den store lagerbygning opstod en sal med plads til over 400 mennesker. Det blev til Eigens Ballroom med rockkoncerter torsdag og fredag og technofest lørdag aften og nat. Samtidig lavede han pladeselskabet AGM-Music, som nåede at udgive 47 plader af den gode gammeldags slags i vinyl.
”Vi indskrev os i rockhistorien, og alle troede, at nu tjente jeg penge. Men det var lige modsat. Jeg forsømte min guldgrube – mit byggefirma. I stedet formøblede jeg min formue på en underskudsforretning.”
“Pladerne, vi lavede, kostede mere at producere, end de tjente ind. Og entreindtægterne kunne ikke hamle op med udgifterne til musikerne, som selvfølgelig skulle have deres penge, og til de toplønnede dj’s, vi hver weekend fik fløjet ind fra London.
Så det hele havde en udløbsdato, og efter godt et par år havde jeg ikke blot brugt min formue på fem millioner, men skyldte yderligere fem millioner væk,” fortæller Anders Eigen, der i samme periode også var med til at starte en cafe på Nørrebro og en restaurant på Vesterbrogade – og samtidig nåede at samle sig en pæn skattegæld, fordi han i et par år ikke fik udfyldt sine selvangivelser.
Kunne ikke selv eje noget
Derefter var det tilbage og pleje entreprenørvirksomheden.
Den og hans bekendtskab med nærmest Gud og hvermand inden for ’den kreative klasse’ førte ham bl.a. til Tisvildeleje, hvor han på et tidspunkt var involveret i både Helenekilde Badehotel, den tidligere Tisvilde Café, Strandhotellet og en café.
I samme periode havde han også en vigtig finger med i spillet omkring den københavnske gourmetrestaurant TyvenKokkenHansKoneOgHendesElsker.
Efter sit eventyr på den nordsjællandske kyst rykkede Anders Eigen tilbage hovedstaden og Frederiksberg, hvor han – udover at koncentrere sig om entreprenørgerningen – startede restauranter Karmaman på Frederiksberg, sammen med sin partner fra Tisvilde, Claus Jørgensen.
I USA betragter man jo en erhvervsmand, der er gået konkurs, og som det lykkes at komme på fode igen, som en dygtig mand. I Danmark ser man det nok lidt mere ud fra et lønmodtagersynspunkt
I mellemtiden havde han også nået at lægge endnu to ægteskaber bag sig, og det var med den seneste kone, at han fik de tre drenge, som nu er centrum i hans tilværelse.
”Fordi jeg i en periode formøblede alle mine penge og lidt til på kunstens og musikkens alter, kunne jeg i en lang periode ikke selv eje noget. Derfor måtte jeg indgå i partnerskaber med andre, og det er ikke altid gået så godt.”
Efter et langt liv med en murerske i hånden, var begge hans hænder så medtagede, at de skulle opereres. Jeg tilhører efterhånden den gruppe, som er nogle af de eneste, der kan få Mette Frederiksens nye pension, fordi vi rent faktisk er nedslidte
“Når man ikke har nogen kapital og skal starte noget nyt op for lånte penge, bliver man let skrøbelig. Men jeg skal være den sidste til at beklage mig. I USA betragter man jo en erhvervsmand, der er gået konkurs, og som det lykkes at komme på fode igen, som en dygtig mand.”
“I Danmark ser man det nok lidt mere ud fra et lønmodtagersynspunkt, hvor det kan betyde, at man har stjålet fra nogen. Og det må man jo leve med,” siger Anders Eigen, der de seneste år har været ansat som sagsbehandler og konduktør i et par entreprenørvirksomheder. I marts satte coronakrisen imidlertid en brat stopper for hans seneste ansættelse.
Har ordrebogen fyldt til ind i det næste år
Og hvad gjorde han så?
Jo, han startede sin egen entreprenørvirksomhed, FERM, hvor der kun er ham selv plus endnu en person, der er bogholder og administrator.
”Jeg er blevet for gammel til at have ansatte, så vi har en række faste folk, der har deres egne selvstændige firmaer og kun arbejder for os. Jeg tager imod ordrerne, laver projekterne og har ansvaret for, at arbejdet bliver udført tilfredsstillende,” siger den næsten nybagte Ferm-direktør, der i dag er elitekunde i Danske Bank.
”Vi laver kun renoveringer og har ordrebogen fyldt til langt ind i det nye år. Der er masser af mennesker, der kender mig og kommer til mig, hvis de skal have lavet noget, fordi jeg er deres yndlingshåndværker. De ved, det bliver lavet ordentligt – og til prisen!”
Jeg kan kaste med mine børn og klatre i træer med dem, og det er sgu det vigtigste for mig
”Og så tilhører jeg efterhånden den gruppe, som er nogle af de eneste, der kan få Mette Frederiksens nye pension, fordi vi rent faktisk er nedslidte,” tilføjer han og viser sin venstre hånd, som er pakket ind i et støttebind. Efter et langt liv med en murerske i hånden, var begge hans hænder så medtagede, at de skulle opereres.
Den højre hånd blev lavet for en del år siden, men så fik han børn og ville vente med den venstre, indtil han ikke længere behøvede at løfte på børnene og skifte ble på dem.
Uheldigvis fik han streptokokker i operationssåret og måtte genopereres flere gange, hvor han under narkosen også fik to blodpropper i lungerne. I dag er han næsten følelsesløs i venstre hånd.
”Og det er jo ikke så godt, når man er venstrehåndet, så nu må jeg lære at bruge den højre. Efter mine blodpropper kunne jeg kun gå ganske få meter og tog gevaldigt på i vægt, som du kan se. Men i dag kan jeg gå en kilometer og uden besvær komme op til min lejlighed på fjerde sal.”
“Og jeg kan kaste med mine børn og klatre i træer med dem, og det er sgu det vigtigste for mig.”
Ejer ikke andet, end hvad der kan være i en taske
For to år siden brændte hans lejlighed på Frederiksberg – og kun med nød og næppe fik han reddet den ene af sine dengang 4-årige tvillinger ud af flammerne, inden han med alle tre børn måtte flygte ned på gaden.
Samtidig mistede han alle sine ejendele.
”I dag ejer jeg ikke andet, end hvad der kan være i en taske Men jeg har mine børn, som er det vigtigste for mig. Jeg er sådan en ’bedstefar’-far. Det er sådan en, børnene nok ville vælge, hvis de kunne.”
“De bliver det vigtigste og er det sødeste og det gladeste, jeg har. Jeg er nok ikke helt så hård i opdragelsen, som jeg ville have været, hvis jeg var 25 år. Til gengæld har jeg masser af tid og tålmodighed,” slutter Anders Eigen.
LÆS FLERE ERHVERVSPORTRÆTTER SKREVET AF POUL ARNEDAL HER
Topfoto: Anders Eigen i sin klassiske attitude. Fotos: Poul Arnedal.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.