mm

Lotte Ladegaard

Researcher, skribent, fotograf, kursusleder og projektrådgiver med eget firma. Især fokus på rettigheder, børn og unge samt Asien og Afrika.
Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og selvstændig konsulent og freelancejournalist siden 1999. Ind i mellem dog med længerevarende kontrakter og enkelte fastansættelser:

- Teknisk rådgiver på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009)
- Teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004)
- Freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005)
- Journalist hos Red Barnet (1995-1999)
- Journalist på Ritzau (1993-1995)

Kontakt mig via www.lotteladegaard.dk og honorer min blog via Mobile Pay på 27 30 17 89.

Foto: Kim Dang Trong.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Lotte Ladegaard
på Mobile Pay: 27 30 17 89

Vores samfund gør unge syge

PRÆSTATIONSKULTUR – Unge i Danmark er stressede og angste. Det viser en række nyere undersøgelser, som alle peger i samme retning: Vi har skabt et uddannelsessystem og et samfund, der måler, vejer og presser unge i så høj grad, at de bliver syge af det.

Tallene taler for sig selv: Over halvdelen af eleverne i 2.g fra to gymnasier er ifølge tal fra Psykiatrifonden lige så hårdt ramt af stress, som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning er.. Pensionsselskaber oplever 50 procent flere kunder, som anmelder stress og andre psykiske lidelser. Også her er det især de unge, der er syge.

”Måske skyldes det måden, vi omgås hinanden på. Måden, vi spejler os selv i hinanden på. Vi holdes hele tiden op mod andre i for eksempel nationale tests i skolerne. Vi rangeres, måles og sammenlignes,” siger 22-årige Marie Maack fra Vejle.

Uddannelsesloftet lægger også pres på de unge. De skal nu i langt højere grad være sikre på, at de vælger den rette uddannelse med det samme – og får høje nok karakterer til, at de faktisk har en valgmulighed.

Marie Maack er en af de mange unge, der selv har prøvet at ramme muren.

Jeg ville kunne. Jeg tænkte, at jeg bare skulle tage mig sammen

Da Marie Maack er bogligt stærk, valgte hun at gå i gymnasiet:

”I gymnasiet havde jeg svært ved at få afleveret til tiden. Derfor skulle jeg blive på skolen for at skrive opgaver efter skoletid. Nogle klassekammerater fandt ud af det. Det var ubehageligt. Det troede de ikke om mig. Ikke at leve op til hverken egne eller andres forventninger var svært,” siger Marie Maack.

Hun tilføjer: ”Jeg ville kunne. Jeg forventede af mig selv, at jeg skulle læse og bruge masser af tid på opgaver. Jeg tænkte, at jeg bare skulle tage mig sammen.”

Kun 10- og 12-taller er godt nok

Når man læser en relativt ny undersøgelse fra Psykiatrifonden af unges oplevelser af præstationskrav og selvværd, kan man se, at Marie Maack langtfra er alene med sine tanker og følelser.

Epinion spurgte i oktober 2017 på vegne af Psykiatrifonden 1.000 unge kvinder og 500 unge mænd om pres, bekymringer, hvad de unge tænker om sig selv og deres egne præstationer, og hvem de taler med, når de ikke har det godt.

Over 40 procent af de unge mellem 16 og 24 år under uddannelse svarer, at de altid eller ofte kun er tilfredse med deres præstationer, når de får 10- eller 12-taller. En fjerdedel af de unge deler sjældent eller aldrig nederlag og sorger med deres venner.

Vi har fået en præstationskultur, et skabelonsamfund, hvor der ikke er plads til de store udslag eller diversitet

Anne Lindhart er formand for Psykiatrifonden og speciallæge i psykiatri. Hun oplever ”en uhyggelig udvikling, hvor fokus er på en selv, mens betydningen af omverdenen forsvinder.”

Hun påpeger, at ”vi har fået en præstationskultur, et skabelonsamfund, hvor der ikke er plads til de store udslag eller diversitet. Hvor man skal være boglig, og hvor alle skal have overblik, være dygtige, have sociale kvaliteter og være klar til konstant omstilling. Der er ikke plads til fejl og mangler. Det giver øget præstationsangst og angst i al almindelighed. I sådan et samfund føles det som et nederlag at sige højt, at man mistrives.”

