Bill O’Reilly – amerikansk kabel-tv’s mest populære vært, hvis program ”The O’Reilly Factor” trækker over 4 millioner seere hver aften – er ramt af en annonceboykot, der aldrig er set magen til i USA. Onsdag aften havde over 40 virksomheder trukket deres reklamer fra programmet grundet anklager om sexchikane. En række kvinder har indgået forlig med den 67-årige studievært, der har udbetalt over 13 millioner dollar for at undgå retssager mod tavshed. Men ikke alle har ønsket penge eller aftaler og flere står nu offentligt frem.
WASHINGTON D.C. – Bill O’Reilly er en kendt amerikansk såkaldt tv-personality med sit eget program på Fox News. Men han er ikke en hvilken som helst vært. Hans program, “The O’Reilly Factor trækker for det første fire millioner seere dag ud og dag ind, men hvad der er endnu vigtigere for Fox News, så tjener hans ”No. 1 cable news show” 178 millioner dollar (tal fra 2015) hjem om året til Fox News, der er ejet af selskabet 21st Century Fox.
Men programmet er ramt af en flugt – ikke af seere, ikke endnu i hvert fald – men af de livsvigtige annoncører, der gør programmet til det bedst indtjenende af alle på Fox News. Ikke færre end43 tunge amerikanske virksomheder har i løbet af blot tre dage meddelt, at de ikke længere vil have deres annoncer til at køre under programmet.
Firmaerne er: Mercedes-Benz, Hyundai, BMW i Nordamerika, Mitsubishi Motors, Lexus, Constant Contact, Bayer, Ainsworth Pet Nutrition, Orkin, UNTUCKit, Allstate, Esurance, T. Rowe Price, GlaxoSmithKline, Sanofi, Credit Karma, Wayfair, The Wonderful Company, TrueCar, Society for Human Ressource, Subaru, Coldwell Banker, LegalZoom, Ancestry.com, Sanofi Consumer Healthcare, Pacific Life, H&R Block, Old Dominion Freight Line, BambooH, T Rowe Price, Advil, Bayer, Jenny Craig, Inc., Visionworks, Amica, Proudly Propane, Carfax, GoodRx, BeenVerified, Consumer Cellular, Invisalign, MileIQ, Stanley Steemer, Touchnote, Peloton, Reddi-wip, Southern New Hampshire University og Orkin.
Se alle kommentarerne fra virksomhederne her.
Samtidig gik den indflydelsesrige kvindeorganisation, NOW (The National Organisation for Women) tirsdag ud med et krav om, at Fox fyrer O’Reilly:
“Women have the right to go to work without facing harassment. Fox News apparently does not get that basic concept,” hed det i en udtalelse fra organisationen, hvis præsident Terry O’Neill udtaler:
”The reported use of his powerful position to repeatedly manipulate women reveals a cruel misogyny that runs to the core of his character. For too long women have endured dangerous sexism at the hands of powerful men and powerful institutions. Fox News is too big and too influential to simply let this go.”
Alt jeg ønsker er et sikkert arbejdsmiljø for mine døtre og fremtidens kvinder. En arbejdsplads er ikke en arena for kurtisering og seksuelle tilnærmelser. Hvis han mangler den slags, kan han gå på Tinder som alle andre – Wendy Walsh, som anklager Bill O’Reilly for sexchikane
Beskyldningerne mod O’Reilly, der blev anklaget for vold af sin eks-kone i forbindelse med parrets skilsmisse for år tilbage, er alvorlige for Fox News. Paul Rittenberg, der er Executive Vice President for annoncesalg på Fox News, udtalte tirsdag, at TV-stationen ”værdsætter vores partnere og arbejder med dem for at løse deres nuværende bekymringer over ”the O’Reilly Factor”. Annoncørerne har købt annonceplads under udsendelsen af andre programmer på Fox News.”
Med andre ord har annonceboykotten endnu ikke ramt Fox News på pengepungen, men hvis virksomhedernes beslutning bliver permanent, vil Fox News’ ejere – Murdoch familien – blive nødt til at vurdere skadevirkningen og om de vil beholde den kontroversielle, men i konservative kredse, elskede vært.
Beslutningen om boykotten spredte sig som ringe i vandet efter en artikel i New York Times i weekenden, der opsummerede en række kendte sager, hvor O’Reilly har indgået forlig med kvinder, der har anklaget ham for upassende opførsel eller decideret sexchikane.
Men dertil havde avisen fundet flere kvinder, der ikke har udtalt sig tidligere og som ikke er bundet af nogen tavshedsklausul, fordi de netop ikke havde indgået forlig.
