mm

Claus Ankersen

Som digter, yogi og intergalaktisk opdagelsesrejsende er Claus Ankersen på samme tid rig og meget fattig. Rig på oplevelser, nysgerrighed og formidlingsglæde. Fattig på kroner og øre. Kan du lide Ankersens POV’s og får du noget ud af at læse dem, kan du støtte forfatterens arbejde med et beløb på: MobilePay +4571844591.

Forfatteren, digteren og kunstneren Claus Ankersen er en af hovedkræfterne i dansk og international spoken word og ordkunst. Han har uddrevet dæmoner i DR, smidt med smør på SMK, stillet op til kommunalvalg med kunstnerpartiet Gratis Lykke og modtaget juryens pris Hegnspælen for digtinstallationen ALTID på Enghave Plads. Ankersen skriver tosprogligt og har performet, udstillet og optrådt i 19 lande. Udvalgt materiale er oversat til 12 sprog. Han har udgivet ni bøger, hvoraf den seneste digtsamlingen Grab Your Heart And Follow Me udkom i Indien i foråret 2018. Ankersen er uddannet antropolog og har tidligere skrevet for Rendestenen, dato og Murmur.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Claus Ankersen
på Mobile Pay: 71844591

Yoga – med næsen i måtten

Dit liv er din yoga. Det er helt op til dig, om det skal være yogadag hver dag, eller om du ‘desværre’ bliver nødt til at vente et år med at gå på måtten. Det skriver Claus Ankersen, der har dyrket åndsarbejde i 35 år og yoga i syv – og som grinede i skægget, da han erfarede, at der er en forbindelse mellem Niels Bukh og dansk gymnastik fra 20’erne og den, angiveligt, årtusindgamle indiske praksis.

Hver dag er en ny international et-eller-andet-dag. Og forleden dag, den 21. juni, var det yogaens tur. Det var, med andre ord, International Yogadag. Det var også sommersolhverv på den nordlige halvkugle.

Og solhvervet er formentlig ældre end yogaen. Også selvom den indiske premierminister, Narendra Modi, i december 2014 med overvældende tilslutning blandt FN’s medlemsnationer, havde held til at lancere netop 21. juni som FN’s Internationale Yogadag, hvor yogaen er defineret som en fysisk, mental, åndelig og –  hovedsagelig indisk praksis.

Og sådan bliver yogaen netop også solgt. Som et ældgammelt indisk selvudviklingssystem, der i dag findes i myriader af moderne variationer og forgreninger. Derfor kan vi her til lands glæde os over, at store dele af den yoga, som i dag dyrkes i vesten, dybest set er identisk med dansk gymnastik.

Nærmere bestemt systemet Primitiv Gymnastik som blev udviklet af den danske højskolemand, Niels Bukh, på Ollerup Folkehøjskole for lidt under 100 år siden.

Det hævder i hvert fald den amerikanske forsker Mark Singleton, som i 2012 førte bevis for, at store dele af det, som senere skulle blive moderne stillingsbaseret yoga, mere eller mindre er identisk med Bukhs danske legemsøvelser.

Ålborgdrenge dyrker primitiv gymnastik ved Limfjorden. Reminiscens.dk

I sin bog, Yoga Body: The Origins of Modern Posture Practice, fortæller Singleton historien om den danske gymnastiks sejrsgang over kloden, om hvordan Bukhs fynske gymnaster turnerede rundt i verden og opviste, hvordan den engelske hær begejstret tog gymnastikkens øvelser til sig og således bragte dem til Indien, hvor den spirende indiske uafhængighedsbevægelse –  ifølge Singleton, i et forsøg på at skabe et billede af inderen som stærk og sej – tog gymnastikken til sig, og på den måde lagde fundamentet til det meste af den yoga, vi kender i dag.

Ifølge en YMCA-rundspørge var den danske gymnastik en af de mest populære folkesportsgrene i 1920’ernes Indien. Du kan læse, Singleton selv fortælle historien hér.

Synkretisme eller nationale ikoner

Tilsatte åndedrætsøvelser, visualiseringer, chakra-lære og mental træning kan ikke engang siges at være uberørte indiske esoteriske teknologier, for disse elementer var allerede til dels inkorporerede i den praksis, som kom til (-bage til) Indien i starten af sidste århundrede, hvor vesten oplevede sin største okkulte og esoteriske vækkelse til dato.

Jeg grinede noget i skægget, da jeg første gang læste om Singletons opdagelser. Så var det bedre til at forstå, hvorfor yogaen føltes så naturlig. Det’ jo daaansk. Og på et idiosynkratisk niveau, rigtig spændende for mig, fordi min morfar var gymnast og gik på Institut for Legemsøvelser kort tid efter Bukhs gymnastik havde hop-sprunget, fem-talt og buk-strækket sig til yogisk udødelighed over store dele af det indiske subkontinent.

