mm

Trine-Maria Kristensen

Trine-Maria Kristensen er cand.scient.soc (PR) og har siden 2005 rådgivet virksomheder om sociale medier.
Trine-Maria underviser og holder foredrag og har i 2017 udgivet bogen "Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier" på forlaget Gyldendal. Bogen sætter fokus på de mange forskellige måder vi bruger sociale medier på.

Her på POV skriver Trine-Maria om vores muligheder og udfordringer med den digitale udvikling og i sær de sociale medier, der fylder både i voksnes liv og hos de unge.

Se alle skribentens artikler

Washington Post brugte Snowden som kilde – nu vil avisen have ham retsforfulgt

I 2014 fik Washington Post den højeste ære i amerikansk journalistik, Pulitzer prisen, for avisens artikler, der var baseret på lækket materiale fra den tidligere NSA-ansatte Edward Snowden. Nu kræver avisen på lederplads, at Snowden retsforfølges som spion i USA, hvis han returnerer til sit hjemland. Det er ikke rimeligt, skriver Trine-Maria Kristensen.

I 2013 fik den amerikanske avis Washington Post – sammen med The Guardian, New York Times og the Intercept – adgang til hemmelige dokumenter fra deres fælles kilde Edward Snowden, der var tidligere ansat ved den amerikanske efterretningstjeneste NSA (National Security Agency), men som var rejst til udlandet med en enorm mængde materiale, der ifølge ham beviste, at myndighederne på ulovlig vis overvågede såvel amerikanere som udlændinge uden retlig basis.

Forhistorien er kendt af de fleste politisk interesserede, men hvad der måske er mindre kendt er, at den afhoppede Snowden under samarbejdet gjorde det klart for pressen, at han ikke agtede at tage ansvaret for, hvilke dele af materialet der var “i offentlighedens interesse”.

Det overlod han til medierne, som han mente måtte have mere styr på de medieetiske overvejelser. Washington Post – den amerikanske hovedstads førende medie – producerede derefter en række banebrydende artikler, der byggede på informationerne fra Snowden. Blandt andet om det tophemmelige PRISM program, der er en overvågningstjeneste, der bl.a. overvåger internetaktiviteter og telefoni udenfor USA. Washington Post publicerede de nyhedshistorier i juni 2013 og fik efterfølgende en Pulitzer for Public Service.

Avisens journalister og ledelse var selvfølgelig ved at revne af stolthed over, hvordan de havde tjent offentlighedens vé og vel med de vigtige afsløringer. Og skrev i den forbindelse:“Disclosing the massive expansion of the NSA’s surveillance network absolutely was a public service …”

Man kan se mere om prisen her:

Stor kampagne i gang for at give Snowden amnesti

I disse dage er der så en generel kampagne i gang for at give Snowden amnesti og sikre, at han ikke kommer i fængsel på livstid for at være spion, hvis han vender hjem til USA. Det er en kampagne som blandt andet føres af Amnesty International, og hvor de tre andre medier, der også brugte Snowden som kilde, støtter kravet. Også prominente skuespillere og kunstnere – f.eks. Jack Dorsey, Twitter og Jimbo Wales, Wikipedia samt Steve Wozniak (grundlægger af Apple) – støtter ifølge Fortune sagen.

New York Times skriver:

“In his biography on Twitter, Mr. Snowden says: “I used to work for the government. Now I work for the public.” That should not be something that gets you locked up for a lifetime or compels you to live in exile. The president has an opportunity to correct that injustice. It’s time to pardon Mr. Snowden and bring him home, not to face the music but to work for the security and privacy of us all.”

Oliver Stones nye film om Snowden har samtidig fået premiere i USA, hvilket også forventes at hjælpe Snowdens sag, selv om filmen har fået blandede anmeldelser.

Filmen har premiere i Danmark den 29. september. Her er traileren:

Washington Post støtter ikke benådningskrav – men brugte Snowden som kilde

Og her kommer så det overraskende og efter min mening hykleriske træk med dobbelt skrue fra Washington Post, fremsat prominent på lederplads i denne uge. Washington Post mener ganske enkelt, at Snowden bør retsforfølges for spionage. Fordi nogle af de ting, han afslørede (via Washington Posts egne journalister, men det står der ikke et ord om), ikke var i offentlighedens interesse og var “til klar skade for amerikanske sikkerhedspolitiske interesser”.

Det er ikke alle, der er enige med Washington Post i den udlægning. Glenn Greenwald fra The Intercept (som også samarbejdede med Snowden) har skrevet en længere udredning om sagen. Greenwald anerkender, at de journalister, der fik en Pulitzer, og de redaktører, der skriver avisens redaktionelle linje, næppe sidder i samme åbne kontorlandskab, men en lille smule koordinering af synspunkter, lidt historisk selvindsigt og en anelse selvkritik, ville måske have været på sin plads i sådan en sag, skriver han. Ligesom det virker helt igennem tarveligt at hælde sine egne journalister ned ad brættet på den måde.