Svært at indrømme ensomhed

Også det har Marie Maack oplevet. Allerede i folkeskolen var hun med egne ord ”et ensomt barn.” Hun forklarer, at det er svært at indrømme ensomhed som teenager, hvor kammerater er så vigtige for selvforståelsen. Det forstærkede ensomheden, og hendes selvværd led det første knæk.

Efter gymnasiet tog Marie Maack et sabbatår, inden hun begyndte på universitetet.

”Da jeg søgte ind på universitetet, vidste jeg godt et eller andet sted, at jeg ikke var klar til arbejdsmængden, men næsten alle i min klasse ville på universitetet, og jeg havde jo fundet en spændende uddannelse, så jeg tænkte slet ikke i andre baner,” mindes hun.

Hun fortæller, at ”det blev sværere og sværere at komme ud ad døren om morgenen. Til sidst tog jeg kun af sted, når det var nødvendigt. Det blev også svært at se studiekammeraterne i øjnene. Jeg frygtede, at andre skulle se mig, som jeg følte mig: At jeg ikke kunne finde ud af noget. At jeg var dum.”

Lavt selvværd og tvivlen på at kunne slå til er næsten altid en del af psykiske lidelser som stress og angst. Når man har lavt selvværd, har man en tendens til at tillade sig selv at blive overbelastet, fordi man mangler færdigheder i at sige fra.

Det at man grundlæggende ikke tror på, at man er god nok, bidrager også til, at man lettere bliver stresset. Angst er ofte også forbundet med lavt selvværd.

Dårlig vejledning om erhvervsuddannelser

På universitetet oplevede Marie Maack sit første angstanfald med ondt i solar plexus og følelsen af ikke at kunne trække vejret.

”Det var skræmmende, men jeg døde jo ikke,” som hun siger. Angsten fik dog en anden konsekvens: Marie Maack valgte at stoppe på universitetet og starte på en kontoruddannelse. ”Det var svært. Det var endnu en forventning til mig selv, jeg ikke havde levet op til,” siger hun.

Kontoruddannelsen blev ikke solgt særlig godt, og det er ikke retfærdigt

I dag er hun glad for at være kontorelev. ”Da vi havde erhvervsvejledning i folkeskolen, blev kontoruddannelsen ikke solgt særlig godt, og det er ikke retfærdigt,” siger hun.

Kritikken af den dårlige erhvervsvejledning er Marie Maack heller ikke alene med, og siden hun gik i folkeskolen, er erhvervsvejledningen formentlig kun blevet værre.

Som led i reformer blev erhvervsvejledningen i 2015 nemlig beskåret med 140 millioner kroner, hvilket gik hårdt ud over ungdomsuddannelsesvejledernes mulighed for at give god og individuel vejledning.

Indre stemme fuld af kritik

Selvom Marie Maack trives i sin nye rolle som kontorelev, fornemmede en kollega, at den unge kvinde havde det svært. Da Marie stadig tumlede med selvkritiske tanker, fik kollegaen lov at hjælpe med at finde en psykolog.

”Det var en meget speciel oplevelse, at en anden kunne se, hvordan jeg havde det,” fortæller Marie Maack. Hun er igennem årene blevet vant til, at folk hverken kan se eller forstå det, hun tumler med.

Det er også vigtigt, at folk er klar over, at psykologiske udfordringer kan ramme hvem som helst

Hun har forsøgt at tale med en lærer og senere sine forældre, men hun føler, at det har været svært at forklare, og derfor også at forstå, tankerne og problemerne. Hun oplever næsten altid, at andre ser hende anderledes, end hun oplever sig selv. At de ser hende som supertjekket, mens den indre stemme er fuld af kritik.

Når man har det sådan, skal man søge hjælp, råder Marie Maack. ”Det er også vigtigt, at folk er klar over, at psykologiske udfordringer kan ramme hvem som helst, og at man godt kan være sårbar og god nok på samme tid.”

Interviews med Marie Maack og Anne Lindhart er oprindelig lavet til artikel i Psykiatrifondens kvartalsmagasin ”Et godt liv til flere.”

Topfoto af Marie Maack er taget af Lotte Ladegaard

Kategorier