Washington er i krig, republikanerene er trætte og Trump slår igen: Heksejagt!

af

Krigen er brudt ud i den amerikanske hovedstad, og aktørerne er ingen ringere end Det Hvide Hus med præsident Trump i spidsen overfor det meste af centraladministrationen og især det udenrigs- og sikkerhedspolitiske establishment. Oddsene kan dårligt blive højere og udfaldet af det kommende blodbad vil blive afgørende for det politiske USA i årtier. Krigen er imidlertid speciel, fordi præsidenten selv støber de kugler, der affyres mod ham. Og det i et så rasende tempo, at Republikanerne i Kongressen også er ved at få nok. Selv vicepræsident Pence beklager sig. Annegrethe Rasmussen samler op på Trumps værste og mest kaotiske uge siden indsættelsen.

WASHINGTON D.C – Det kan være fristende – især på afstand – at betragte den aktuelle politiske turbulens i den amerikanske hovedstad som et stykke absurd teater i særklasse. Eller som et grumt reality-show, hvor man som analytiker kan have svært ved at modstå fristelsen – grundet præsident Trumps fortid som stjernevært i The Apprentice – til at score et par billige points på ”You’re fired” udråbet. Også fordi det passer så fint til den nuværende situation efter FBI-direktør, James Comeys afskedigelse.

Men det er ikke desto mindre en træt kliche. Alvoren har bredt sig. Det politiske teater inside the Beltway er ikke længere specielt sjovt.

Selv hos de dygtigste amerikanske satirikere mærker man også en vis utålmodig træthed brede sig, uanset at det som bekendt ellers er deres job at leve – og ofte leve godt – af politikernes fejltagelser.

Alvoren har bredt sig. Det politiske teater inside the Beltway er ikke længere specielt sjovt

For godt nok var det kedeligt at lave politiske jokes med præsidenten under Saturday Night Live, dengang den cool og pragmatiske professor ”no drama Obama” var præsident – selv Jon Stewarts spiddende Daily Show opgav at lave parodier på ham, og inviterede i stedet præsidenten i studiet til debat hele fire gange – men det er i det lange løb mere udmattende og bekymrende end underholdende at leve i en tsunami af mulige ulovligheder og et politisk system, der er ved at smelte sammen.

Særlig anklager får klapsalver i Washington og beklagelse fra Trump

Det mest håndfaste tegn på, hvor alvorligt, situationen har udviklet sig for Trump, kom onsdag, hvor det forslåede justitsministerium gik ud og meddelte, at det har udnævnt en særlig anklager – tidligere FBI-direktør Robert Mueller – som nu skal lede arbejdet med at undersøge, om der var et samarbejde mellem Trump-kampagnens ledende skikkelser og Rusland.

Trump reagerede øjeblikkelig og med vanlig sans for store ord kaldte han udnævnelsen for “landsskadelig.”

Beslutningen er imidlertid universelt populær i Washington, hvor Mueller er dybt respekteret i begge de to partier samt i hele centraladministrationen, særligt i det udenrigs- og sikkerhedspolitiske miljø og i efterretnings- og politiverdenen samt Pentagon (Mueller er tidligere Navy Seal). Mueller var som leder af FBI respekteret uden forbehold af de to præsidenter, han tjente under: George W. Bush og Obama.

Demokraternes præsident forlængede endda Muellers embedsperiode med to år, simpelthen fordi Obama efter sigende ikke kunne finde en afløser, der kunne matche Mueller.

Den nyudpegede særlige anklagers arbejdsstil er også særdeles velkendt; han er brysk grænsende til det barske, upartisk, ubestikkelig, helt uinteresseret i partipolitik, men brændende interesseret i jura, som man kan høre mere om ved at klikke her på dette portræt, som den fremragende public service radiokanal NPR bragte torsdag morgen.

Mueller er bredt respekteret i hele det politiske miljø i USA og man kan godt glemme alt om at lægge pres på ham. ”I 12 år lykkedes det for Robert Mueller at holde FBI fuldkommen væk fra partipolitik”, skriver Washington Post

Nå ja – og så kan man godt glemme alt om at lægge pres på ham. ”I 12 år lykkedes det for Robert Mueller at holde FBI fuldkommen væk fra partipolitik,” som det siges i dette andet portræt fra Washington Post.