Han skriver:

“…if the Post editorial page editors now want to denounce these revelations, and even call for the imprisonment of their paper’s own source on this ground, then they should at least have the courage to acknowledge that it was the Washington Post — not Edward Snowden — who made the editorial and institutional choice to expose those programs to the public.”

Hvis Washington Post nu havde fortrudt dækningen og gerne ville aflevere deres Pulitzer tilbage – og i øvrigt havde skrevet rent ud, at deres egne journalister jo så også bør retsforfølges, som medvirkende til miséren (eftersom de jo samarbejdede med Snowden om at offentliggøre hemmeligstemplet materiale i absolut ingens interesse), så havde det været en anden sag. Så havde hykleriet været lidt mindre åbenlyst, mener Greenwald altså. Jeg er enig.

Amazons Jeff Bezos ejer the Washington Post og kan få hovedpine

Mit forsigtige gæt er, at dette ikke bliver det sidste, vi hører til denne spegede sag. Det er Jeff Bezos – stifteren, ejeren og den administrerende direktør for internetgiganten Amazon – som ejer The Washington Post. En hvilken som helst anden ejer kunne man måske holde ude af sådan en sag, og Jeff Bezos har da også tidligere understreget, at han ikke vil blande sig i den redaktionelle linje på avisen.

Men i denne sag er udfordringen, at Amazon er et dataimperium uden lige, og at det derfor til enhver tid er vældig interessant, hvad imperiets hersker, altså Bezos, tænker om balancen mellem brugernes datasikkerhed og myndigheders ret til overvågning. Og det er jo lige præcis den debat, benådningen af Snowden rammer ned i.

The conflict between privacy and national security is an “issue of our age” that requires greater debate – Jeff Bezos.

For mange dataaktivister opleves de store tech giganter (Apple, Google, Facebook, Microsoft og Amazon) som bolværk mod regeringers og magthaveres ustyrlige lyst til grænseløs overvågning af alt, hvad vi foretager os online.

Emnet er kompliceret, og da Apple tidligere i år nægtede at give politiet adgang til krypterede oplysninger på en iPhone (og at skrive software der kunne gøre det muligt for politiet at hente information ud af telefoner) efter et terrorangreb i San Barnadino, i Californien, bakkede Jeff Bezos Apple op og sagde i den forbindelse, at emnet er et af vor tids helt store konflikter. Og at hele spændingsfeltet mellem individets ret til privatliv og statens interesse i at varetage den kollektive sikkerhedsinteresse kræver mere offentlig debat:

The conflict between privacy and national security is an “issue of our age” that requires greater debate lød det.

Bliver Snowden så benådet af Obama?

Kan Snowden så opnå benådning nu? Det diskuteres på livet løs i USA lige nu – og i store dele af verden. Det er svært at finde analytikere med viden om amerikansk politik, som tror på det udfald. Flere understreger dog, at de synes, at det moralsk ville være det rigtige at gøre. Der er en generel frygt for, at en egentlig retssag – hvis den kommer – vil foregå i mørke, uden offentlighedens indsigt, og ende med en meget lang og hård straf til Snowden, hvilket mange analytikere mener er moralsk forkert, fordi Snowdens afsløringer jo vitterlig førte til ændret lovgivning og andre praksisser på områder, hvor efterretningstjenesterne var gået for langt.

Men tiltroen til, at juraen kan bære en benådning, eller at præsidenten vil skære igennem er ikke overvældende, de steder, hvor jeg har læst op om sagen. Læs for eksempel analyse i magasinet The Atlantic og fra juraprofessor fra Harvard og tidligere regeringsrådgiver Jack Goldsmith på Ars Technica  for flere nuancer.

Den anden del af debatten – den om, hvorvidt vi som borgere skal overvåges konstant, med den begrundelse, at det øger sikkerheden i samfundet, er jeg dog sikker på fortsætter i det uendelige. Og her føler jeg mig overbevist om, at historien vil dømme både Snowden og Assange og andre whistleblowere mildere. For uanset, hvad Washington Post nu selv mener om deres skriverier og Snowdens afsløringer, så repræsenterer de en syngende lussing, der tvang os til at se nærmere på, hvad det egentlig er for magtstrukturer, vi bygger op på nettet, og hvem vi kan have tillid til.

Topfoto: Skærmbillede fra kampagne for amnesti til Edward Snowden.

Kategorier