Anders Matthesen sætter ny standard

i Kultur/Scenekunst af

ANMELDELSE – Med sit 25-års jubilæumsshow sætter Anders Matthesen endnu en gang en ny standard for dansk scenekunst, dansk stand-up comedy – og for sig selv. Showet er tæt på at tabe sit fokus et par gange undervejs, men som helhed er Anden 25 et mesterligt stand-up-cirkus, skriver en begejstret Jan Eriksen.

 

 

“Så fik jeg da sat et lille aftryk,” siger Anders Matthesen efter en af sine mange jokes et sted i sit jubilæumsshow. Et stort aftryk, tør man sige. Matthesen er et fænomen.

De seneste af hans mange turneer har solgt mere end 100.000 billetter. Helt fortjent. Som forrygende innovativ komiker satte Matthesen en periode op gennem 00’erne og begyndelsen af 10’erne en ny standard for dansk stand-up, hver gang han gik på scenen med et nyt show.

Og så er der jo hans meritter som iscenesætter og aktør på tv, teater, film og i diverse musikalske sammenhænge. Listen er lang. Om foruroligende kort tid vil tusinder af danskere endnu gang pløje den uforligneligt morsomme Jul på Vesterbro igennem fra afsnit 1 til 24.  

For ikke at tale om børnebogen Ternet Ninja, der har solgt mere end 20.000 eksemplarer.

Så fair nok at gøre, som han gør i forbindelse med det aktuelle jubilæumsshow – at lave det helt store udtræk.

Og det gør han. For et sted i underkanten af 10.000 mennesker i Royal Arena i aften til et kalejdoskopisk, delvist tilbageskuende spektakulært show – med aftryk fra instruktøren, teaterkoncertens svar på Dario Fo, Nikolaj Cederholm: Kæmpe scene, catwalk, storskærme, rock’n’roll lysshow, kanon (!) og kaskader af konfetti.

Spis al den chokolade, du har lyst til

Og så bare denne ene, utrolige entertainer og komiker på scenen. Hvilken timing, energi og levering.

Det begynder med en hyldest til la dolce vita med et blik ind til dagliglivet hos familien Anden. Pointen er: Spis alt det chokolade, du har lyst til. Så hurtigt, du har lyst til. Selv var Matthesen 14, før han opdagede, at der er legetøj inde i Kinderægget.

Som præmis for iscenesættelsen af dette kæmpeshow skaber Matthesen via et fake afstemningsaggregat en slags en illusion om, at publikum via sms-afstemning bestemmer, hvad der sker. Meget sympatisk, men unødvendigt. Vi er kommet for at lade os lede af ham.

Hans ordekvilibrisme er intakt. Som han selv formulerer det et sted, “der fik jeg svunget mig op på ordspillenes øverste ribbe”. Guldrandede metaforer opstår ud af det blå, mere eller mindre seriøse problemstillinger demonteres og bruges som komisk materiale.

De seneste af hans mange turneer har solgt mere end 100.000 billetter. Helt fortjent. Som forrygende innovativ komiker satte Matthesen en periode op gennem 00’erne og begyndelsen af 10’erne en ny standard for dansk standup, hver gang han gik på scenen med et nyt show

Smag f.eks. på dette finurlige statement: “Jeg elsker skam mine børn, det er mit liv, jeg hader,” som han meget elegant hudfletter den indre tvivlende curlingforælder i os alle. Også i ham selv, der kører sin søn til Nordjylland for at spille pc-spil i en hal. Han må holde en paraply over hovedet på nørdesønnen på vej fra bil til hal, så han ikke risikerer at få sol.

Joke-frekvensen er intens som bare (f)Anden – kulminerende i en verbal, uendelig lang  trommesolo af et afslutningsnummer, hvor buddhisten Matthesen på fornem vis illustrerer yin og yang med udgangspunkt i hans egne og en anden turists gensidige fordomme om hinanden. Det er ren masterclass, hvor kongen uimodståelig svinger sit ordscepter.

Indimellem er der reklamevideoer på storskærmene, når Matthesen har brug for at klæde om. “Skal jeg sælge ud og stille op til reklamer og dårlige tv-show?,” spørger han formelt publikum. Svaret er givet: sælg ud. Selvsagt.

Reklamevideoerne viser, hvad vi udmærket ved i forvejen; Matthesen er en glimrende skuespiller, når han tager pis på reklame-tv og på sig selv. Som altid.

Udover nogle mere eller mindre malplacerede musiknumre er ‘sell out’-passagen showets svage punkt. Jo da, det er sjovt tænkt, at slå Vild med dans og Masterchef sammen til et og lade Matthesen danse rundt mellem kogeøerne i en farverig robe.

Inspiration fra revyverdenen

Jeg synes bare ikke, at det lever op til det tårnhøje ambitionsniveau i øvrigt. Det ligner mest your average revysketch i det danske sommerland.

