Veronikas to liv – Kieslowskis smukkeste og mest bevægende film

af

Jeg giver ‘Veronikas to liv’ topkarakter, seks POV-stjerner, og skal snart se den igen, skriver Karen Hammer om den polske instruktør Krzysztof Kieślowskis hovedværk, der netop har haft repremiere i Vester Vov Vov. Filmen åbner op for en verden, vi med vores logik kan have svært ved at forklare. Se godt efter, når du ser filmen for anden/tredje gang og prøv, om du kan fortolke hans ideer.

I Polen lever den unge fortryllende studine Weronika sammen med sin kærlige kunstnerfar. Hun har en sød kæreste, Antek, som hun ikke er helt engageret i. Hun rejser til Krakow for at besøge sin syge tante, som fortæller hende om mors død, da hun kun var tre år gammel. ”Både din mormor og din mor døde midt i livet”.

Weronika synger som en engel og får en chance som solist ved en opførelse af Van Den Budenmayers avancerede og betagende smukke værk. Hendes svage hjerte sender hende flere advarsler, som hun negligerer for at kunne synge sjælen ud af livet, draget mod den verden af fred og lykke, som hun føler ved helt at give sig hen til musikken.

Hun dør på scenen midt i en helt vidunderlige arie; en af filmhistoriens mest chokerende og uforglemmelige scener.

Hun har længe haft på fornemmelsen ikke at være alene. Dagen før koncerten står hun på en plads i Krakow. Studenterne demonstrerer, kampklædt politi danner kæde og genner en gruppe unge turister ind i en bus, og pludselig får hun øje på sig selv. Franske Veronique ser hende ikke.

Subjektive shots nede fra kistens glaslåg viser Far, Tanten og Antek kaste jord ned i graven; hvem mon ser dette? Fornemmer vi, at hendes sjæl rejser videre?

Veronique

I filmens næste klip afbryder franske Veronique et samleje med en forelsket kollega. Hun har fået et angstanfald, hun græder og føler sig pludselig meget alene. Straks efter aflyser hun alle fremtidige møder med sin sanglærer, der bliver rasende. Hun har ikke ret til at opgive en potentiel strålende karriere! Hun ved ikke selv hvorfor; noget uforklarligt har advaret hende.

Weronikas historie har taget en halv time. Nu følger vi hendes dobbeltgænger Veronique fra Clermont-Ferrand i den næste time, mens historien bliver mere og mere mystisk.

De to unge kvinder spilles suverænt af betagende smukke Irène Jacob, der i Cannes 1991 modtog prisen for bedste kvindelige præstation. Hun formidler fornemt rollen som de to næsten ens og dog så forskellige unge kvinder, så vi aldrig er i tvivl om, hvem der er hvem.

Hun kender ikke hans navn, men glemmer helt at se på forestillingen for koncentreret i en vindusrudes spejling at kunne følge hans hænder, der virtuost bevæger den yndige dansende dukke, der dør ved en ulykke for senere at genopstå som en strålende sommerfugl.

De har mange ting fælles: Musikken og en vidunderlig sangstemme, et dårligt hjerte, en tidligt afdød Mor, en sød kunstnerisk Far, et noget distant forhold til kærlighed, lysten til at se verden gennem en glaskugle, så alt bliver vendt på hovedet, en tendens til at gnide en guldring op langs underkanten af øjet, og fornemmelsen af at mangle noget/nogen. Hvor Weronika er impulsiv og sprudlende, er Veronique mere stille og afventende.

Da hun indser, at sangen vil kunne dræbe hende, vælger hun fornuftigt at nøjes med et liv som musiklærer, men lokkes dog af uforklarlige følelser ind i en gådefuld fælde under falske forudsætninger.

Ingen af de to smukke kvinder er involveret seriøst med en mand, men nu pludseligt falder Veronique for en ukendt marionetkunstner, der optræder for børnene på hendes skole. Det er et regulært coup de foudre. Hun kender ikke hans navn, men glemmer helt at se på forestillingen for koncentreret i en vindusrudes spejling at kunne følge hans hænder, der virtuost bevæger den yndige dansende dukke, der dør ved en ulykke for senere at genopstå som en strålende sommerfugl.

Lige da han er ved at køre væk, lykkes det for hende at få en minutiøs smilende men tavs kontakt med ham; han ser hende og får en ide.

Kieslowskis falske spor

Jeg så denne film første gang i 1991 og har aldrig kunnet glemme den. Jeg husker meget tydeligt Weronikas æteriske og passionerede sang, og billedet af hende på pladsen i Krakow, da hun lige har set Veronique.

Jeg husker også en del af de forskellige ”gaver”, som marionetføreren sender Veronique i et forsøg på at bekræfte en teori, han skal bruge til sin næste bog. Han er meget opfindsom, og her er det en god ide at se filmen flere gange for rigtigt at kunne nyde og undre sig over Kieslowskis krumspring og drillende påfund.

Weronika dør nok i første del, men hendes sang fra de sidste minutter dukker op i mange sekvenser. Måske hører Veronique dem, for denne historiske komponist er også hendes foretrukne; i en scene ser vi hende instruere et børneorkester i lige netop den sekvens, der blev Weronikas skæbne.

Kieslowski lægger falske spor ud for os, uden at Veronique aner det, og uden at de får betydning for handlingen! F.eks. da den kvindelige pianist, der i Krakow ”opdager” Weronika og får hende med som solist, ser Veronique løbe forbi den cafe, hun sidder ved en tidlig morgen ved togstationen Gare Saint-Lazare i Paris. Hun ”genkender” hende undrende – det er alt.

