Zürich Street Parade – Europas største gadefest

af

Zürichs Street Parade er Europas største gadefest indenfor techno- og electronic genren. At festen er så stor en succes hænger paradoksalt sammen med den schweiziske sans for orden og kontrol. “De to dage om året, kan man gøre alt det, der ellers er forbudt,” forklarer en deltager Lotte Rasmussen, der skriver fra Zürich om sin egen oplevelse.

Året var 2010, og jeg havde allerede boet længe i Zürich, hvor vi flyttede til og startede med at stifte familie i 2004. Jeg var medlem af den skandinaviske roklub på Mythenquai ved Zürichsøens venstre bred. Mest for at dyrke sport, som man siger. Vel vidende, at hvis der var fester, der var værd at gå til i min by, så var det sådan nogle som Kräftskiva – det svenske krebsegilde i sensommeren, som især roklubben var berømt og berygtet for.

Vi smed tøjet og badede nøgne i søen, efter at have danset rundt i et bryllupstelt ved siden af roklubben, indtil nogen smed os ud. Det var en fantastisk fest.

Jeg tror, det var der, det gik op for mig, at jeg var landet et sted, hvor orden spillede en rolle, som jeg ikke var vant til fra Danmark og heller ikke fra London, hvor jeg boede før Zürich

Jeg vidste ikke, at Zürichs årlige Street Parade fandt sted den samme aften. Da jeg gik hjem fra den ene søbred til den anden, var jeg pludselig en del af endnu en fest: På pladsen midt i byen foran byens opera, på Sechseläutenplatz, dansede tusinder af mennesker til elektronisk musik. Der var møgbeskidt, det var fuldmåne, og jeg var midt i festens motto det år: ”Celebrate the Spirit of Street Parade”.

Tilbage til familien: Ungerne var mindre, end de er nu, så det var op om morgenen, legeplads, udflugt, hvad nu. Vi stod på Sechseläutenplatz kl. 9.00, og ethvert spor af fest var væk. I et hjørne var der nogle mænd med selvlysende veste med en kost og et fejeblad, men ellers var der som blæst.

Jeg tror, det var der, det gik op for mig, at jeg var landet et sted, hvor orden spillede en rolle, som jeg ikke var vant til fra Danmark og heller ikke fra London, hvor jeg boede før Zürich.

 ”Liebe, Frieden, Freiheit, Grosszügigkeit und Toleranz”

Zürichs Street Parade er inspireret af Berlins Love Parade, som begyndte i Vest Berlin i 1989.

Schweiziske Marek Krynski var 23 år og studerede matematik og filosofi, da han så i fjernsynet, hvordan de i Berlin mente, at man via dans og musik kunne opnå international Peace and Understanding.

Berlins, og også Zürichs, dansefest opstod ud af behovet for at feste, men også som en politisk demonstration for mellemmenneskelig tolerance og fred på internationalt niveau.

I 80’erne fandt man måske et godt arbejde her, men det var også det. Der fandtes måske fem klubber, som havde åbent efter midnat. De måtte ikke servere alkohol… Når man ser tilbage på det, så var det en frygtelig tid

Baggrunden for Berlins demonstration er indlysende. I Schweiz havde man ikke krigsårenes og Berlinmurens tyngde som bagtæppe, men til gengæld et ikke helt uretfærdigt image som den absolut kedelige og stabile alpenation, hvor skæg var noget, man fik barberet væk for at kunne se frisk ud mandag morgen i banken.

Som Marek Krynski selv sagde til den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung sidste år, da Street Parade fejrede 25 års jubilæum: ”Street Parade tjente som en udløser. House og Techno-bevægelsen har betydet meget for Zürich – for mange mennesker var det helt sikkert noget særligt at kunne danse midt på dagen… Zürich er i dag et meget attraktivt sted, livskvaliteten er høj, nattelivet er fantastisk… I 80’erne fandt man måske et godt arbejde her, men det var også det. Der fandtes måske fem klubber, som havde åbent efter midnat. De måtte ikke servere alkohol… Når man ser tilbage på det, så var det en frygtelig tid”.

Zürich har i dag godt 400.000 indbyggere – med oplandet lige over 1 million – og mere end en tredjedel er ikke schweiziske statsborgere. Google har sit europæiske hovedsæde i Zürich, universitetet nyder stor anerkendelse, erhvervs- og kulturlivet blomstrer, arbejdsløsheden er lav, og stemningen er international og tolerant.