Nu har Matthesen aldrig lagt skjul på sin inspiration på godt og ondt fra revyverdenen. For ikke at tale om Monrad og Rislund. Se bare Arne Nougatgren og Stewart Stardust, der – selvsagt – dukkede op i aften. Sidstnævnte i en frådende hævntogt mod Matthesen.

Det er 18 år siden, jeg anmeldte Anders Matthesen for første gang – i Vordingborg, hvor hans Hva’ snakker du om?-turne havde premiere for øjnene af vel cirka 60 mennesker.

Det er 20 år siden, jeg interviewede ham første gang i forbindelse med tv-showet Andarki, selvom pigerne fra Stripperkongens piger af en eller anden grund stjal det meste opmærksomhed ved dét pressemøde.

Jeg tror hans enorme popularitet hviler på samme grund som salig Kim Larsens tilsvarende. Begges kunstneriske udtryk udsprang af en lille revolution på tidspunktet for gennembruddet –  for Larsens vedkommende som del af det første, store danske hardrockband. For Andens vedkommende hiphop og standup

Der er netop et par sjove bids om Matthesens forhold til strip i det nye show. Det ville ikke være ham, hvis ikke hans kritik af stripperne ender med at bide ham selv i bagdelen til sidst i showet. Fik jeg nævnt yin og yang?

Det slog mig i aften, at selvom der er løbet meget vand i andedammen siden dengang i Vordingborg, og selvom han senere eksperimenterede med storytelling i især Anden på coke (2006) og Anders Matthesen … vender tilbage (2008), er Anders Matthesen i bund og grund stadig den samme brandvarme observationskomiker med spot på måden og de værdier, hvorefter han og vi andre lever vores liv.

På kæreste/kone-livet. Der er hans kroniske insisteren på at lade os dernede i salen møde os selv i tabuer, vi måske – måske ikke – siger, vi distancerer os fra. Det er hårdt og brutalt. Og indimellem grimt at lytte til.

Lyt til intentionen

Men som han sagde – og i øvrigt har sagt før – det er bare ord. Lyt til intentionen.

I denne regn af n-ord, f-ord, og chauvinisme mod alle tænkelige og utænkelige mindretal har Matthesen noget, han gerne vil fortælle.

Jeg tror hans enorme popularitet hviler på samme grund som salig Kim Larsens. Begges kunstneriske udtryk udsprang af en lille revolution på tidspunktet for gennembruddet –  for Larsens vedkommende som del af det første, store danske hardrockband. For Andens vedkommende hiphop og standup.

Samtidig er og var de begge dybt forankrede i dansk folkekultur, begge i besiddelse af en flabet fortovscharme – begge, indenfor rammerne af hhv. tre minutter lange popsange og kontante ordsvadaer, reflekterende kunstnere med enorme referencerammer og noget, der ligner en fælles livsvaleur. Som trods forskelligheder rammer noget dybt i vores på én gang konsensussøgende og antiautoritære danske sjæle, der på en og samme tid gerne vil omfavne både Rasmus Modsat og Rasmus Seebach.

Noget i stil med: tænk over, hvad du gør, og gør det ordentligt.

Det har jeg så gjort. Og det bliver til seks stjerner i denne omgang.

Topfoto: Morten Rygaard

Anden 25, Royal Arena, premiere d. 25. oktober. Opføres også 26. og 27. oktober og 1. og 2. november 2018 i Jyske Bank Boxen i Herning, kl. 19.30.

Instruktion: Nikolaj Cederholm, scenograf: Palle Steen Christensen, kostumedesigner: Line Bech, koreograf: Anja Gaardbo, bodydouble: Søren Poppel, lysdesigner: Peter Fisker, lyddesigner: Malte Oscar, billede & storskærmsproducer: Casper Warnich, komponist/musikproducer: Peter Hellemann

 

Jan Eriksen (f. 1958) er oprindelig uddannet bibliotekar, men har arbejdet som journalist og redaktør siden midten af 80'erne. Først på det dengang nystartede Gaffa, hvor han var redaktør i 1986-88.
Fra 1988 til ’94 var han drivkraften bag etableringen af ungdomsmagasinet Chili. Siden har han arbejdet på BT i flere funktioner senest som musikredaktør og kulturredaktør på BTMX.
Eriksen har igennem årene især skrevet om musik, men også film, teater, musicals, tv, Melodi Grand Prix, revy og stand up-comedy. Han har desuden udgivet, redigeret og fungeret som konsulent på flere bøger, både fagbøger og romaner, senest krimien 'Alt det, som ingen ser' (People's Press, 2017). Spørger man ham om højdepunktet i hans karriere, vil svaret til enhver tid lyde: ’At have opfundet navnet ’Kryddersildene’ om Spice Girls.' Hvis du vil bidrage til Jans løn på POV kan du donere til hans Mobile Pay: 22 64 82 35

Seneste artikler om Kultur