USA EFTER MIDTVEJSVALGET // BAGGRUND – Både 60-årige Lee Wahlquist og 23-årige Caleb Barzee gav deres stemme til kende under midtvejsvalget i Idaho, hvor både den siddende guvernør og senator på overlegen vis sikrede sig four more years i deres respektive embeder. Allerede nu ses der frem mod præsidentvalget i 2024 med overvejelser om både inflationen, MAGA og forandringens vinde.
De amerikanske medier havde forudset en republikansk jordskredssejr ved dette års midtvejsvalg, men den ‘røde bølge’ udeblev. Selvom Republikanerne akkurat sikrede sig flertallet i Repræsentanternes Hus, lykkedes det Demokraterne at beholde deres flertal i Senatet.
Knap så sensationelt gik det til i den ærkerøde delstat Idaho. Her vandt både den siddende guvernør Brad Little (R) og den siddende senator Mike Crapo (R) overlegent over deres demokratiske modstandere med henholdsvis 60,52 pct. (358.585) og 60,68 pct. (358.539) af stemmerne.
Med til at sikre det republikanske resultat var den 23-år gamle Caleb Barzee.
Jeg stiller op som guvernør, fordi jeg er dødtræt af alt det politiske affald – præcis ligesom du også er det. Jeg er træt af at se friheden blive taget fra os, og jeg er træt af al den korruption, der har forplantet sig i vores delstats-regering
”Selvom politikken nok burde være det primære, kan jeg som vælger ikke sige mig fri for, at personen også spiller en rolle,” siger han han.
”Jeg har tidligere mødt nogle af politikerne, hvor jeg fået et godt menneskeligt indtryk af dem og derfor er jeg nok også mere tilbøjelig til at støtte lige netop dem.”
Caleb Barzee bor sammen med sin hustru Caroline i byen Rexburg og de læser begge på mormon-universitetet Brigham Young University. Mens han er i gang med at færdiggøre sin uddannelse til software-ingeniør, studerer hun dansepædagogik og arbejder som danselærer på den lokale danseskole Idaho Ballroom Academy.
Et MAGA-nederlag
Også 60-årige Lee Wahlquist er trofast GOP-vælger (The Grand Old Party, også kendt som Republikanerne, red.). Til daglig arbejder han på et forsikringskontor og bor på en mindre landejendom nogle få kilometer uden for byen med sin hustru Denise, der arbejder som massør.
”Vi stemte blandt andet på senator Crapo, som vi har stemt på mange gange før, da vi synes, han gør det godt. Vi har altid stemt republikansk, da vi ganske enkelt vurderer, at det er det parti, vi deler flest holdninger med,” fortæller Lee Wahlquist.
Stemmesedlen i år har ikke alene talt garvede politiske navne som senator Mike Crapo eller guvernør Brad Little. Generelt har midtvejsvalget i 2022 været kendetegnet ved opstillingen af en længere række såkaldte MAGA-kandidater, der alle har det tilfælles, at de er blevet opstillet med opbakning fra Donald Trump.
Sådan var det også i Idaho, hvor den uafhængige højrefløjskandidat Ammon Bundy meldte sit kandidatur til guvernørposten. Det var dog ikke Trump selv, men derimod hans tidligere rådgiver Roger Stone, der i oktober 2021 meldte sin støtte til Bundys kandidatur.
Ser man på Ammon Bundys valg-hjemmeside, er det indledende budskab da heller ikke til at tage fejl af:
” (…) Jeg stiller op som guvernør, fordi jeg er dødtræt af alt det politiske affald – præcis ligesom du også er det. Jeg er træt af at se friheden blive taget fra os, og jeg er træt af al den korruption, der har forplantet sig i vores delstats-regering,” skriver han blandt andet.
Da jeg læste om hans politiske mærkesager, der blandt andet indebar en afskaffelse af både indkomstskat, ejendomsskat og den slags, tænkte jeg, at det lød rigtig fint. Men man må også spørge sig selv om, hvor pengene til eksempelvis vores skoler og vedligeholdelse af vores veje så skal komme fra
Ammon Bundy har tidligere gjort sig bemærket som en ret kontroversiel skikkelse i medierne, hvor han mest af er alt er kendt for en særlig episode i januar 2016, hvor han sammen med sin bror Ryan Bundy og en gruppe andre medsammensvorne foretog en 41 dage lang væbnet besættelse af dyrereservatet Malheur National Wildlife Refuge beliggende i det østlige Oregon.