New York Times kvitterede for udpegelsen af Mueller med en leder, der havde overskriften ”Robert Mueller: The Special Counsel America Needs.” Og udpegelsen blev følgelig også rost af alle politikere på Capitol Hill – republikanere og demokrater, fra konservative og liberale, der var ingen slinger i valsen.

Ingen automatisk loyalitet til præsidenten

Men netop denne upartiskhed og bryske uafhængihed gør samtidig Mueller til, som Washington Post skrev torsdag, ”virkelig dårlige nyheder for præsident Trump”, der er kendt for at forlange loyalitet, helst næsegrus beundring fra sine ansatte. Her får han en mand, der 100 procent holder sig til bogen.

Trump kan dog fyre Mueller som særlig anklager, men det vil nok være verdens dårligste ide efter fyringen af Comey og især fordi den sidste præsident, der ville skille sig af med en særlig anklager, Archibald Cox, var Nixon under Watergate. Her nægtede først justitsministeren og derefter vicejustitsministeren at udføre det beskidte arbejde, hvorefter Nixon også fyrede dem.

Så lykkedes det også, men udfaldet for præsidenten blev som bekendt også derefter: han måtte gå af for at undgå at blive stillet for Rigsretten, som et flertal i Kongressen ellers ville have udvirket. Efterfølgende blev Nixon benådet af præsident Ford.

To udvalg og en særanklager – men hvad er der at komme efter?

Men hvad er der egentlig at komme efter?

Det ved vi selvsagt ikke endnu. Faktisk må det være på sin plads at understrege, at ingen endnu med sikkerhed ved, om der er foregået noget som helst strafbart, der direkte involverer præsidenten.

Det vil undersøgelserne vise, og dem er der hele tre af: de to kongresudvalg med sæde i hhv. Senatet og Repræsentanternes Hus og så Muellers, som nu overtager og afløser FBI.

Det må være på sin plads at understrege, at ingen endnu med sikkerhed ved, om der er foregået noget som helst strafbart, der direkte involverer præsidenten

De to kongresudvalg arbejder sammen, og medlemmerne synes fortsat enige om, at de godt kan varetage arbejdet selv. Også uden at udpege en uafhængig kommission udenfor Kongressen, om end Demokraterne foretrækker det og har presset på for det – men fordi der er et republikansk flertal i begge kamre er det ikke realistisk.

Heller ikke selv om Trumps daglige udskejelser, selvmodsigelser, bizarre opførsel på Twitter og ved diverse offentlige optrædender på TV, har fået et par af republikanerne til også at bede om en kommissionsundersøgelse.

Senator John McCain – en kendt Trump-kritiker – nævnte sammenligningen med Watergate i denne uge: ”Historien har nærmet sig Watergates størrelse og alvor,” hed det ifølge netmediet the Daily Beast:

 “I think we’ve seen this movie before. I think it appears at a point where it’s of Watergate size and scale. … The shoes continue to drop, and every couple days there’s a new aspe

McCain udtalte sig under en middag og prisoverrækkelse, hvor han blev interviewet af CBS’ Bob Schieffer. I interviewet gav han også præsidenten et godt råd; sig sandheden … gør det, Richard Nixon ikke gjorde, hed det: “Get it all out! It’s not going to be over until every aspect of it is thoroughly examined and the American people make a judgment. And the longer you delay, the longer it’s going to last.”

Senator John McCain – en kendt Trump-kritiker – nævnte sammenligningen med Watergate i denne uge: ”Historien har nærmet sig Watergates størrelse og alvor, sagde han: ‘I think we have seen this movie before.’

Her vil Feinschmeckere med hang til nyere amerikansk historie nyde oplysningen om, at McCain er valgt i Barry Goldwaters gamle valgkreds. Goldwater var Republikanernes præsidentkandidat for 44 år siden (McCain var som bekendt kandidat i 2012), og Goldwater spillede en ledende rolle i det forløb, der ledte til Nixons afgang.

Hvad er det at obstruere rettens gang?