Og hvorfor ser både Weronika og Veronique en meget gammel kvinde slæbe sig frem med poser og stok? Er de mon en advarsel om livets skrøbelighed og vores ringe chance for en lykkelig alderdom?

Mellem himmel og jord

Har man øjnene med sig, er der meget at hente i Veronikas to liv. Allerede før forteksterne ledes vi på vildveje, for hvem er de små legende piger? Og hvem forklarer deres indbyrdes relation? Måske er denne scene slutningen?

En større del af filmens franske del optages af de mange uforklarlige begivenheder, som delvis skyldes dukkeføreren. Midt om natten vækkes Veronique af et delvis tavst telefonopkald.

Nogen ånder stille for efter et par minutter at spille Van Den Budenmayers betagende arie sunget af Weronika! Veronique aner instinktivt at det er ham, hendes nye kærlighed, og venter spændt på posten i de næste par dage. Et brev indeholder et snørebånd, præcis som det, der bandt Weroniks nodemappe sammen! En pakke indeholder en tom cigaretæske? Et brev sendt til hendes fars adresse indeholder et kassettebånd med en lang række forskellige lyde.

Først nu ser hun billedet og ”møder” den dobbeltgænger, hun længe har savnet, men hvis slørede billede og vidunderlige stemme gennem nogen tid har trængt sig på i hendes bevidsthed. Det er som om, Weronika på uforklarlig vis har overført følelser og oplevelser til Veronique, der fornemmer, at der er mere mellem himmel og jord, end man kan forklare.

Veronique har nu fundet ud af, at han hedder Alexandre Fabbri og er en berømt børnebogsforfatter. Hun fascineres af hans verden og går i gang med at løse den gåde, der ligger i kassettebåndet. Hun finder ham ved et cafébord ved Gare Saint-Lazare. Han har ventet i 48 timer og fortæller, at han gladeligt ville have ventet i endnu to døgn!

Hun er lykkelig over at have fundet ham, men forstår så dybt skuffet, at hun er offer for et bedrag. Han er slet ikke interesseret i hende, men kun i at få bekræftet en teori, som han skal bruge til sin næste bog. Hun væmmes og går i vrede; han ser hende nu med nye øjne, fortryder og følger efter hende.

Han er nu blevet virkelig forelsket i den kvinde, hvis følelser, han tankeløst har brugt. De finder sammen på det hotelværelse, hvor hun har gemt sig for ham, og der finder han i hendes store rodede taske de kontaktkopier af filmen, hun tog i Krakow og taler begejstret om det fine foto af hende.

Først nu ser hun billedet og ”møder” den dobbeltgænger, hun længe har savnet, men hvis slørede billede og vidunderlige stemme gennem nogen tid har trængt sig på i hendes bevidsthed. Det er som om, Weronika på uforklarlig vis har overført følelser og oplevelser til Veronique, der fornemmer, at der er mere mellem himmel og jord, end man kan forklare.

Men hvordan kan Alexandre kende til Weronikas snørebånd? Svæver der ukendt for os oplysninger rundt i universet? Og hvem er det, der, efter at den drillende nabodreng har lukket vinduet, fortsat kaster solrefleksioner ind i Veroniques værrelse?

En betagende film

Veronikas to liv er en betagende, skønhedsmættet og gennemmusikalsk film om livets dybere dimensioner. Den åbner op for en verden, vi med vores logik kan have svært ved at forklare.

Det er tydeligt, at Kieslowski har ”moret” sig med at lægge utallige kryptiske henvisninger ind i de underskønne billeder af vinduer, regnslørede ruder, spegle, glaskuglers omvendte billedverden, briller og forstørrelsesglas.

Jeg giver Veronikas to liv topkarakter, seks POV-stjerner, og skal snart se den igen.

Kig godt efter, når du ser filmen for anden/tredje gang og prøv, om du kan fortolke hans ideer. Takket være fotografiet og dets historie skaber Alexandre to identiske marionetdukker til sit næste skuespil, og skriver den børnebog som præsenteres for os i sekvensen inden forteksterne.

Vi må formode, at Veronique nu endelig får det liv og den samhørige kærlighed, som hun hidtil har savnet, men er hun blevet manipuleret, eller har hun selv haft et valg? Hun opsøger sin Far og klapper et stort træ foran hans hus?! Jeg mindes den vidunderlige franske film Manon og Kilden, hvor også samspillet med træer har stor betydning for følelser og livsvilje.

Kieslowskis tankevækkende smukke film bæres i den grad af Zbigniew Preisners betagende musik og af Slawomir Idziaks vidunderlige, let gullige fotografering. De var begge to medarbejdere på hans næste film Blå fra 1993. Her havde Juliette Binoche den altdominerende hovedrolle som en til døden sørgende enke efter en stor komponist.

Blå er den eneste Kieslowski-film, der kan komme op på siden af mesterværket Veronikas to liv; den har imidlertid en langt nemmere forståelig handling og hænger sammen i en trilogi med Hvid (1993) og Rød (1994), der blev Kieslowskis sidste film.

Jeg giver Veronikas to liv topkarakter, seks POV-stjerner, og skal snart se den igen.

Premiere: 29.06.2017
Originaltitel: La Double Vie De Veronique
Genre: Drama
Spilletid: 1 time 38 minutter
Copyright: Miracle Film

Hovedillustration: Miracle Film.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Karen Hammer

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 100 lande, dog kun i 25 i Afrika. Skriver om African Cinema. Researcher for tiden i Elfenbenskysten og Burkina Faso. Overlever på pension fra forskellige gymnasieskoler.

Seneste indlæg fra

Gå til Top