Unge franskmænd stemmer på Front National – men hvorfor?

af

Aktivisterne hos Front National Jeunesse – ungdomsafdelingen af det stærkt nationalistiske franske parti, som mange spår vil blive det største ved den første runde i det franske præsidentvalg til april – er højrøstede og fulde af selvtillid. Og det er der en god grund til. For det højrenationale partis kernevælgere er for en stor dels vedkommende unge franskmænd mellem 18 og 24 år. Journalist Ole Krogsgaard har set på hvorfor de unge stemmer på det yderligtgående parti.

LYON – For første gang har Front Nationale (FN) en reel chance for at tage præsidentposten. En afgørende grund er, at partiet har store dele af den franske ungdom bag sig. Mere end hver tredje vælger mellem 18 og 24 år stemte Front National, sidst franskmændene var ved stemmeurnerne. Det viser et studie fra Ipsos. 35 procent af de unge satte krydset ved FN, flere end nogen anden aldersgruppe.

Til sammenligning fremgår det af DR, at 12,7 procent af danske førstegangsvælgere stemte på Dansk Folkeparti ved sidste folketingsvalg. Den eneste trøst for FN’s modstandere er, at der var tale om et regionalvalg, hvor kun halvdelen af befolkningen besværer sig med at komme ned til stemmeurnerne.

Front Nationals popularitet er steget dramatisk over de sidste 10 år. Følg med her. Redigering: Ole Krogsgard.

Tallene kommer bag på de fleste. Det er almindeligt kendt, at populistiske fænomener som Brexit og Trump står stærkest blandt ældre medborgere. I Frankrig er trenden modsat. Kun 20 procent af vælgerne over 60 år satte deres lid til partilederen, Marine Le Pen. Se nedenstående gif:Men hvordan kan det være, at ungdommen flokkes mod Front National? Her kommer tre forskellige bud på en forklaring:

Den officielle

Konsulterer man Front Nationals pressemateriale, er forklaringen enkel: FN er det eneste parti, der tager ungdommens problemer seriøst. I den optik er unge særligt udsatte for globalisering, gadevold og faldende levestandarder, kernepunkter i Front Nationals partiprogram.

Frankrigs ungdom er da også relativt dårligt stillet. Ungdomsarbejdsløsheden er en af de højeste i Europa. 26,2 procent af de 15-24-årige er hverken i uddannelse eller arbejde.

35 procent af de unge satte krydset ved FN, flere end nogen anden aldersgruppe. Til sammenligning er det blot 12,7 procent af danske førstegangsvælgere, der stemte på Dansk Folkeparti ved sidste folketingsvalg. Tallene kommer bag på de fleste. Det er almindeligt kendt, at populistiske fænomener som Brexit og Trump står stærkest blandt ældre medborgere. I Frankrig er trenden modsat. Kun 20 procent af vælgerne over 60 år satte deres lid til Marine Le Pen.

Det ufleksible franske arbejdsmarked bærer utvivlsomt en del af skylden. Fastansatte er svære at skille sig af, og det får arbejdsgivere til at tænke sig om en ekstra gang før de hyrer nye medarbejdere. Front Nationals løsning er dog ikke en liberalisering af arbejdsmarkedet, snarere tværtimod. Partiet går blandt andet til valg på en ordning, hvor staten betaler lønnen i op til to år, hvis firmaer ansætter under 21-årige, og Marine Le Pen har sagt, at hun vil indføre en skat på udenlandsk arbejdskraft i håb om, at flere arbejdspladser så vil foretrække at hyre franskmænd.

Mine egne iagttagelse peger i en anden retning. I februar besøgte jeg et Le Pen vælgermøde i Lyon, og her bad jeg nogle af de unge deltagere forklare, hvorfor de støtter Front National. Det var ikke arbejdsmarkedspolitik, de ville snakke om.

”Hvorfor le Pen? Fordi hun er den eneste, der vil give Frankrig sin suverænitet tilbage og gøre landet sikkert”, sagde Leonie Cumieu, en køn, ung mørkhåret kvinde, der havde en konstant blinkende Le Pen-broche klemt fast over brystet: ”Sikkerhed er den vigtigste frihed”.