Jeg grinede noget i skægget, da jeg første gang læste om Singletons opdagelser. Så var det bedre til at forstå, hvorfor yogaen føltes så naturlig. Det’ jo daaansk.

Fra et nationalt synspunkt er det nok interessant med yogaens historiske oprindelse, både i dansk og indisk optik. Og da Modi har satset stort på at gøre yogaen til et indisk ikon, må Singletons bidrag til yogalitteraturen være en torn i øjet på premierministeren, som selv udøver den synkretistiske stillingsbaserede yoga.

Anlægger man en anderledes optik på sagen, er det naturligvis ret ligegyldigt, hvor yogaen stammer fra. Der findes ingen ren og ubesmittet menneskelig tavle (tabula rasa) og både ny DNA-forskning og folkevandringernes mønstre op gennem menneskets historie taler deres tydelige sprog.

Vi spejler os i hinanden for at se os selv. Vi lærer fra os, og vi lærer af os. Både i krop, sind og ånd. Og yogaen er i sin natur synkretistisk – et plastisk system i stadig udvikling og bevægelse.

Nu har jeg selv praktiseret åndsarbejde i 35 år og yoga i syv. Jeg er, for at sige det mildt, gennem-yogaficeret. Og i sagens natur er jeg i færd med at udvikle mit egen yogiske system. Mere om det i senere klummer. Så derfor var der ingen vej udenom at gå på biblioteket og låne Niels Bukhs bog Primitiv Gymnastik.

Selvfølgelig var der paralleller, men ikke så mange som jeg havde forventet, efter at have læst Singletons betragtninger. Så er du en af dem, som hænger din hat og din yogaidentitet på historien om samtidsyogaen som ældgammel indisk visdom, kan du troligt lade den blive hængende. Også selvom det ikke passer.

Under alle omstændigheder gør det ingen reel forskel udover den markedsførings- og legitimeringsmæssige. Det er klart, at det er nemmere at tage 45.000 for et kursus i ældgammel autentisk videnskab, end det er at bede folk bonge i bund for et kursus i højskolegymnastik fra 1920’erne.

Sri Aurobindo. Wikimedia Commons.

Gymnastik eller åndsvidenskab

Det fede ved yogaen – som i øvrigt gælder i snart sagt enhver menneskelig handling – er, at man kan arbejde med den både som gymnastik og som åndsarbejde.

Man kan vælge, eller veksle, mellem at fokusere på den fysiske og den åndelige del, og man kan kombinere begge dele i en holistisk tilgang – forsvinde ind i begge dele af praksissen på en gang.

Det som udmærker yogaen er, efter min opfattelse, at den potentielt, i komboen mellem det kropslige, og det bevidsthedsmæssige, muliggør noget, der ligner en flerdimensionel total-workout; fysisk, emotionelt, mentalt og åndeligt – all in one go.

Det er simpelthen bare den fedeste workout.

For nok er selve stillingerne gymnastiske – og det er der ikke det fjerneste galt med – men det er i arbejdet med stillingerne, yogaen bor. På den måde var både den indiske digter, revolutionære og yogi Sri Aurobindo Ghose og nittenhundredetals-magikeren Aleister Crowley rørende enige.

Mens Aurobindo lærte os, at ‘dit liv er din yoga’, understregede Crowley pointen ‘enhver handling er en magisk handling’. Og som med alt andet, vi ånder i eksistens, mens vi gør det, formes også yogaen efter vor egen krop og hoved og bliver en spejlbelagt forvandlingskugle for vores fortælling om os selv; hverdagselement, weekendfornøjelse, træningssæt, eller en integreret del af livsstilen.

Helt som du vil.

Dit liv er din yoga. Det er helt op til dig, om det skal være yogadag hver dag, eller om du ‘desværre’ bliver nødt til at vente et år med at gå på måtten.

Men det gymnastiske element er væsentligt, i hvert fald hvis man dyrker den stillingsbaserede yoga, på dansk eller indisk, og der er alt for lidt fokus på den del af yogaens praksis.

Yogaskader er i hastig vækst blandt verdens mange yogaudøvere, og – til stor græmmelse for alverdens mindfulness-guruer, så må man nødvendigvis lære at træde ind i sin mindlessness, før man kan være noget, der ligner mindful. Og for at kunne træde i transcendens under praksissen, må den fysiske del fungere upåklageligt. Helt ligesom i andre forhold.

Namaste 🙂 Vi ses på måtten.

Hovedillustration: Claus Ankersen.

Kategorier