Men efter nogle kurrer på tråden i Senatet, hvor udvalgsformanden, Sam Nunes, måtte trække sig, fordi han briefede pressen og præsidenten, før han gik til sit eget udvalg – briefingen handlede om, at visse af Trumps folk måske var blevet aflyttet ved et tilfælde, fordi de havde ført samtaler med russere, der var under aflytning, hvilket i efterretningskredse kaldes for ”incidental collection” – er den konstruktive stemning hen over den politiske midte ikke desto mindre nogenlunde genetableret. I Repræsentanternes Hus er formand og næstformand enige om, at man sammen kan føre arbejdet til ende.

Men hvad med den uafhængige anklager. Hvad kan han? Og hvad er ”obstruction of justice” for noget? Det, som Trump nu anklages for og som kan føre til en rigsretssag, efter New York Times kunne berette, at præsidenten havde anmodet Comey om at stoppe FBI’s undersøgelse af Flynn.

Angående definitionen kan man læse disse to link fra hhv. NBC og New York Times, hvor det bl.a. fremgår, at det skal kunne bevises, at Trump aktivt og med bevidst overlæg (”intent”) har forsøgt at bruge sin magt som præsident til at påvirke en FBI-undersøgelse. Det er altså ikke nok til en anklage, at Trump bare har opført sig, som Trump ofte gør: spontant, uinformeret og bralrende.

MERE POV
Tag til Saudi Arabien Kronprinsepar!

Mange af Trumps egne medarbejdere anfører nemlig – udenfor referat – at præsidenten ikke kender til de finere nuancer i regeringsførelser og ikke havde nogen anelse om, at han ikke ”bare måtte sige sin mening” til Comey.

Det skal kunne bevises, at Trump aktivt og med bevidst overlæg har forsøgt at bruge sin magt som præsident til at påvirke en FBI-undersøgelse for at være ulovligt. Det er ikke nok til en anklage, at Trump bare har opført sig, som Trump ofte gør: spontant, uinformeret og bralrende

En mand som Trump i øvrigt heller ikke anede i årtier har haft for vane at notere alt ned fra alle sine samtaler, uanset at netop dette karaktertræk er et af Comeys vigtigste ”claim to fame.” Det kom da også hurtigt frem via læk til medierne, at Comey havde taget noter, hver eneste gang han havde ført samtaler med Trump.

Flere juridiske eksperter vurderer imidlertid, at der er god grund til at antage, at Trumps handlinger dækkes af definitionen, her fra Washington Post:

”There’s definitely a case to be made for obstruction,” said Barak Cohen, a former federal prosecutor who now does white-collar defense work at the Perkins Coie law firm. “But on the other hand you have to realize that — as with any other sort of criminal law — intent is key, and intent here can be difficult to prove.”

Cohen said that while it was “highly improper” for Trump to insert himself in an investigation in any way, charging him would be difficult. With a lower-profile target, he said, “maybe prosecutors might be aggressive enough to bring a case,” but “it also arguably undermines democracy for prosecutors to go after a sitting president with only circumstantial evidence.”

Trump har fundet sig nogle advokater – det er klogt

Den uafhængige anklagers rolle er vægtig. Han kan indstævne folk og pålægge dem at aflægge vidneudsagn. Han kan også – hvis han finder grundlag herfor – nedsætte en såkaldt grand jury, der ville være katastrofal for præsidenten, for en sådan er nemlig udelukkende beregnet på at føre anklagerens sag. Her ledes kun efter beviser – ikke efter det modsatte, hvilket da også er en af grundene til, at stort set alle jurister, der kan opstøves i D.C. nu anbefaler præsidenten ”to lawyer up”, som amerikanerne kalder det at have en stjerneadvokat i baghånden, der har modtrækket klar, hvis det bliver nødvendigt.

I en grand jury – eller en egentlig retssag – skal man i øvrigt notere sig at en FBI-agents memo, som det Comey har taget om Trumps indblanding i Flynn-undersøgelsen – normalt anses som gyldigt bevismateriale.

Hvis Trump for en gangs skyld ville høre efter sine rådgivere, ville han måske langt om længe også indse, at det bedste han kan gøre, og den største tjeneste han kan gøre sig selv er at gøre det, han er allerdårligst til: at tie stille.

Trump ser ud til at have fulgt rådet. Natten til fredag var der indkaldt til krisemøde i Det Hvide Hus’ indercirkel, og præsidens gamle advokat blev set på græsplænen på vej ind til mødet, hvor seniorrådgivere ifølge POV’s kilder efter sigende diskuterede den bedste strategi og hvilken type juridisk rådgivning, der ville være nødvendig.