Hun blev bakket op af Amar Shaidra (se videoklippet nedenfor), som sagde: ”Marine Le Pen er den eneste kandidat, der forsvarer Frankrig, franskmændene og de franske værdier. (…) Jeg er i høj grad en, der går ind for Frankrigs totale uafhængighed, for at tage afsked med EU. Marine Le Pen er den eneste kandidat, der vil have et opgør med det europæiske projekt”.

MERE POV
Vredens druer

Aktivistens forklaring

På Front Nationals kontor i Lyon bliver jeg taget afmålt høfligt imod af den ældre hennafarvede receptionist, der sidder bag en computer. Hverken hun eller lokalerne bærer præg af speciel travlhed, men det er måske bare et præg af den franske savoir-vivre. Alting til sin tid.

Victor Birra, som jeg er kommet for at tale med, har dog anderledes travlt. Der er lige kommet en vigtig mail ind, undskylder den 23-årige handelsstuderende. Han er leder af Front Nationals ungdomsafdeling i Lyon og regionen Auvergne Rhone-Alpes. Og han er langt fra den eneste unge i Front National med en betydelig post.

Lederen af Marine Le Pens præsidentkampagne, David Rachline, er kun 29 år. Partiets kronprinsesse, Marion Maréchal-Le Pen, er også ung. Hun er Marine Le Pens niece og hendes katolsk inspirerede socialkonservatisme, der blandt andet inkluderer en stærk modstand mod abort og homoægteskaber, har gjort hende til en stemmesluger i Sydfrankrig. Ved valget i 2012 blev hun det yngste medlem af parlamentet i moderne fransk historie, hun var blot 22 år gammel.

Victor Birra mener, at den tillid partiet viser til de unge er afgørende:

”Når jeg taler om de unges problemer, så ved jeg, hvad det vil sige at være ung. I Front National er det normale mennesker, der taler på vegne af normale mennesker. Det er ikke en eller anden 60-årig, der tjener 12.000 euro om måneden i sit kontorjob i Paris, der siger værsgo, det er det her ungdommen har brug for. Front National er populær, fordi lovforslagene henvendt mod unge er udtænkt af andre unge”.

Victor Birra. Foto: Ole Krogsgaard.

Victor Birra meldte sig ind i partiet 2012, dagen efter Francois Hollande blev valgt til præsident: ”Jeg sagde til mig selv at ’Frankrig er fortabt’, det er virkelig nødvendigt at gøre et eller andet.” Efter 40 år, hvor landet havde været ledt af skiftevis højre- og venstreorienterede præsidenter uden, at de betydelige udfordringer Frankrig står med, var blevet løst, følte Birra at noget nyt måtte ske.

Hendes analyse af at Frankrig står midt i en livstruende krise, der må løses gennem radikal forandring, er, ifølge Birra, et fællestræk blandt Front Nationals vælgere.

Sociologisk set kommer FN’s unge vælgere fra den lavere middelklasse eller arbejderklassen

Det ser også ud til at være en analyse, der vinder større indpas i befolkningen som sådan. I løbet af de seneste fem år er det blevet meget lettere at stå åbent ved sit medlemskab af Front National, forklarer Birra. ”Dengang var det ikke noget, alle havde lyst til at sige i større forsamlinger, men i dag er det meget lettere”.

Birra har aldrig mistet venskaber på sine politiske holdninger, selvom de fleste af hans gamle venner er på venstrefløjen. Det overrasker mig lidt. Altså ikke det med, at han ikke har mistet venner, men snarere at han overhovedet har venner på venstrefløjen. For det kan godt være, at Front National skovler unge stemmer ind, men det er unge mennesker i helt andre sociale kredse end jeg. Jeg kender ingen, der stemmer Front National.