Byen kaldes på den ene side solskinsoptimistisk ”der Limmatstadt”: Floden Limmat løber ind i Tyskland og en del af Rhinen, og Zürich er i den forståelse bevægelig som det grønne søvand, der flyder i den velduftende flod.

På den anden side, så kalder nationalkritiske schweizere den dag i dag Zürich en streng Zwingli-by, opkaldt efter Ulrich Zwingli, der var reformator på samme tid som Luther og en repræsentant for strenghed i former og adfærd, hvis egentlige betydning – også i den henseende – stadig diskuteres.

Google har sit europæiske hovedsæde i Zürich, universitetet nyder stor anerkendelse, erhvervs- og kulturlivet blomstrer, arbejdsløsheden er lav, og stemningen er international og tolerant

Sikkert er det i hvert fald, at verdensscenen sammen med Zürich i 1992 var moden til et humanistisk budskab om frihed og forståelse – og også, at Zürich Street Parade har haft det held, at Berlins fest med årene faldt fra hinanden på grund af manglende opbakning fra både den oprindelige stifter, Matthias Roeingh, og Berlins bystyre.

Desuden skete den store katastrofe – tab af mange menneskeliv – i 2010, da Love Parade løb af stablen i Duisburg, mellem Düsseldorf og Dortmund i Vesttyskland. 21 mennesker mistede livet, da tumult opstod mellem en tunnel og det aflukkede område, hvor festen fandt sted. Som en konsekvens blev den tyske Love Parade af respekt for ofrene aflyst for bestandig.

I dag er det Zürich, der står for Europas største dansefest på gadeplan. Indenfor musikgenren electronic, står Zürich ikke på listen over de bedste festivaler. Der er måske for lidt seriøst EDM (Electronic Dance Music) over det, jeg ved det ikke – jeg er ikke en kender af genren – men ”Liebe, Frieden, Freiheit, Grosszügigheit og Toleranz” præger i den grad Zürich hvert år nogle dage i august, og det er noget, som de fleste Zürcher og ZürcherInnen er stolte af.

Politiet spiser Bratwurst med Kurt. Kurt holder øje med italienerne.

I en nylig opdateret liste over, hvad der udgør schweiziske traditioner, hører technokultur – og dermed ikke mindst begrebet Street Parade – til selvforståelsen for den blandede befolkning, der udgør Alpelandet. På bilernes nummerplade står der CH: Confoederatio Helvetica – en neutral latinsk beskrivelse af landet af hensyn til dets mangfoldige sprogområder, der består af tysk, fransk, italiensk, og ræto-romansk.

Udover jodlen, fondue, mad i en italiensk-inspireret grotto og at svømme med strømmen i floden Aare i Bern, ligger det altså fast, at technodans i Zürich er indbegrebet af det at være schweizer.

Det er det i hvert fald for Kurt fra Zürich, der for 12. år i træk ligger i campingvogn ved Mythenquai ved Zürichsøen i den weekend, hvor der er Street Parade.

Kurt fra Zürich ligger for 12. år i træk i campingvogn ved Mythenquai. Politiet spiste lige pølser hos os her i teltet. Det er fantastisk organiseret”, siger han.

”Man elsker det, eller ikke, Jeg bor 15 minutter herfra, men vi kommer de samme fra år til år, og man møder også altid nye mennesker. Politiet spiste lige pølser hos os her i teltet. Det er fantastisk organiseret”, siger han.

Jeg siger, at så vidt jeg ved, er camping egentlig forbudt i Zürich året rundt, og dertil siger Kurt, at politiet præcis ved, hvad de skal holde øje med og hvad ikke.

Zürich Street Parade afholdes officielt som en politisk demonstration, og derfor betaler bystyret for en stor del af omkostningerne i relation til beskyttelse og oprydning.

Som en særskilt delt af det gratis festivalmateriale har bæredygtighed en hel side, hvor det forklares, at alle Love Mobiles kører på grøn strøm. Desuden bliver alt affald sorteret, man har i år indsat ekstra toiletter over hele byen, og man regner med alene ved salg af drikkevarer at kunne give 2 millioner kroner til lokale hjælpeorganisationer.

Fire unge mennesker fra München spiser også pølser på denne fredag aften, før det rigtigt går løs, lørdag fra kl.13.