Hvis Trump for en gangs skyld ville høre efter sine rådgivere, ville han måske langt om længe også indse, at det bedste han kan gøre, og den største tjeneste han kan gøre sig selv er at gøre det, han er allerdårligst til: at tie stille.

Oversigt over tidsforløbet og indicierne – der er en del

Sådan ser rammen altså ud. Tilbage til indicierne, problemerne eller begge dele;

For det er nemlig det, offentligheden ved: at indicierne står i kø. Her er et forsøg på at gennemgå dem i kronologisk rækkefølge:

Den fyrede nationale sikkerhedsrådgiver Mike Flynn løj for nationen og for vicepræsident Mike Pence om sine forbindelser til Moskva (men løj han også for præsidenten, eller agerede Flynn i virkeligheden, som mange har en mistanke om, sendebud for Trump selv. Og kan det være grunden til, at Trump vedvarende har rost Flynn og holdt hånden over ham, og sågar har fortsat sin egen kontakt med en mand, der under normale politiske forhold ville være persona non grata i magtens indercirkler).

Justitsminister Jeff Sessions trak sig relativt tidligt som leder af Justitsministeriets håndtering af sagen, fordi han også havde undladt at oplyse offentligheden og Kongressen (under sin godkendelseshøring som justitsminister) om samtaler han havde haft med den russiske ambassadør Sergei Kislyak.

En række tidligere ansatte i Trump-kampagnen har arbejdet for finansforbindelser og politiske organisationer i Moskva – den mest kendte af disse er Carter Page og tidligere kampagnechef Paul Manafort. Reuters kunne torsdag fortælle, at der findes ”mindst 18 ikke deklarerede forbindelser mellem Trump-kampagnen og forskellige russiske kontakter”.

Senere samme dag kunne McClatchy fortælle, at det lykkedes for Flynn at stoppe en plan om et militært angreb mod Islamisk Stat, blot 10 dage, før Trumps indsættelse.Tyrkiet var modstander af planen og Flynn blev konsulteret af præsident Obamas nationale sikkerheds-stab, fordi han var den tiltrædende nationale sikkerhedsrådgiver og angrebet ville blive udført, efter Trump var tiltrådt. Den sag undersøges nu af Pentagon med Flynn i sigtekornet.

Hvad Flynn ikke havde fortalt nogen på det tidspunkt var, at han på dette tidspunkt var på lønningslisten som betalt lobbyist for Tyrkiet til den nette sum af 500.000 dollar om året (3,5 millioner om året). Flere medlemmer af Kongressen stiller nu spørgsmålstegn ved, om Flynn her simpelt hen agerede som “betalt agent en fremmed magt” og visse mener, at dette i givet fald vil være lig med landsforræderi.

Torsdag aften kom det frem, at Mike Flynn selv advarede Trump mod at ansætte ham som national sikkerhedsrådgiver, bl.a. fordi han som nævnt ovenfor arbejdede som lobbyist for Tyrkiet  , og fordi han var under undersøgelse i flere sager. Men præsidenten insisterede, uanset at Flynn tøvede og ikke var meget for at tage jobbet – om end han ifølge the Daily Beast var ”beæret.”:

He did not want to be national security adviser,”Michael Ledeen, a friend of the retired Army general (said) Thursday. He didn’t want to be in the government. He wanted to go back to private life. But Trump insisted on it,” said historian Ledeen, co-author of Flynn’s 2016 book The Field of Fight, their manifesto for defeating Islamic militancy. “He likes him, he trusted him, he was comfortable with him.”

Alt dette var imidlertid velkendt for Trumps transition team – altså det sæt af rådgivere, som hjælper en ny regering og centraladministrations topchefer på plads, når den gamle takker af – fortalte Sally Yates, i et interview med CNN’s Anderson Cooper i denne uge.

Yates, der var efterladt på posten som fungerende justitsminister tilbage fra Obama-tiden, indtil Trump fyrede hende for at nægte at implementere hans dekret om et indrejseforbud for visse lande i slutningen af januar,  advarede nemlig forlods Det Hvide Hus om problemerne med Flynn, og om at han ikke havde fortalt sandheden.