I mit forsøg på at forstå de unge FN-vælgere, har jeg spurgt i min vennekreds, om de har venner, der stemmer Front National. Hverken Thomas, en journalist fra Euronews, Mathilde, der læser statskundskab i Lyon eller Kevin, en fransklærer fra Bretagne har det. Eliten – bredt forstået som franskmænd med en universitetsuddannelse – har måske en pinlig onkel, der stemmer på FN, men det er så også det.

Så hvem er de, disse unge FN-støtter?

Forskerens forklaring

”Sociologisk set kommer FN’s unge vælgere fra den lavere middelklasse eller arbejderklassen”, har sociologen Sylvain Crépon fra Université François-Rabelais de Tours forklaret Le Monde. 36 procent af vælgere uden en gymnasial uddannelse stemte FN ved regionalvalgene. Blandt vælgerne med minimum tre års videregående uddannelse satte kun 13 procent krydset ved Marine Le Pens tropper.

MERE POV
Fængsling af journalister er en sikkerhedstrussel imod os

Uden en solid uddannelse har de unge vælgere oftest en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet med mange tidsbegrænsede ansættelser, der ikke giver nogen social sikkerhed. Mange af disse vælgere har samtidig stiftet deres første bekendtskab med et arbejdsmarked, der var præget af den økonomiske krise.

”Det er en pessimistisk generation,” forklarer Crépon. ”Mange føler, at de er blevet ofret og glemt af politikerne, og de har tabt enhver tillid til etablissementet. Men Marine taler til dem i et sprog, som de forstår”.

Lederen af Marine Le Pens præsidentkampagne, David Rachline, er kun 29 år. Partiets kronprinsesse, Marion Maréchal-Le Pen, er også ung. Hun er Marine Le Pens niece og hendes katolsk inspirerede socialkonservatisme, der blandt andet inkluderer en stærk modstand mod abort og homoægteskaber, har gjort hende til en stemmesluger i Sydfrankrig

Sylvain Crépon har brugt en stor del af sin karriere på at følge FN og dets vælgere. Han giver Marine Le Pen en stor del af æren for, at det er lykkedes at tiltrække så mange unge vælgere. Hun overtog formandsposten fra sin far, den iltre og mere rabiate Jean-Marie Le Pen, der i april for tredje gang blev dømt for at kalde Holocaust en historisk detalje.

Det kostede ham ikke blot en bøde, hans datter tog et opgør med ham og smed ham ud af det parti, han selv har stiftet. Et strategisk godt træk. For med den fraskilte abort-tilhænger Marine Le Pen ved roret virker FN helt moderne. Homoseksuelle har hun heller intet imod, og vice versa: 32,45 procent af gifte bøssepar stemte på hende ved det sidste valg.

Det er på den måde lykkedes Front National at favne både disse moderne vælgere, samtidig med at Marion Manéchal-Le Pen, den yngste i Le Pen-klanen, holder fast i de katolsk-konservative vælgere.

Det er stadig næppe nok til, at Marine Le Pen kan indtage Élysée-palæet til maj. På trods af enorme politiske uoverensstemmelser vil socialister og republikanere stadig finde fælles fodslag i den afgørende anden runde. De stemmer mod Le Pen, når det endelige valg skal træffes. Dynamikken var tydelig i 2002. Her gik Marine Le Pens far, Jean-Marie Le Pen, overraskende videre i anden runde, hvor Jacques Chirac tværede ham ud med 82 procent af stemmerne. I år står FN til 40 procent af stemmerne i en anden runde. Ikke nok til at tage magten, men nok til at sende et tydeligt signal. Franskmændene har fået nok af politics as usual.

Topillustration: Kollage – fransk flag og billede af Marine Le Pen med niecen Marion Maréchal-Le Pen – orginalbillede fra Pinterest.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Ole Krogsgaard
Journalist at

Ole Krogsgaard er dansk journalist bosiddende i Lyon. Han arbejder til dagligt med 360 graders videoer på Euronews’ digitale redaktion og er dybt fascineret af, hvordan virtual reality vil kunne forandre journalistik til det bedre. Cand.mag. i international journalistik, BA i historie og erfaring fra bl.a. Danmarks Radio.

Seneste indlæg fra

Gå til Top