”Det er fredeligt, vi var her for et par år siden. Vi kommer til Zürich, fordi det er sjovt. Alle er venlige. Det er mere åbent her end i Tyskland, mange derhjemme ville beklage sig over larm og sådan noget”, siger de fire omkring grillen.

Tre unge italienske fyre er ved at sætte telt op, og de er kørt 500 km for at være med lørdag.

De taler ikke så godt engelsk, heller ikke tysk, men jeg får fat i så meget, at der ikke findes så stor en gadefest i Italien: ”Piu, pui,…so small”, siger en. Sidste år boede de på hotel i Zürich, men nu giver de teltlivet en chance. Det er også fint nok. I hvert fald for politiet.

Men Kurt, schweizeren, der har ligget i camping her i 12 år har – inden vi taler med italienerne – lige været ovre og irettesætte dem. Det var noget med at give plads til alle og at opføre sig ordentligt.

Der, hvor politiet ikke er, er der en schweizer med sans for orden og ordentlig opførsel.

Love never ends

I 2001 var der over 1 million besøgende i Zürich i Street Parade-weekenden – normalen ligger mellem 600.000-800.000.

Gadefesten har i løbet af 25 år kun været ramt af to alvorlige personulykker: I 2004 døde en deltager af en overdosis, og i 2007 døde en som følge af knivstikkeri.

Der er midt i byen, og på det populære alternative fest-areal Rote Fabrik, mulighed for at blive testet for illegale stoffer. I den anden ende af skalaen for det store arrangement tilbyder luksushotellet Baur au Lac midt i byen særlige VIP-billetter til knap 2000 kroner for adgang til et særligt Street Parade-område med udsigt over begivenhederne – og dertil hørende drinks og snacks.

For høj og lav er Street Parade virkelig den tid på året i Zürich, ”hvor man kan gøre alt det, der ellers er forbudt”, som schweizeren Kurt siger foran sin campingvogn ved Mythenquai.

I Zürich er man groft sagt til daglig lidt høfligere og har lidt mere selvkontrol – og tager den offentlige orden lidt mere alvorligt – end i Danmark. Til gengæld fungerer Street Parade uden den store ballede og med punktlig afrydning af ca. 130 tons affald, hvilket sker på otte timer, mens gæster og byens indbyggere sover.

Hvad der startede med 1000 mennesker i 1992 på byens mondæne indkøbsgade Bahnhofstrasse er i tidens løb blevet en love story, der ikke ser ud til at have nogen slutning.

I 1994, to år efter den første Street Parade, ville den daværende politichef ellers afskaffe begivenheden med henvisning til urinstank og andre uheldige følger af festen. Stor protest fra befolkningen og fra politisk hold førte til, at Street Parade fortsatte og i år fejrer sit 26. år under mottoet Love never ends.

Foto: Street Parade.

De sidste par dage har i Zürich budt på opfriskende regn i en sommer, der ellers virker til ingen ende at ville tage. Vejrudsigten lover, at præcis kl. 13 lørdag holder regnen op, og at festen kan begynde.

30 Love Mobiles – åbne lastbiler med udsmykning og plads til dansende – sørger for, at hele Zürichs centrum får paraden at se. På seks scener i bymidten kan man blive stående og danse på stedet.

Som Marek Krynski sagde for et år siden, da Street Parade havde jubilæum: ”Behovet for at danse og at føle sig godt tilpas forgår ikke så let”.

Hovedillustration: Street Parade. Andre fotos: Laura Pe.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Lotte Rasmussen

Samfundsfaglig student fra Frederikshavn Gymnasium, cand. mag. i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet. London Metropolitan University (læst MA Representation and Modernity), Zürich Universitet (British and American Literature). Siden 2001 udlandsdansker, først i London, og siden 2004 i Zürich, Schweiz. Tidligere boganmelder om skandinavisk litteratur ved Random House Publishing, tidligere sprogkonsulent hos Nuance Communications. Har de sidste tre år arbejdet som freelancejournalist for schweiziske og danske medier - bl.a. Radio24Syv og Dagbladet Information Jeg fortæller gerne med indsigt om det Schweiz, der med rette er kendt for sine smukke alper, fantastiske chokolade, og sine banker - og også fra det Schweiz, som er så meget mere end det.

Seneste indlæg fra

Gå til Top