Yates fortalte Det Hvide Hus, at det efter hendes mening var et problem, at russerne havde ”betydelig indflydelse over Flynn”, og at der var risiko for ”pengeafpresning” fra Moskva.

Yates sagde også, at det efter hendes mening var et problem, at russerne havde ”betydelig indflydelse over Flynn”, og at der var risiko for ”pengeafpresning” fra Moskva. Det fortalte hun allerede i en høring i Senatets Juridiske Udvalg i starten af maj, men i CNN’s interview uddyber hun historien og afviser samtidig Trumps pressetalsmand, Sean Spicers udtalelser om, at Yates’ samtaler med Det Hvide Hus om Flynn havde karakter af en ”heads up”  – en uformel orientering:

“There was nothing casual about this. I absolutely did not use the term heads up,”  sagde Yates til Cooper, og fortsatte: “I called (White House counsel) Don McGahn and told him I had a very sensitive matter I need to discuss with him that day in person.”

Se hele interviewet her:

Og se en gennemgang, punkt for punkt, af alle de påstande og vidneudsagn som Yates og Det Hvide Hus er uenige om, her.

Det Hvide Hus holder fast i sin version. Og det gør Yates også, så den sag er overladt til de tre undersøgelser.

To nyeste udviklinger fra torsdag: Trump ringede til Comey om undersøgelse og Pence er modløs

Endelig – hvis man savner yderligere dokumentation for, at problemerne hober sig op time for time dag efter dag – kunne New York Times fredag morgen dansk tid tilføje en ny oplysning, der underminerer præsidentens troværdighed yderligere, og lægger endnu kraftigere ved til mistanken om ”obstruction of justice”, nemlig at Trump havde ringet til Comey et par uger efter sin indsættelse og direkte spurgt FBI-direktøren, hvornår de ”føderale myndigheder har tænkt sig at offentliggøre en meddelelse om, at jeg ikke er under mistanke” i forbindelse med undersøgelsen af forbindelser til Rusland.

MERE POV
Skal jeg bare være lidt mere robust?

Ifølge New York Times skete der herefter dette:

Mr. Comey told the president that if he wanted to know details about the bureau’s investigations, he should not contact him directly but instead follow the proper procedures and have the White House counsel send any inquiries to the Justice Department.”

Og for at fuldende billedet af, hvad der – trods en vis konkurrence – må være præsident Trumps værste uge, siden indsættelsen, fortalte CNN fredag morgen, at tre kilder fra Mike Pences vennekreds og indercirkel havde fortalt TV-stationens politiske journalister, at det at arbejde for Trump ”tærer på” vicepræsidentens kræfter, og at han havde ”svært ved at tage det længere.”

At arbejde for Trump ”tærer på” vicepræsidentens kræfter, og Pence har ”svært ved at tage det længere”, ifølge kilder, CNN har talt med.

Det udsagn kommer samtidig med af flere dybt frustrerede republikanske kongresmedlemmer, der føler sig saboterede, nu taler åbent til medierne om, at de er ude af stand til at starte arbejdet med at implementere deres konservative lovgivningsarbejde og rent faktisk gøre Trumps valgløfter til konkrete politikker. De føler også, at de svigter deres vælgere – og mon ikke, tilføjer jeg, de også med en vis nervøsitet har Midtvejsvalget til næste år i tankerne.

De kritiske røster på de indre linjer har været fremme i adskillige artikler i denne uge.

Trump slår igen: den største politiske heksejagt nogensinde

Og hvad siger Trump selv?

Ja, ikke spor overraskende, hvis man kender til hans psyke (se ugens bedste artikel om den sag med udgangspunkt i præsidentens barndom her fra Tony Schwartz, der har skrevet Trumps “Art of the Deal” og siden fortrudt det så bitterligt) er præsidenten totalt rasende og er i fuld gang med at samle sig til amerikansk politisk histories største modangreb.

Han lagde ud onsdag med at kalde beslutningen om at nedsætte en kommission for det mest oplagte eksempel på politisk heksejagt nogensinde:

Men om end ordet ”heksejagt” er nyt og refererer til udnævnelsen af Mueller, så er det langt fra en nyhed, at Trump ikke respekterer undersøgelserne, som han ofte har kaldt for spild af skatteydernes penge og latterlige. Tilføjet, at de i øvrigt kun tjener til at distrahere vælgerne, så de glemmer Hillary Clintons udskejelser.

