AFGHANISTAN // ANALYSE – Lige siden præsident Barack Obama – og måske også Bush – har USA ønsket at komme ud af Afghanistan. Trump besluttede, at man skulle ud, og Biden igangsatte det, men det har kostet dyrt for USA i prestige. De allierede er ikke blevet inddraget inden den amerikanske beslutning, og de færreste udenrigsministerielle embedsmænd fattede, hvor hurtigt sammenbruddet ville ske. De allerfleste står nu rystede tilbage, og det koster dyrt for det transatlantiske forhold, skriver Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen.
Krigen i Afghanistan startede for omtrent 20 år siden. Den var svaret på al Qaedas angreb på USA den 11. september 2001. Nu afsluttes krigen og Vesten står som de store tabere. Med alle de militære midler, man havde, med alle de økonomiske ressourcer, man har pumpet ind i Afghanistan, kunne man ikke holde en sandalklædt hær af uorganiserede oprørere tilbage. Dette vil være opfattelsen i Vesten – men også opfattelsen i resten af verden. USA kan bankes på plads, hvis man giver sig tid til det. Det budskab forstår alle nu.
Moralsk svigt
Det er præsident Joe Biden, der står tilbage og får skylden. Måske ikke helt retfærdigt. Han startede ikke krigen, og har i mange år været imod den, men han sluttede krigen og det på en måde, hvor man både ofrer afghanerne og NATO-alliancen.
Det er ufatteligt at efterlade de enkelte afghanere til deres skæbne. Det er et moralsk svigt, som de allerfærreste forstår
Det er ufatteligt at efterlade de enkelte afghanere til deres skæbne. Det er et moralsk svigt, som de allerfærreste forstår. Hvordan udenrigsministerier i store dele af Vesten ikke fattede, at deres store nation-building i Afghanistan ikke fungerede, er svært forståeligt.
En del af forklaringen er måske, at kun de færreste rent faktisk tilbragte særlig lang tid i Afghanistan. Det er imidlertid en helt anden historie, som i de næste par år vil blive afdækket. Netmediet Olfi er allerede i gang med at beskrive, hvordan at Jægerkorpset fik nej til at lave en evakueringsplan.
De lykkelige dage er slut
Tilbagetrækningen fra Afghanistan rummer imidlertid en meget alvorlig historie om det transatlantiske forhold. Præsident Joe Biden valgte 14. april 2021 at meddele, at de amerikanske styrker ville blive trukket ud af Afghanistan inden 9/11. Det skete uden, at de allierede i NATO var inddraget i beslutningen. Derfor måtte NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, hasteindkalde til møde, og USA’s allierede måtte blot følge trop.
De lykkelige dage efter Trumps afgang var dermed slut, og Joe Biden viste sin egen version af America First. Konsekvensen er, at nu skal der investeres endnu mere fra amerikansk side i at skabe tillid hos deres allierede. Det bliver dyrt og hårdt, og ikke alle vil nødvendigvis følge trop, som tidligere. Irak- og Afghanistankrigene har slidt på forholdene, og Trump gjorde det ikke nemmere. Det må forventes, at en klassisk anti-amerikanisme vil vokse yderligere frem.
Samlet set betyder tilbagetrækningen fra Afghanistan og måden den er sket på, at NATO og USA får fokus på:
1. Inddæmning af terror og Afghanistan.
2. Kina som udfordrer af verdensorden.
3. Ruslands ageren.
4. Alle de mindre stater, der nu tror, der er frit spil.
5. Skabe en langt bedre transatlantisk forståelse, respekt og tillid.
Hårdt arbejde forude
På kort sigt må man fokusere på, hvordan man inddæmmer Taleban og Al Qaeda. Det bliver en brutal krig med efterretningstjenester, specialoperationsstyrker og langtrækkende præcisionsvåben, der skal eliminere terrorister.
Afghanistan og Pakistan vil fortsat være droneland, hvor amerikanske droner indhenter oplysninger og eliminerer trusler. Det bliver sværere og hårdere, da man ikke får adgang til de samme efterretninger, som da man var i landet. Krydsermissiler kan sikkert også blive indsat til at ramme træningslejre eller Taleban-strukturer. I denne kamp vil alle NATO-stater støtte op, og man kan muligvis også få en vis støtte fra Rusland og Kina, der frygter en destabilisering af regionen generelt, og en spredning af ekstremisme.
Ikke alle er klar til at sætte gode handelsindtægter over styr, når man ikke stoler på USA
USA frigør sig fra Afghanistan, bl.a. fordi man i de sidste 20 år ikke har kunnet afsætte de fornødne midler til at møde den stigende trussel fra Kina, som udfordrer af USA’s position som verdens leder. Det har bekymret de seneste amerikanske præsidenter, og forklarer til dels tilbagetrækningen. USA søger at få støtte til kampen eller rivaliseringen med Kina, men kan meget vel have mistet støtter de seneste uger og måneder. Ikke alle er klar til at sætte gode handelsindtægter over styr, når man ikke stoler på USA.
Rusland har brugt de seneste 14 år på at positionere sig som en modpol til USA og agerer i stigende grad aggressivt. Det vil man inddæmme fra amerikansk hold, og man vil finde en del støtte i særligt Østeuropa. NATO prioriterer NATO, men flere og flere europæiske stater er bekymrede over, om USA er til at stole på. Derfor vil en styrkelse af de nationale forsvar stå på dagsordenen i de næste år i Europa.
USA og NATO skal i de næste par år arbejde meget hårdt for at skabe en langt bedre transatlantisk forståelse, respekt og tillid. Det er desværre ikke sikkert, at det lykkes, hvilket kan betyde en markant svækkelse af de vestlige demokratier
En række mindre stater ser med interesse på USA (og NATO’s svækkelse). Det giver dem plads til at operere. Det betyder at f.eks. Iran eller Tyrkiet nok vil søge at placere sig som regionale stormagter. I kraft af USA’s fokus på Kina – og dets mistede prestige kan disse mindre magter måske få plads – hvis ikke USA i en ramme af en alliance med ligesindede sætter de mindre magter på plads. Deres udfordring af den internationale orden vil blive accepteret, men USA vil få sværere ved at få allierede til at støtte det.
Samlet skal USA og NATO i de næste par år arbejde meget hårdt for at skabe en langt bedre transatlantisk forståelse, respekt og tillid. Det er desværre ikke sikkert at det lykkes, hvilket kan betyde en markant svækkelse af de vestlige demokratier og den demokratiske tankegang.
LÆS MERE AF LARS BANGERT STRUWE HER
LÆS MERE OM SITUATIONEN I AFGHANISTAN HER
Topillustration: Personel ved den amerikanske al Udeid flybase i Qatar havde trænet i måneder for at kunne bidrage til en ordnet amerikansk tilbagetrækning fra Afghanistan. Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
