mm

Yasmin Abdel-Hak

Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og Mellemøsten samt cand.mag i Mellemøststudier med speciale i Saudi-Arabien. Yasmin har i en årrække arbejdet med asylret og flygtningeforhold, primært med flygtningestrømme fra Mellemøsten, ligesom hun har samarbejdet med UNHCR med såkaldte kvoteflygtninge fra blandt andet Irak, Iran og Syrien. Hun har tillige været projektleder på en lang række kapacitetsopbyggende EU-projekter i de tidligere tiltrædelseslande til EU, herunder Rumænien, Polen og Baltikum. Hun har endvidere været projektleder for to større kapacitetsopbyggende EU-projekter i Tyrkiet i forbindelse med tiltrædelsesprocessen mellem Tyrkiet og EU. Endelig har Yasmin arbejdet som blogger for Børsen, hvor hun har skrevet om dansk udlændingepolitik og dansk udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten. Hun er stifter af Global Migration and Politics, gmpc.dk med analyse- og rådgivningsarbejde indenfor mellemøstlige forhold, herunder flygtningeforhold, migrationsstrømme, regional politiske forhold og policy making. Hvis du skulle få lyst til at give et bidrag til Yasmin for hendes artikler her, kan du sende det på Mobile Pay 31 34 77 06.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Yasmin Abdel-Hak
på Mobile Pay: 31 34 77 06

Ladies: Welcome to the Middle East

KVINDEKAMP – Kvindernes Internationale Kamp- og festdag er en kærkommen lejlighed til at gøre status over kvindens forhold og rettigheder i Mellemøsten. Muslimske kvinder bliver ofte fremstillet som underkastet mandens patriarkalske syn, hvor kvinder ikke bliver regnet for at være lige så meget værd som mænd. Men der er flere facetter, som Yasmin Abdel-Hak løfter sløret for.

Den arabiske kvinde er mere kompleks end som så. Hendes virkelighed er selvsagt formet af de livsvilkår, hun er opvokset under. Og det vil naturligvis ikke være korrekt at skære alle arabiske kvinder over én kam, den geografiske størrelse Mellemøsten er, taget i betragtning.

Men livsvilkårene for muslimske kvinder er defineret af forskellige forhold. Nogle lever i krig, andre i krigslignende tilstande, andre igen under besættelseslignende forhold. Nogle lever under fredelige forhold med økonomisk sikkerhed og adgang til højere uddannelse samt arbejdsmarkedet. Andre igen i økonomisk armod, uden adgang til hverken skole eller arbejdsmarkedet. Den arabiske kvinde er med andre ord lige så mangfoldig og alsidig som landene i Mellemøsten er.

Kvinden fra Kairos sociale elite kan være top bad ass, eller være den første kvindelige pilot, der flyver Airbus A380. Hun kan også være den diametrale modsætning, der uden adgang til skole og uddannelsesmuligheder er prisgivet og underlagt det gængse patriarkalske system.

Der sker ting og sager i regionen, som ikke får den store opmærksomhed i den vestlige verdens medier

Og der er lang vej endnu, før man kan tale om egentlig ligestilling i Mellemøsten. Men der sker ting og sager i regionen, som ikke får den store opmærksomhed i den vestlige verdens medier. Små fremskridt, som vil bane vejen for kommende generationer af Mellemøstens kvinder.

Og nej, dette er ikke en fornægtelse af de vilkår mange af regionens kvinder dagligt lider under, med sexchikane, mangelfuld adgang til arbejdsmarkedet, kønsdiskrimination og anden kønsundertrykkende adfærd.

Men på Kvindernes Internationale Kampdag bør man vel ret beset både begræde de hindringer, kvinder til stadighed slås med, og samtidig hylde de fremskridt, der er opnået. Dette er således blot en påmindelse om, at der rent faktisk sker nogle – store som små – fremskridt for kvinder i Mellemøsten.

Kvinder i parlamentet

I både Tunesien og Sudan udgør kvinder i dag over 30 procent af repræsentationen i deres parlamenter. Algeriet, De Forenede Arabiske Emirater og Det Palæstinensiske Selvstyre har tilsvarende tal for kvindelig politisk repræsentation.

Selv i Saudi-Arabien er kvinderne repræsenteret med knap 20 procent i de såkaldte Shura Råd, et rådgivende organ for kongen. Om end disse Shura Råd i praksis ikke har den store politiske og bindende indflydelse henset kongens absolutte magt, er tallet ikke desto mindre bemærkelsesværdigt – tallet overgår f.eks. den kvindelige repræsentation i den amerikanske kongres.

Antallet af kvinder på arbejdsmarkedet i Mellemøsten er ligeledes steget med en tredjedel over de sidste ti år.

Når saudiarabiske kvinder kører bil

Jeg har i en tidligere blogpost beskrevet de politiske bevæggrunde for, at kvinder i september 2017 fik mulighed for at køre bil selv. En revolutionerende ting for kvinder i det saudiarabiske samfund, der med sin strikte wahhabistiske fortolkning af Koranen styrer landet – og især dets kvindelige medborgere – med hård hånd.