Som her:

Og her:

og her:

Og så fortsatte modangrebet ellers. I en tale til færdiguddannede kystvagt-officerer fra the U.S. Coast Guard Academy i New London, Connecticut, samme dag, fik Trump hurtigt overstået lykønskningerne til de nyuddannede og brugte i stedet – som han har for vane – anledningen til at tale om sig selv: ”Ingen, og jeg siger dette med stor sikkerhed, politiker er nogensinde blevet behandlet dårligere af medierne og i det hele taget end jeg er,” hed det.

Hvorefter han slog fast, at han imidlertid ”ikke blev valgt for at glæde Washington-elitens medier, men for at tjene det amerikanske folk.”

Og han advarede de unge, mens han talte videre – igen tilsyneladende mest om sig selv og alle sine trængsler:

“Life is not always fair … You will find that things happen to you that you do not deserve and that are not always warranted. Look at the way I’ve been treated lately, especially by the media. No politician in history — and I say this with great surety — has been treated worse or more unfairly.”

Jeg er ikke blevet valgt for at glæde Washington-elitens medier, men for at tjene det amerikanske folk – Donald J. Trump

Præsidenten opfordrede herefter kandidaterne til at blive ved med at kæmpe: “Fight, fight, fight … You can’t let them get you down. You can’t let the critics and the naysayers get in the way of your dreams.”

Se talen her:

Denne optræden medførte ikke overraskende blot fornyet udbredt kritik, også i egne rækker, og bragte mindelser frem om en af den nyvalgte præsidents allerførste offentlige møder under den første uge af sin embedsperiode, hvor han under et besøg hos CIA’s agenter stående foran den såkaldte Memorial Wall – også kaldet Wall of The Fallen, hvor der hænger en stjerne for enhver agent, som er faldet i fædrelandets tjeneste.

I det altid patriotiske USA er det tæt på at være et helligt sted. Men Trump brugte ikke desto mindre det meste af sin tale i agenturet til at tale om størrelsen på det publikum, der havde overværet hans indsættelse.

Chef for de Væbnede Tøsedrenge

Visse iagttagere talte om en følelse af déjà vu, og tidligere chef for FBI’s og CIA’s antiterror-arbejde, Philip Mudd lagde ikke mange bånd på sig selv på CNN, hvor han kaldte Trump for en skandale, og ”the national Sissy in Chief,” der skulle skamme sig og – med en lettere fordanskning – skulle tørre øjnene og snuppe sig en tudekiks. Og tage at tale om de mennesker, han repræsenterer og tjener, i stedet for altid at tale om sig selv, lød det. Sissy er slang for tøsedreng på engelsk.

Man kan i øvrigt også opsummere Trumps værste uge med denne imponerende række overskrifter fra Washington Post, og det er blot de vigtigste fra under en uge. Avisen har selv samlet dem, og oversigten giver en god fornemmelse af, hvor hurtigt, udviklingen går.

Som USA-korrespondent kan jeg i øvrigt forsikre POV Internationals læsere om, at jeg deler komikernes og politikernes relative udmattelse: man kan knap nok gå en tur, købe ind uden sin mobil i hånden eller lægge sig til at sove, før nye skandaler, afsløringer eller kontroverser vælter ind. Det eneste de synes at have til fælles er afsenderadressen: 1600 Pennsylvania Avenue.

Fortsættelse følger – med garanti. Men ikke i denne uge.

Topbillede: Pixabay.

På POV arbejder alle fortsat gratis, men hvis du nyder Annegrethes artikler på POV International – og gerne vil kvittere både for læsningen og for hendes fuldtidsarbejde som chefredaktør, der er med til at gøre POV til et kvalitetsmedie, kan du gøre det på hendes Mobile Pay: 93 85 05 85. Så bliver hun glad.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Annegrethe Rasmussen

Annegrethe Rasmussen er medstifter af POV International, chefredaktør, USA-korrespondent og debattør. Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 står hun bag dannelsen af POV International sammen med Morten Bay og Signe Wenneberg. Privat er hun gift og mor til fire, og super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: AGR@pov.international

Seneste indlæg fra

Gå til Top