En af disse, Wendy Walsh, udtalte sig til CNN mandag aften. ”Alt jeg ønsker er et sikkert arbejdsmiljø for mine døtre og fremtidens kvinder. En arbejdsplads er ikke en arena for kurtisering og seksuelle tilnærmelser. Hvis han (O’Reilly, red) mangler den slags, kan han gå på Tinder som alle andre.”
Se interviewet her:
https://www.youtube.com/watch?v=eO9cTh4XBm4
Virksomhederne har angivet forskellige grunde for at trække deres annoncer, men fælles for dem, er at de anfører ”betydningen af kvinder” i deres forretning og at de ikke mener, at programmet er ”et sundt miljø” at annoncere deres produkter i – i lyset af ”de foruroligende nye påstande.” Andre af virksomhederne understreger, at de har værdier som ”tolerance”, ”respekt for kvinder,” ”inklusion” og ”ligestilling” som basis for deres egne arbejdspladser, og at de derfor ikke ønsker at annoncere steder, hvor sådanne værdier ikke nyder fremme.
O’Reilly selv, der er kendt for sin åbenmundede og kontante stil har indtil videre intet sagt i sit eget program, hvilket har fået andre kendte tv-værter på andre kanaler til at håne ham.
Således lød det fra CNN’s Don Lemon mandag efter at den konservative vært havde anklaget Lemon for ikke at ville dække anklagerne mod Barack Obamas tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Susan Rice om at have lækket navne fra Trump-kampagnen til de amerikanske navne – navne på Trumpstøtter og medarbejdere, der har haft fordækte eller mistænkelige forbindelser med Rusland:
CNN's Don Lemon refuses to cover Susan Rice story https://t.co/DATs2WMIX2
— Bill O'Reilly (@BillOReilly) April 4, 2017
”Jeg har ikke nægtet at dække Rice, men jeg har dækket nyheden om din sexchikane,” lød svaret fra Lemon på Twitter:
False. I did not refuse to cover the story. But I did cover your sexual harassment allegations. Did you? https://t.co/sJ5mQQgx2E
— Don Lemon (@donlemon) April 4, 2017
Flere medier var noget uforstående overfor den fejde og mente, at det nok var et ret dårligt tidspunkt for O’Reilly at starte den slags slagsmål på.
MSNBC’s studievært Lawrence O’Donnell opfordrede alle sine seere tirsdag aften til at re-tweete et udsagn om, at O’Reilly kunne sagsøge ham også – efter at O’Reilleys sagførere kom ud samme dag med trusler om at sagsøge en af kvinderne:
Hey @OReillyFactor please sue me too because I believe Wendy Walsh. Retweet if you agree. https://t.co/XstM4serHd
— Lawrence O'Donnell (@Lawrence) April 5, 2017
Samtidig fortsætter en stribe medier med New York Times i spidsen arbejdet med at bore i anklagerne.
Tirsdag meddelte avisen således, at der nu også er dukket flere anklager op mod den afgåede topchef, Roger Ailes, der netop forlod Fox sidste år grundet tilsvarende anklager fra en lang række kvinder på Fox News, der er kendt i amerikanske mediekredse for at have et sexistisk og gammeldags arbejdsmiljø.
I efteråret 2016 forlod en af de mest respekterede kvindelige nyhedsværter, Greta Van Susteren, stationen med en kort erklæring om, at Fox News ”igennem længere tid ikke har føltes som mit hjem.” Hun arbejder i dag på den venstreorienterede kabel-tv-rival MSNBC, hvor hun er vært for aftenprogrammet ”For the record with Greta”.
Indtil videre står arbejdsgiveren bag sin studievært. I en erklæring i weekenden lød det fra Fox News’ moderselskab 21st Century at virksomheden ’tager alle sager om upassende adfærd på arbejdspladsen meget alvorligt’, men at man står bag O’Reilly. I erklæringen bemærker virksomheden også, at ingen af kvinderne havde brugt selskabets særlige ”hotline” til at rapportere upassende opførsel.
POV lønner ikke sine skribenter. Men hvis du synes om Annegrethes artikler kan du donere direkte til hende for hendes arbejde på POV International – både som skribent og som chefredaktør – på hendes Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan også abonnere på POV via PayPal eller bankoverførsel eller donere et enkeltbeløb – se hvordan inde på sitet.
Blogposten er opdateret torsdag morgen fra 23 til 43 virksomheder og med et link, der henviser til alle de boykottende firmaers kommentarer.
Topillustration: Fox News.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her