Det skete efter deltagelsen af en større protestmarch ude foran retsbygningen i byen Portland til støtte for to lokale ranchere og tidligere dømte brandstiftere, Dwight og Steven Hammond, der begge stod til at få omstødt og forlænget deres straf, da de blandt andet havde sat ild til jord ejet af staten.
Brødrene samt to andre nøglepersoner blev sidenhen anholdt og sigtet for dels at have medbragt skydevåben til en føderal facilitet (i denne sammenhæng dyrereservatet, red.) og dermed forhindret de føderale ansatte i at passe deres job. Brødene Bundy blev dog frikendt og de to ranchere blev i sommeren 2018 benådet af daværende præsident Trump.
Ammon Bundy har imidlerrtid ikke lagt den kontroversielle stil fra sig, efter han tog hul på sin valgkamp. Tværtimod. I en af sine mange kampagnevideoer beskylder han blandt andet guvernør Little for at have ageret magtkorrumperende samt for at have været i lommen på den føderale stat:
Det lykkedes Ammon Bundy at få 17,19 pct. (101.837) af stemmerne. Og selvom hverken Lee Wahlquist og hans hustru eller Caleb Barzee valgte at give ham deres stemme, så medgiver i hvert fald Lee, at det alligevel var lykkedes Bundy at vække en form for nysgerrighed hos ham.
”Jeg kendte faktisk ikke meget til ham. Men da jeg læste om hans politiske mærkesager, der blandt andet indebar en afskaffelse af både indkomstskat, ejendomsskat og den slags, tænkte jeg, at det lød rigtig fint. Men man må også bare spørge sig selv om, hvor pengene til eksempelvis vores skoler og vedligeholdelse af vores veje så skal komme fra,” påpeger han.
Caleb var noget mere afklaret i sin beslutning om at lade sin stemme gå til en anden kandidat:
”Hele Bundys forhistorie vidner for mig om, at han er en uhæmmet og skør kandidat, man aldrig rigtig ved, hvor man har. Han er en løs kanon.”
“Men Ammon Bundy fik dog lidt over 17 procent af stemmerne, mens Demokraternes Stephen Heidt fik lidt over 20 procent af stemmerne. Det er trods alt kun en tre procentpoints forskel, hvilket er virkelig tankevækkende,” siger han.
Inflation – og Greta Thunberg?
Ifølge det statsejede nyhedsmedie Voice of America endte inflationen – måske ikke så overraskende – med at være midtvejsvalgets vigtigste emne blandt vælgerne.
Som det fremgår af det amerikanske forbrugerprisindeks for oktober 2022, der er udarbejdet af det føderale Bureau of Labor Statistics, er forbrugerpriserne i det vestlige USA, heriblandt Idaho, steget med gennemsnitligt 8,1 pct. sammenlignet med sidste år. På bare ét år er priserne på fødevarer steget med 10,5 pct., mens energipriserne er steget med 24,1 pct., hvilket i høj grad skyldes de stigende benzinpriser.
Trump formåede virkelig som præsident at vende vores land til det bedre. Vores økonomi var stærk. Siden Biden kom til, har det hele været en lang nedtur
Det faktum har også igangsat visse overvejelser hos vælgere som blandt andre Lee og hans hustru:
”Trump formåede virkelig som præsident at vende vores land til det bedre. Vores økonomi var stærk. Siden Biden kom til, har det hele været en lang nedtur, og nu står vi midt i en inflation med voldsomme prisstigninger på både benzin og fødevarer,” siger han.
– I Danmark oplever vi også en voldsom inflation for øjeblikket. Kan det ikke virke urimeligt at give Biden-administrationen hele skylden for økonomiens tilstand, der jo også hænger sammen med krigen i Ukraine?
”Som præsident har Biden både sørget for nedlukningen af olieboringer og rørledningsprojekter, der straks fik brændstofpriserne til at stige i vejret. Og alt er bundet op på brændstofpriser,” svarer han.
Den påstand blev dog allerede i juli modbevist af mediet Politifact.com med blandt andet argumentet om, at præsidenten kun har meget lidt indflydelse på benzinpriserne, der hovedsageligt styres af det globale marked.
