10. KLASSE & EFTERSKOLER // KOMMENTAR – Reformkommissionens anbefalinger om at afvikle 10. klasse vil lukke omtrent halvdelen af landets efterskoler. Alene af den grund er det nærmest umuligt at forestille sig politisk opbakning til den anbefaling. Og så burde efterskolerne vel egentlig ånde lettede op. Viceforstander på Svendborg Efterskole, Lars Luplau, forklarer, hvorfor efterskolerne alligevel skal forberede sig på svære tider.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det var ikke just med ro i sindet, at jeg satte mig til at overvære pressemødet, hvor reformkomissionen delte deres anbefalinger til reformer, der skal få unge bedre gennem uddannelsessystemet.
Som viceforstander på en efterskole, hvor over 80 procent af vores elever går i 10. klasse, fremkaldte den lækkede information om, at kommissionens anbefalinger blandt andet var at nedlægge 10. klasse, en vis forudindfattet skepsis.
Som skoleform modtager vi 3,5 mia. kroner om året af staten, og de politikere, der forvalter denne stat, taler sig i disse år mere og mere varme på ideen om i højere grad at have kontrol over, hvad man får for disse penge
Denne skepsis blev desværre langt fra gjort til skamme, og jeg skal her prøve at udfolde, hvorfor der er al mulig grund til at være bekymret for ikke blot efterskolernes, men hele den tradition for åndsfrihed, som de frie skoler repræsenterer.
I betragtning af, at kommissionens anbefalinger – uagtet deres forsikringer om det modsatte – vil få den branche, jeg er del af, til at nedsmelte og slå bunden ud af markedet for brugte køjesenge, er det kun forventeligt, at sådan en som mig mildt sagt er kritisk og har lyst til at slynge nogle verbale piskesmæld i retning af reformkommissionen og den hest, de red ind på.
Men såfremt vi vedtager, at “hesten” i det sprogbillede er den regering, som i sin tid nedsatte kommissionen, så er det faktisk krikken og ikke kommissionen, der giver mig mest lyst til at svinge pisken.
Kærligheden er ikke betingelsesløs
For det var vel blot forventeligt, at en kommission, der består af 6 regnearksekvilibrister og en enkelt person med en pædagogisk baggrund, ikke havde en nedre grænse for anbefalingernes forbundethed til virkeligheden, men ville være lykkelige, så længe formlerne i regnearket var renset for cirkulære referencer, og den nederste linje viste en positiv effekt på arbejdsudbuddet.
Og her når vi frem til den egentlige grund til min forhøjede puls og de bekymrede folder i mit ansigt.
For det er sandt, at der bliver lagt et pres på efterskoleformen, når en teknokratisk kommission ganske rigtigt påpeger, at vores nettobidrag til at bekæmpe udfordringer med arbejdsudbud, demografisk træk eller intergalaktiske storme ikke lader sig indfange af excelformler, men der tegner sig samtidig et klart billede af, at en nedlæggelse af 10. klasse ikke har politisk gang på jord.
Vi har i langt højere grad brug for, at samfundet omkring os tager diskussionen om, hvorvidt den åndsfrihed og den tradition, som vi repræsenterer, er noget, et rigt samfund som vores bør have råd til
Det er snarere, at det får politikere fra alle fløje til at stå i kø for at hælde store spande af kærlighed ud over os, der giver mig lidt bange anelser. For den kærlighed er ikke betingelsesløs, og den er potentielt kvælende.
Antropologen Dennis Nørmark skrev i 2017, at friskoler nok ville blive forbudt, hvis de blev opfundet i dag. Problemet med de frie skoler i en nutidig kontekst er nemlig vores iboende vægring ved at underlægge os politisk kontrol. Statslige støttekroner kommer selvfølgelig ikke uden forventninger, men det er faktisk lykkedes de frie skoler at opretholde væsentlige frihedsgrader på trods af, at vi modtager tilskud i milliardstørrelsen.
Det er desværre langt fra utænkeligt, at al den kærlighed fra politikere, der lige nu fylder de sociale medier med ønsker om at bevare efterskolerne, om ikke så længe følges af en forventning om, at vi husker, hvordan lige præcis deres parti reddede os fra den onde reformkommission, når de engang får en god ide til, hvordan efterskolerne kan blive endnu bedre, og hvilke opgaver vi også burde tage på os.
Som skoleform modtager vi 3,5 mia. kroner om året af staten, og de politikere, der forvalter denne stat, taler sig i disse år mere og mere varme på ideen om i højere grad at have kontrol over, hvad man får for disse penge.
Efterskolen er et dannelsesprojekt
Højskoler, friskoler og efterskoler har kunnet bevare friheden på trods af store tilskud fra staten, fordi der blandt beslutningstagerne har været tilstrækkelig repræsentation af politikere med bondeliberale rødder, som ligefrem har værdsat skoleformer, som i deres grundidé er et korrektiv til samfundet og så vidt muligt fri for politisk detailstyring.
Efterskoler er et dannelsesprojekt, og vores opgave er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Vi er en del af en uddannelsestradition, hvor skolen er til for at overlevere samfundets kulturelle og sociale erfaringer til kommende generationer. Man kunne fint spørge, om vi ikke kan være alt det og samtidig hjælpe med at få flere unge ind på erhvervsuddannelser.
På den arena bliver vi elsket ihjel af politikere, som ikke tør lægge sig ud med vælgere, der selv har været eller har haft børn på efterskole
Svaret er, at det både kan og vil vi, men at det aldrig må blive vores grund til at eksistere. Vi har i langt højere grad brug for, at samfundet omkring os tager diskussionen om, hvorvidt den åndsfrihed og den tradition, som vi repræsenterer, er noget, et rigt samfund som vores bør have råd til.
Når en regering imidlertid vælger at nedsætte en reformkommission, der skal sætte en helt anden dagsorden, så er der meget, der tyder på, at vinden blæser i den helt modsatte retning. Derfor er det i langt højere grad den daværende regering end en kommission, som bare har udført det arbejde, de er blevet bedt om, jeg får lyst til tage kampen op med.
Fristelsen til selv at finde regnearkene frem og ad den vej vise, hvor meget godt efterskolerne bidrager med, ligger lige for, men vi kan ikke vinde, hvis vi kun tager kampen på den bane, som den S-ledede regeringen kridtede op med nedsættelsen af kommissionen.
På den arena bliver vi elsket ihjel af politikere, som ikke tør lægge sig ud med vælgere, der selv har været eller har haft børn på efterskole. Politikere, der vil redde os fra regnearkstyranniet, mod at vi bid for bid opgiver lidt af den frihed, som er vores eksistensberettigelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