Det er vel her, den største triumf for kvinden ligger; en anerkendelse af hendes betydning for samfundsøkonomien. For med erkendelsen af hendes økonomiske rolle, betydning og indflydelse, vil vejen være banet for adgang til flere rettigheder for hende på længere sigt

At kvinder fik lov til at køre bil, skyldtes imidlertid ikke et pludseligt strejf af ligestillingsånd over landets de facto regent, kronprins Mohammed Bin Salman. Snarere skyldtes det en erkendelse af kvinders økonomiske magt og købeevne og en erkendelse af, at kvinder udgør en vigtig komponent i saudiarabisk købekraft, som landet stærkt har brug for.

Tilsvarende fik saudiarabiske kvinder for første gang for nylig lov at deltage i en udendørs koncert, hvor også mandlige koncertgængere var til stede. Der er med andre ord sket en holdningsændring fra styret selv.

Som også tidligere nævnt skyldes denne holdningsændring ikke, at kronprinsen blev forblændet af de brune mandelformede øjne hos de saudiarabiske kvinder. Tværtimod er der tale om en hard core økonomisk betragtning, og en erkendelse af kvinders betydning for den saudiarabiske økonomi fremover.

Det er velsagtens heri den største triumf for kvinden ligger; en anerkendelse af hendes betydning for samfundsøkonomien. For med erkendelsen af hendes økonomiske rolle, betydning og indflydelse, vil vejen være banet for adgang til flere rettigheder for hende på længere sigt.

Egyptiske kvinder føder færre børn

I Egypten sker der også ting og sager hos kvinderne. Blandt andet er fødselsraten faldet med 62 procent over de sidste tre år.

Også her er der tale om en regeringsstyret strategi, der blandt andet skyldes, at hvis tidligere tiders fødselsrater skulle fortsætte uændret, ville landet indenfor en kort årrække stå overfor et akut vandproblem, en stigende arbejdsløshed og forringet adgang til skolesystemet.

Selv om skilsmisseloven ikke er uproblematisk for kvinder, har den øget skilsmissefrekvensen i en sådan grad, at mænd er begyndt at føle sig forskelsbehandlet

Strategien har ikke overraskende fået andre – utilsigtede eller ej – konsekvenser for kvinders forbedrede adgang til arbejdsmarkedet. Kvinders arbejdsløshed, der hidtil har udgjort 24 procent mod mænds på kun 8 procent forventes at falde betydeligt indenfor den nærmeste fremtid.

Endnu et eksempel på, at når stater indser, at kvinder er andet og mere end blot fødemaskiner, og reelt udgør en betydelig økonomisk bidragsyder til samfundsøkonomien, gøres der fra statsligt hold tiltag for at sikre kvinden bedre rettigheder først og fremmest ud fra en samfundsøkonomisk interesse.

Yes, she can

For nylig blev ”She Can” –konferencen afholdt den for 3. år i træk i Kairo for kvinder med fokus på øget viden og hjælp til entreprenørskab og vidensdeling blandt kvindelige iværksættere i landet.

Det overordnede mål var at udbrede større viden om, hvad entreprenørskab er, hvilke værktøjer der er nødvendige for at skabe egen virksomhed og give kvinder mulighed for at danne netværk sammen med andre entreprenante kvinder.

Initiativet, Entreprenelle, er privat sponsoreret og har siden 2015 etableret netværk og vidensdeling for over 10.000 egyptiske kvinder.

Når kvinder bliver skilt

En skilsmisselov fra 2000 i Egypten, der giver kvinder nemmere adgang til skilsmisse, har angiveligt medført, at der bliver indgivet skilsmisseansøgniner i landet hvert 4. minut.

Et ganske imponerende antal, der om noget vidner om, at skilsmisse ikke længere er helt så tabubelagt og skamfuldt som tidligere.

Så selv om Cleopatras døtre har langt endnu, er de på vej, og det er bestemt en hyldest værd

Og selv om skilsmisseloven bestemt ikke er uproblematisk for kvinder, har den øget skilsmissefrekvensen i en sådan grad, at mænd efter sigende er begyndt at føle sig forskelsbehandlet. Det forhold gav sig for nylig udslag i en tv-debat, hvor spørgsmålet om oprettelse af et Nationalt Råd for Mænd blev drøftet til sikring af mænds rettigheder.

Spørgsmålet blev forståeligt nok latterliggjort, al den stund, at egyptiske kvinder til stadighed står for foden af Keops pyramiden, når det gælder spørgsmålet om ligestilling.

Det er dog imidlertid interessant, at der i den offentlige debat overhovedet finder en diskussion sted i landet om, hvorvidt mænd føler sig forskelsbehandlet. Det vidner om en bevidstgørelse af kvinders ændrede position i samfundet og en bevidstgørelse hos mænd, der opfatter udviklingen som en trussel mod deres patriarkalske position. Det er i sig selv et skridt i den rigtige retning.

Så selv om Cleopatras døtre har langt endnu, er de på vej, og det er bestemt en hyldest værd – ikke mindst 8. marts, kvindernes internationale fest- og kampdag.

Topfoto: By Gigi Ibrahim – Flickr: Women in the revolution, CC BY 2.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=19754073

Kategorier