Kigger man på det generelle udfald af midtvejsvalget, kan noget ifølge Caleb dog måske tyde på, at forandringens vinde så småt er begyndt at blæse i amerikansk politik.
”De unge vælgere stimlede virkelig sammen om stemmeurnerne i år som et værn imod den røde bølge, der var så meget snak om op til valgdagen,” antager han og uddyber:
”Jeg tror i høj grad, at den politiske bevægelse, vi ser iblandt de unge vælgere i USA skal ses i forlængelse af den politiske bevægelse, man gennem de seneste år har set i Europa. Selv har jeg været meget inspireret af dristige og uafhængige stemmer såsom Greta Thunberg, som jeg virkelig synes, har gjort en indsats for klimaet og den menneskelige overlevelse.”
Trump 2024 – eller hvad?
Årets midtvejsvalg er ikke kun blevet betragtet som den sædvanlige pejling af den politiske retning, USA bevæger sig hen imod. Det har også skullet være med til at opklare, hvor stor en magt Donald Trump egentlig besidder over Det Republikanske Parti.
Trods et noget – set med republikanske briller – skuffende valgresultat besluttede Donald Trump sig dog alligevel for at gå offentligt med udmeldingen om, at han igen stiller op som kandidat til præsidentvalget i 2024.
I Rexburg vajer Trump-flagene fortsat rundt omkring blandt nogle af hans loyale støtter, oplyser Caleb mig, da vi taler sammen. Ved valget i 2016 modtog Trump 59,3 pct. (409.555) af stemmerne, mens han ved valget i 2020 modtog 63,8 pct. (554.119 stemmer).
Selv valgte Caleb imidlertid faktisk at afgive sin stemme til Joe Biden, fortæller han og uddyber:
”Jeg ved, at nogle af min nærmeste familiemedlemmer stemte på Trump. Og det har nok også været tilfældet for flertallet af vælgerne i vores lokalsamfund. Rexburg er en religiøs by, hvor man virkelig går op i traditioner og tager afstand fra alt, hvad der hedder woke-mentalitet, demokratiske kandidater og politikere og lignende.”
“I det hele er de trætte af forandring, fordi den traditionelle vej nu engang altid har fungeret for dem.”
Hvis det ender ud i et primærvalg mellem ham [Donald Trump, red.] og DeSantis, ville jeg formentlig stemme på DeSantis af den simple årsag, at han virker som en god fyr
Men efter valget den 8. november tyder meget nu på, at Trump i 2024 kan blive tvunget til dele det politiske rampelys med den nyvalgte guvernør i Florida, Ron DeSantis (R), der vandt med hele 59,38 pct. (4,6 millioner) af stemmerne, og som mange eksperter allerede nu spår til at få en stor og fremtrædende rolle i Det Republikanske Parti.
– Tror du, Ron DeSantis ville have en god chance, hvis han stillede op imod Donald Trump i 2024?
”Jeg tror meget vel, DeSantis kunne ende med at overtage Trumps plads i partiet. Vælgerne ønsker en stærk kandidat på posten, der både er i stand til at implementere noget politik, som vil gavne dem, og en kandidat, der i stand til helhjertet at varetage USA’s interesser,” siger Caleb og pointerer:
”Trump har engang været den kandidat, men jeg tror sagtens, DeSantis kunne blive et vendepunkt i Trumps politiske æra. Fordi han trods alt er i stand til at påtage sig Trumps rolle – bare uden al skørheden.”
Og i det spørgsmål er Lee Wahlquist enig:
”Jeg har set mange af de valgmøder, Ron DeSantis har afholdt gennem sin valgkamp, og jeg synes rigtig godt om ham. Som vælger synes jeg primært, man skal forsøge at fokusere på politikken frem for politikeren.”
“Trump havde som præsident en rådden personlighed, men hans politik var til gengæld fremragende,” vurderer han.
”Som tidligere præsident er Trump teknisk set stadig partiets overhoved. Så hvis han uden videre skulle ende med at blive vores præsidentkandidat, ville jeg da stemme på ham. For han var en god præsident.”
“Men hvis det ender ud i et primærvalg mellem ham og DeSantis, ville jeg formentlig stemme på DeSantis af den simple årsag, at han virker som en god fyr.”
Læs mere om USA og amerikansk politik i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
